- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
653

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarawak ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sarawak.

653

Sardinien.

^bringelser ere Lærred og Læder. Gvt. deles

i to Kredse. Hvst. af s. N. 2) Hvst. i Gvt. af
s. N., ved Wolga, 95 M^ S. Ø. s. Moskau. 74,193
I. (1856). Bispesæde,

protestantisk Konsistorium , 16 græske
og 4. protestantiske Kirker, Gymnasium,
flere Klostre. Garverier, Rebslagerier,
Brænde-viusbrænderier, Jernstøberier, Bomulds- og
Silkemanufakturer. Betydelig Handel, stor aarlig
Messe. Huseue i S. ere for Største-delen byggede af
Træ.

Sarawak, se B o ru e o.

Sarawan, St. i Belndschistan i Asien,

Hvst. i Pr. af f. N., 17 M. V. f. Kelat.

Sarcelles, Flk. i Frankrig, Dpt. Seine et Oise,
Arr. og 4 M. Ø. f. Pontoise.

2,000 I.

Sardinien. Skjøndt det hidtilværende Kongerige
Sardinien ikke længer bestaaer som ^saadant, men er
blevet en^Deel af det

af Begivenhederne i 1859 og 1860 frem-

staaede Kgr. Italien, der allerede nu (1861)
omfatter hele den italienske Halvø , paa Venetien
og Kirkestatens sydvestlige Pro-vindser nær, medens
Savoyen og Nizza ere afstaaede til Frankrig, saa
ville vi dog her give Beskrivelsen af Landet efter
dets hidtil-værende Omfang, baade fordi Størstedelen
af de hidtilværende Stater og Provindser alt i
det Foregaaende ere omhandlede, og fordi alle
de statistiske Oplysninger, der endnu haves, ere
knyttede til denne Be-grændsning, og endelig fordi
Organisationen af Kongeriget Italien endnu ikke
er definitiv fastsat. Kgr. Sardinien bestaaer af
Besid-delser paa Italiens Fastland, Øen Sardinien med
hosliggende Smaaøer og Øen Capraja mellem Corsicas
Nordspids og Kysten af Toskana. Fastlandet ligger
mellem 43° 39’

og 46° 24’ n. Br. og mellem 23° 17’ og 29° 40’
ø. L. og begrændses mod N. af Schweiz, mod V. af
Frankrig, mod S. af

Middelhavet og mod Ø. af Modena, Parma ^g
Lombardiet. Øen Sardinien, der ved Bonifacio Strædet
skilles fra Corsica, ligger

imellem 38° 52’ og 40° 18^ n. Br. og mellem 25° 45’
og 27° 35^ ø. L.

Fastlandet ^Sardinien

praja .

og Ca-

^^.
Befvl.n. (1^

933,4ø 439,15
4,590,260
577,282

1,372,55
5,167,542

fastlandet sondres as Naturen i den Deel, der ligger
paa den indvendige Side af Al-pernes store vestlige
Bue, og hvoraf Pie-mont udgjør Hovedmassen, og de paa
Al-perues udvendige Side liggende Dele, Sa-voyeu og
Nizza. Piemont danner en ud-^strakt, overordenlig
frugtbar Dalstrækning, hvis Hovedheldning følger
Posloden, først fra

S. mod N. og derefter fra V. mod Ø. Til

Podalen slutte sig de talrige, som oftest meget smukke
Sidedale, der gjennemstrøm-mes af Po’s Bsll. De
vigtigste af disse Bfll. ere fra v. S. Chisone,
Sangone, Dora Riparia, Stura, Orco, Dora Baltea,
Sesia, Agogna og Ticino (Tessin), hvilken sidste
kommer fra Schweiz og gjennemløber Lago Maggiore,
tilligemed hvilken den dan-ner Grændsen mod
Lombardiet; fra h. S. Varaito, Maira, Grana,
Tanaro med Pisio, Stura, Bormida og Scrivia, Curone
og Staffora; herhen hører ogsaa Trebbia, der først
naaer Hovedfloden i Parma ovenfor Piacenza. Savoyen,
der ved de Grafiske

Alper skilles fra Piemont, og hvis Syd..

grændse mod Frankrig dannes af disses vestlige
Fortsættelse, hører ganske til Rh^nes Flodgebet. Paa
dets Øst- og Sydgrændse

ligge flere af Alpernes højeste Toppe, Mont

Blanc, Lille St. Bernhard, Mont Iséran og Mont Cents,
og Udløberne fra disse mægtige Bjergmasser bedække
hele Landets Overflade lige ned mod Rh^ne, der
danner dets Vestgrændse, og Gensersøen, der danner
Nordgrændseu. Fra Savoyens nordlige Deel flyder
Dranse til Genfersøen. Arve gjennemløber Chamounix
Dalen og falder i Rl^ne nedenfor Genf. Rh.^ne optager
endvidere langs Grændsen Fier med Cheran og Asløbet
af Søen Bourget. Il^re ud-springer fra Mont Iséran,
optager fra v. S. Doron og Arc og løber igjennem
Departe-menterne It^re og D^me til Rh^ne. Savoyen
udgjør nu siden 1860 en Deel af Frankrig og har
beholdt fin hidtilværende Inddeling, men med forandret
Navn; Pr. Chambéry er bleven Dpt. Savoie med et

Areal af 118,.^ [_]M og 313,891 I. (1858^,

medens Pr. Annecy danner Dpt. Haute

Savoie, 83,^ [_]M. med 267,942 I. (1858). Grevskabet
Nizza ligger paa Søalperues

sydlige Skraaning ned mod Genuabugten; det er et
Bjergland, og dets Bjerge sænke sig paa de fleste
Steder faa stejlt mod Ha-

vet, at de ikke give Plads for noget Kyst-land. Den
vigtigste Fl. er Var, hidtil

Grændsefl. mod Frankrig; de øvrige Vand-

løb ere ubetydelige Bjergstrømme. Af Nizza er siden
1860 den vestlige Deel (54,^ [_] M. med 125,220
I. ^1858^) afstaaet til Frank-rig og danner tilligemed
den østlige Deel

af det hidtilværende Dpt. Var det nye Dpt. Alpes
Maritimes, ,,Søalperne^ (ialt

79,^ [_] M. med 191,642 I.). Endnu staaer

tilbage af Sardiniens Fastland at omtale
Kyststrækningen langs Genuabugten, der ud-gjør eu
Deel af det gamle genuesiske Gebet. Den begrændses
mod N. af Apenninerne, hvis Ryg ligger Havet saa nær,
at her

ligesom i Nizza kun bliver saa og indskræn-

kede flade Strækninger langs Havet. Ky-sterne ere
her ligesom i Nizza stærkt ind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0655.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free