- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
547

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Portugal.

547

Posen.

Geueralitet .......

Generalstab .......

Ingenieurer .......

Artilleri (30 Batterier) .

Kavalleri (8 Regimenter

^ 6 Eskadroner. . . .

Infanteri (18 Regim. ^

9 Komp. og 9 Batill.

.^ 8 Komp.) .....

^ffieerer
undervff. ^g ^andt.a^

45 29 71 144
319 1,470

245
2,103

1,031
13,460

1,565
17,352

Stillet paa Krigsfod vilde denne Hær kunne

have en Styrke af 60,000 til 70,000 Md.

Desuden bestaaer en Kolonialhær af c. 8,000 Mand med
en Referve af c. 9,000 Md. Flaaden er i en yderst
maadelig Forfatning

og angives for 1860 til 50 Sktbe med 367

Kanoner, hvoraf kun 12 Dampere med 80 Kanoner. De
øvrige vare 1 Linieskib, 1 Fre-gat, 3 Korvetter,
3 Brigger, 13 Skonnerter og Kuttere og 17
Transportfartøjer - Por-

tugal beboedes i Oldtiden af Kelter og

Jyerer, kom efterhaanden under Karthager-nes,
Romernes, Vestgothernes og Maurer-ues Herredømme og
fremstod først som selvstændig Stat ester Alsons den
Førstes Sejer over Maurerne ved Ourique 1139.

Det as Alsons stiftede burgundiske Dyna-sties legitime
Mandsstamme uddøde 1383

med Ferdinand den Første og en ny Her-skerlinie
stiftedes af den illegitime Prinds Johan, som Konge
Johan den Første. Denne

Linie regerede til 1580 og i dette Tidsrum

salder Portugals Glaudsperiode , da Viden-skaberne
blomstrede og Nationens Foreta-gelfesaand fremkaldte
de talrige Sørejser, der sørte til Erobringen af
Brasilien og Grundlæggelsen af Kolonierne i Afrika
og Asien. Portugiserue vare dengang Europas sørste
Handelsfolk. Under Forbindelsen med

Spanien (1580-1640) sank Landets Vel-

stand; Hollænderne bemægtigede sig en stor Deel
as Kolonierne og fortrængte Portu-giserne fra
Verdenshandelen. Under Kon-gerne as Huset Bragauza
vedblev Tilbage-gaugen, hvortil Indførelsen as
Inquisitiouen og Jesuiterne væsenlig bidrog. Da Napo-

leon i 1807 besatte ^Portugal, flygtede Kon-

gefamilien til Brasilien, hvorfra den sørst i 1821
vendte tilbage til Europa. Imidlertid havde Landet
selv givet sig en Konstitution, som Kongen maatte
besværge. 1822 løsrev Brasilien sig og dannede et eget
Kejser-dømme. Johan ^1 ophævede atter 1823 den as
ham besvorne Konstitution, men ef-ter hans Død 1826
gav hans ældste Søn Dou Pedro, Kejser af Brasilien,
Landet en Forfatning og frasagde sig Thronen til
For-deel for sin Datter Maria da Gloria, der skulde
ægte Kejserens Broder Don Miguel.

Denne lod sig imidlertid i 1828 udraabe til
uindskrænket Konge, men sortrængtes 1834 af den fra
Brasilien fordrevene Don Pedro. Maria regerede under
hyppige indre Uroligheder til 1853 og efterfulgtes af
sin umyndige Søn Don Pedro ^ under Fa-deren Ferdinand
af Sachsen Kobnrgs Re-

gentskab. Landet har siden den Tid nydt

en større Grad as Ro og synes i det Hele at befinde
sig under en Udvikling, der lover en gunstigere
Fremtid. Portugalete, Flk. i Spanien, Vascon-

gadas, Pr. og 1 M. N. V. f. Bilbao, ved den Biskajiske
Bngt. 1,200 I. Havn. Be-

fæstet. Portumna, Flk. i Irland, Pr. Con-

naught, Sh. og 8 M. Ø. S. Ø. f. Galway, ved
Shannon. 1,542 I. (1851). Bro over

Shannon. Posadas, St. i Spanien, Andalusien,

Pr. og 4 M. V. S. V. f. Cordova, ved
Gnadalquivir. 2,284 I. (1852).

Poschechonje, St. i Rusland, Gvt. og

14 M. N. N. V. f. Jaroslaw. 3,662 I. (1851).

Posega, St. i Østerrig, Slavonien,

Gsp. af s. N., 11 M. V. S. V. f. Esfek. 2,586
I. (1854).

Posen, 1) en af Kongeriget Preussens ikke tydske
Provindser, omgiven af Provindserne Preussen,
Brandenburg og Schlesien samt

Kgr. Polen. 536,.^ [_]M. med 1,417,155 I. (1858)
mod 1,403,302 I. (1855). P. gjen-

nemstrømmes as Warthe med dens Bsll. Prosna,
Grændsefl. mod Polen, og Obra, begge fra v. S.,
og Netze fra h. S. Den sidste staaer ved en Kanal
i Forbindelse med Brahe, der falder i Weichsel,
fom berører Provindfens Nordøstgrændse. Landet er i
det Hele fladt; kun ved Bredderne af War-the og mod
den schlesiske Grændse findes enkelte betydeligere
Højdepartier. Jordbun-

den er i Almindelighed frugtbar og Land-

brug er Befolkningens vigtigste Erhvervs-kilde. Det
giver et betydeligt Overskud as

Hvede, Uld, Kvæg, Talg og Huder til

Udførsel, ligesom der ogsaa fra de store Skove
udføres meget Tømmer. Den vig-tigste Industrigreen
er Klædefabrikationen.

De statistiske Oplysninger i disse og andre

Henseender ville findes under Artiklen
Prens-sen. Hovedmassen af Befolkningen^ er Po-lakker;
i Stæderne leve mange Tydskere, ligesom ogfaa
paa Landet i Grændsedistrik-terne mod Brandenburg
og Schlesien. Trods de paa Wienerkongressen givne
Tilsagn om at respektere Polakkernes Sprog og Natio^
nalitet har den preussiske Regering indtil vore Dage
systematisk arbejdet paa Landets

Fortydskning, skjøndt uden synderligt Held.^

- Provindsen deles i 2 Rgbz.: Posen

(321 [_]M. med 918,222 I.) og Bromberg (215 [_]
M. med 498,933 I.). 2) bef. Hvst. i Pr., Rgbz. og
Kr. af s. N.^ ^ M. ^.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free