- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
740

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stolberg ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sundeved.

740

Susser.

udvides ofte til hele Sundet. Øerne i Sundet ere
Hveen, 2 M. S. f. Hel-

singør og 1/2 M. fra den svenske Kyst, og

Amager og Saltholm mellem Kjøbenhavn og
Malmø. Kallebodstrand, der skiller Ama.^ ger fra
Sjælland, danner i dens nordlige Deel Kjøbenhavns
Havn. Drogden mel^ lem Amager og Salthvlm er
Hovedløbet for Skibsfarten med en mindste Dybde af
23 Fod med daglig Vande; det deles ved

Middelgrunden i Kongedybet mod V. og

Hollænderdybet mod Ø. Flinterenden mel.^ lem Saltholm
og Skaane har vel en no-get større Dybde end Druden;
men dens meget bugtede Løb gjør den vanskeligere
at besejle. Disse Løb betragtes af Mange svm den
sydligste Deel af Sundet.

Sundeved kaldes den Halvø paa Øst-kysten af det danske
Htgd. Slesvig, der lig-ger mellem Aabenraa Fjord mod
N. og Flensborg Fjord mod S., og mod Ø. ved

Alsfund skilles fra .Øen Als.

Sundswall, en Stapelstad i Sverrig, Lån og 6
M. S. V. f. Hernøsand, ved

en Vig af den Bottniske Bugt. 4,336 I.

(1859). Stadens Hovederhverv er Handel,

Skibsfart, Skibsbyggeri og Fiskeri. Han-

delsflaaden i 1860 udgjorde 49 Fartøjer af

6,985 K. Lst. Anlagt 1624, flyttet til sin nuværende
Plads 1650.

Superior, dansk Øvre Sø, den største og vestligste
Sø i Rækken af de store Fersk-vandssøer, der ligge
paa Grændsen af de

t senede Stater og Engelsk Nord Amerika. øen ligger
imellem 46° 35’ og 49° n. Br. og har en Længde af
c. 90 M. langs dens

Midtelinie og en største Bredde af noget over 30
M. Dens Areal anslaaes til c. 1,500 [_] M., altsaa
omtrent samme Stør-

relse som Irland. Dens Vandspejl ligger

630 engelske Fod over Atlanterhavet^ og dens Dybde
naaer indtil 900 F.;^ dens Vand er overordenlig kl^rt
og rigt paa Fisk.

Voldsomme Storme ere hyppige og Bøl-

gerne skulle kunne naae en Højde, der ikke giver
Atlanterhavets meget efter.

Suprasl, Flk. i Rusland, Gvt. og 8
M. S. S. V. f. Grodno. 2,004 I. (1850).

Surabaya, St. i Hollandsk Ostindien, paa Nordsiden af
Øen Java, ved Strædet mellem denne Ø og Madura. 60,000
I.

Rummelig, sikker og dyb Havn, Skibsværs-

ter, Søarsenal, Kanonstøberi, Mønt. Bety-delig
Handel. S. er Sæde for en Guvernør.

Surakarte, folkerig St. i Hollandsk Ost-indien, i .^et
Indre af Øen Java^ 62 M. Ø. S. Ø. f. Batavia. S. er
Sæde for en hollandsk Resident.

Surasch, 1) St. i Rnsland, Gvt. og

23 M. N. N. Ø. f.Tschernig^w. 1,751I. (1849). 2)
St. i Gvt. og 6 M. Ø. N. Ø. f. Wnebsk, ved
Dwina. 1,872 I. (1851). 3) Flk. i Gvt. og 13
M. S. S. V. f. Grcduo. 1,258 I. (1850).

Surate, bef. St. i Engelsk Ostindien, Prs. Bombay,
Pr. Guzurate, 33 M. N. f.

Bombay, ved Fl. Tapty, 3 M. fra dens Udløb i Cambay
Bugten. 130,000 I. Tal-rige Fabriker og betydelig
Handel.

Suresnes, Flk. i Frankrig, Dpt. Seine,

Arr. og 2 M. S. V. f. Samt Denis, ved Seine. 3,200 I.

Surgéres, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre

Charente, Arr. ag 3 M. N. Ø. f. Roche-fort. 2,300
I. Surinam, se Guayana, Hollandsk, 11.

S. 72.

Suri^ena ell. Sari^ena, St. i Spa-nien, Aragonien,
Pr. og 41/2 M. S. t. Ø. f.

Huesca. 2,571 I. (1852).

Surrey, Sh. i England, omgivet af Shirerne Middlesex,
Kent, Sussex, Hants,

Berks og Buckingham. 35^ [_] M.^ med 830,685 I. (1861)
mod 683,082 I. (1851) og 584,036 I. (1841). Midten
og den syd-

lige Deel gjennemstryges af Kalkkjæder, hvis

højeste Punkter naae op mod 1,000 F.; den

nordre Deel langs Themsen, som danner Nordgrændsen,
er derimod lavtliggende. De vigtigste Vandløb foruden
Themsen ere dens

Bsll. Wey og Mole. Det nordøstre Hjørne

af Shiret indtages af den Deel af London, som ligger
S. f. Themsen, og denne Om-

stændighed har natnrligvis havt væseulig Ind-

flydelse paa Landbruget, der fornemlig er rettet paa
Kæmpestadens daglige Forsyning og som derfor i dennes
Nærhed meest har Karakteer af Havedyrlning. Sh. deles
i

14 Hundreds. Hvst. Guildford. Der sendes 11 Medlemmer
til Underhuset, nemlig 4 for Sh., 2 for hver af de 3
Dele af London, Southwark, Lambeth og Guildford og 1

for Reigate.

Sursee, St. i Schweiz, Knt. og 3 M.

N. V. f. Luzern, ved Sempach Søen.

1,627 I. (1850).

Sury le Cømtal, St. i Frankrig, Dpt. Loire, Arr. og
11/2 M. S. Ø. f. Montbrlson.

2 500 I.

^Susa, 1) St. i Italien, Sardinien, 61/2
M. V. t. N. f. Tnrin, ved Dora Ri-paria. 2,600
I. Bispesæde; gammel Kathe-

dralkirke. 2) St. i Tunis i Afrika, 15
M. S. Ø. f. Tunis, ved Middelhavet. 10,000 I.

Susaa, se Sjællaud. Susam Ada^si, se Samos.

Susdal, St. i Rnsland, Gvt. og 5
M. N. N. Ø. f. Wladimir. 5,250 I. (1849).

Suspension Bridge, Flk. i de Forenede Stater i
N. Amerika, New York, Cty. Nia-gara, ved Fl. Niagara,
1/2 M. nedenfor det store Fald. 1,000 I. En prægtig
Jernbane-hængebro, 800 F. lang, fører her over
Floden.

Susquehanna, 1) Fl., se Pennsyl-vania. 2) Flk. i
Pennsylvania, Cty af s. N., ved Susquehauna, 30
M. N. Ø. f. Har-

risburg. 1,500 I. (1853).

Sussex, Sh. i England, omgivet af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0742.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free