- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
518

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pa-u ell. Viti Levu ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Perasto.

518 Pernambuco ell. Fernambuco.

S. t. V. f. Pamplona. 3,204 I. (1852). God Vin.

Perasto, Flk. i Østerrig, Dalmatien,

11/2 M. N. N. V. f. Cattaro. 1,800 I.

Peray, Saint, St. i Frankrig, Dpt. Ar-d^che, Arr. og
2 M. S. f. Tournon. 1,400 I.

Gode mousserende hvide Vine.

Perche, et af Frankrigs gamle Landska-ber, udgjør uu
Dele af Dptt. Eure et Loir, Eure og Orne.

Percy, Flk. i Frankrig, Dpt. La Manche, Arr. og 3
M. S. S. V. f. Saint Lo. 3,600 I.

Pére en Retz, Saint, Flk. i Frankrig,

Dpt. Nedre Loire, Arr. og 1 M. S. f. Paimboeuf. 3,000
I.

Perejaslaw, St. i Rusland, Gvt. og 33
M. V. N. V. f. Poltawa. 7,907 I. (1851).

Ko^nhandel.

Pereira, Flk. i Portugal, Pr. Beira,

1 M. V. f. Coimbra. 3,000 I.

Pereiro de Aguiar, Flk. i Spanien,

Galicien, Pr. Orense, vedMinho. 2,984 I. (1852).

Perekop, bef. St. i Rnsland, Gvt. Tanrien, paa den
fnevre Laudtange, der forbinder Halvøen Krim med
Fastlandet.

4,116 I. (1849).

Peremyschl, St. i Rusland, Gvt. og 4
M. S. f. Kaluga. 2,353 I. (1850).

Pereslaw Saljeskoj, St. i Rusland,

Gvt. og 15 M. N. V. f. Wladimir. 6,335 I. (1849).^

Pergine, Flk. i Østerrig, Tyrol, 11/2
M. Ø. f. Trient. 2,600 I.

Pergola, St. i Kirkestaten, Pr. og 3 M.

S. Ø. f. Urbino. 3,000 I.

Periapatam, St. i Forindien, Mysore,

7 M. V. f. Seringapatam. 7,500 I. Eng-lændernes Sejer
over Tippo Saib 1799.

Periers, Flk. i Frankrig, Dpt. la Manche,

Arr. og 2 M. N. f. Coutances. 3,000 I.

Pérignac, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre Charente,
Arr. og 3 M. S. Ø. f. Saintes. 2,700 I.

Périgueux, St. i Frankrig, Hvst. i Dpt. Dordogne,
57 M. S. S. V. f. Paris. 14,778 I.

(1856). Bispesæde, Akademi, Theater. Uld-manufakturer,
Garverier, Jern- og Staal-varefabriker, Pottemagerier,
Tilberedning af Trøffelpostejer. Betydelige
Svinemarkeder. Talrige romerske Oldtidslevninger.

Périgord, et af Frankrigs gamle Land-skaber, er nu
indbefattet i Dptt. Dordogne og Lot et Garonne.

Perim, en lille Ø i Strædet Bab el Mandeb, Indløbet
til det Røde Hav. P. er

kun en nøgen og ufrugtbar Klippe, men dens fortrinlige
Havn og dens Beliggen-hed, der behersker Indløbet
til det Røde

Sav, har bevæget Englænderne til flere ange at
tage den i Besiddelse, senest 1857.

De sknlle un have anlagt Fæstningsværker her.

Perlas, 1) en Gruppe af smaa Klip-

peøer i det Karaibiske Hav, ved Mosquito Kysten,
under 12° 25’ n. Br. 2) en Øgruppe i Panamabugten,
bestaaende af de større Øer El Rey og San Jose samt
flere mindre. Perleberg, St. i Preussen, Pr. Bran-

denbnrg, Rgbz. Potsdam, 151/2 M. N. V. s. Berlin,
ved Elben. 6,360 I. (1855). Lin-

nedvæverier. Perlepe ell. Prilip, St. i det Euro-

pæiske Tyrki, Rumili, 5 M. N. Ø. s. Bi-tolia. 5,000
I.

Perm, 1) Gvt. i Rusland, hører deels

til Europa og deels til Asien, og er omgi-vet af
Gvtt. Wologda, Wjatka, Orenburg og Tobolsk. 6,022
[_] M. med 2,012,308 I.

(1856). Gvt. deles ved Ural Bjergene i to ulige store
Dele, af hvilke den mindre østlige hører til Asien;
denne Deels Floder falde alle

i Tobol, Bfl. til Ob, fom selv falder i det Nordlige
Ishav. .^ den nordligste Deel af Landet V. f. Ural
er Vandskjellet mellem det Nordlige Ishav og det
Kaspiske Hav;

Petschora udspringer her. Den øvrige Deel hører til
det Kaspiske Havs Vanddistrikt; Hovedfloden er Kama,
der flyder til Wolga.

Gvt. ligger mellem 55° og 62° n. Br.;

Agerdyrkningen ophører ved ^60° og Landet N. herfor
er for en stor Deel moradsigt og skovbedækket. Ogsaa
de øvrige Dele ere meget skovrige, og der forbruges
aarlig en

umaadelig Masse Brænde til Udsmeltning

af Metaller. De vigtigste af disse ere Guld, Platina,
Kobber og Jern; Salt produceres i overordenlig stor
Mængde. Skovene ere rige paa Pelsdyr og Floderne paa
Fisk, sor-nemlig Stør og Lax. Agerdyrkning og Kvægavl
er Besolkningens Hovederhverv.

Gvt. deles i 12 Kredse. 2) Hvst. i Gvt. af s. N.,
155 M. Ø. N. Ø. f. Moskau, ved Kama. 11,917
I. (1855). Erkebispesæde.

Storartede Jern- og Kobberhammerværker. Udbredt Handel
og Flodfart. P. ligger paa Hovedvejen til Siberien.

Pernambuco ell. Fernambuco, 1) Pr. af Brasilien ,
omgiven af Prr. Alagoas, Sergipe, Bahia og Minas
Geraes mod S., Pianhy mod V., Ceara og Parahyba mod

N. og Atlanterhavet mod Ø. 2,908 [_] M. med 950,000
I. (1856). Pr. er bjergfuld,

Serra dos Irmaos paa Vestgrændse^ Serra Borborema paa
Nordgrændfen og Serra Cayriris i Midten. Hovedfloden
er San Francisco, der kommer fra Minas Geraes. De
øvrige Floder ere kun smaa. Bjergene ere rige^ paa
Metaller, fornemlig Guld. Klimaet er hedt og fugtigt;
den frugtbare Jordbund frembringer Bomuld, Sukker,
Vin og Frugter. Pr. ^indeholder store Skove

med fortrinligt Tømmer og talrige Krydder-

og Farvetræer. 2) Hvst. i Pr. af s. N.,

ligger ved Atlanterhavets Kyst, 250 M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free