- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
773

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarnograd ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

^arnogrod.

773

^alariet.

bar og frembringer Korn, Vin, Hamp og Hør, en
stor Mængde Frnaler og Køkken-urter. Skovenes
Hovedbestanddel er Eg.

Af det hele Areal, 677,000 Tdr. Ld., an-gives at
være 415,000 Agerland, 35,000 Eng, 69,000 Vinland,
89,000 Skov og 30,000 øde Land. Hvede og Majs ere
de vigtigste Sædarter. Antallet afHnsdyr ud-gjør
66,000 Stkr. Hornkvæg, 9,000 Heste, 7,000 Æsler og
Muldyr, 269,000 Faar, 1,000 Geder og 39,000 Svin. De
vigtigste

Mineralprodukter ere forskjellige Slags Brud-

steen, Kalk, Steenkul, Skifer og Leer. In-dustrien
er ikke betydelig. Samfærdselsmid-ler. 29 M. Kanal-
og Flodvej, 34M.Ho-vedvej, 90 M. Departementsvej,
452 M. Bivej. Dpt. deles i 3 Arr., Montauban

(Hvst.), Castel Sarrazin og Moissac, der omfatte
24 Kantoner og 192 Kommuner. Det hører i gejstlig
Henseende under Erke-stiftet Toulouse og i militær
Henseende til den 12te Division under det 6te
Armee-korps (Hovedkvarteer Toulouse). Tarnogrod,
St. i Rusland, Polen, Gvt.

og 13 M. S. fr Ljublin. 3,000 I.

Tarnopol, St. i Østerrig, Galizien, Kr.

af s. N., 171/2 M. Ø. S. Ø. f. Lemberg.

16,510 I. (1851). Garverier; store Heste-markeder.

Tarnos, Flk. i Frankrig, Dpt. Landes, Arr. og 5
M. V. S. V. f. Dax. 2,800 I.

Tarnow, St. i Østerrig, Galizien, Kr. af s. N.,
10 M. Ø. s. Krakan. 10,000 I., sor en stor Deel
Joder. Katholsk Biskop.

Smuk Kathedralkirke, mærkeligt
Raadhus. Linnedmanusakturer. Tarnowitz, St. i
Preussen, Pr. Schle-

sien, Rgbz. og 91/2 M. Ø. S. Ø. s. Oppeln. 4,577
I. (1855). Jern-, Zink-, Bly- og

Steenkulsminer.

Tarpa, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. og 61/2
M. N. V. s. Szathmar. 2,200 I.

Tarragona, bef. St. i Spanien, Cata-

lonien, Hvst. i Pr. af f. N., 53
M. Ø. N. Ø. f. Madrid, ved Middelhavet. 14,122
I. (1852).

Erkebispesæde; prægtig gothisk Kathedralkirke. Uld-
og Bomuldsmanufakturer, Brænderier. Fra Havnen drives
betydeligt Fiskeri og en levende Kystfart. Tarrasa,
St. i Spanien, Catalonien,

Pr. og 3 M. N. t. V. f. Barcelona. 5,225 I.

(1852). Uldmanufakturer.

Tarrega, St. i Spanien, Catalonien, Pr.

og 7 M. Ø. t. N. f. Lerida. 3,120 I. (1852).

Tarrytown, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
New York, Cty. Westchester,

23 M. S. f. Albany, ved Hudson Floden, 1,200 I.

Tarsia, Flk. i Italien, Calabria Citra

Dst. Castrovillari. 1,500 I.

Tarsus, St. i det Asiatiske Tyrki, Lille-aften,
4 M. V. f. Adana. 10,000 I. Han-

del med Bomuld og Igler. Apostelen Pau-lus’s
Fødeby. Tartas, St. i Frankrig, Dpt. Landes,

Arr. og 3 M. V. N. V. f. Saint Sever,

ved Midouze. 3,000 I.

Tartlau, Flk. i Øst^rrig, Siebenb^rgen, Kr. og 2
M. Ø. N. Ø. f. Kronstadt. 3,336 I. (1851).

Tarudant, St. i Afrika, Marokko, 30 M.

V. S. V. f. Marokko. 20,000 I. St. er

omgiven med mægtige Mure. Tarun, St. t Persien,
Pr. Laristan,

42 M. S. Ø. f. Schiras. 3,000 I.

Tarusa, St. i Rusland, Gvt. og 8
M. Ø. N. Ø. f. Kaluga. 2,374 I. (1850).

Tarvis, Flk. i Østerrig, Kårnthen, 2 M.

S. V. f. Villach. 1,500 I. Jernværker. Tasch
Kopri, Flk. i det Asiatiske Tyrki, Lilleasien,
6 M. Ø. N. Ø. f. Kastamuni. 2 000 ^ ^Taschkend,
St. i Asien, i KhanatetKho-

kand, 33 M. N. V. f. Khokand. St. er be-fæstet og
skal have c. 100,000 I. Levende Karavanhandel.

Taschlydscha, St. i det Europæiske Tyrki, Bosnien,
13 M. S. Ø. f. BosnaSerai.

4,000 I.

Tasmania, se Van Diemens Land.

Tasnad, Flk. i Østerrig, Siebenbitrgen, Kr. og 4
M. N. N. V. s. Szilagy Somlyo. 2,971 I. (1851).

Tassisudon, Hvst. i Himalajastaten Bu-

tan, 75 M. N. f. Calcutta.

Tatar Basardschick, St. i det Enro-

pæiske Tyrki, Rnmili, 5
M. V. t. N. f. Philippopel. 10,000 I. Salpeterværk.

Tatarbunari, Flk. i Rusland, Bessara-

bien, 7 M. S. V. f. Akierman. 1,244 I. (1850).

Tatariet er en almindelig Benævnelse paa den Deel af
det indre Asien, som ud-strækker sig fra det Kaspiske
Havs Østkyst

til det egenlige China og som mod N. om-

gives af det Russiske Asien, medens Be-grændsningen
mod S. dannes af Persien,

Afghanistan, Engelsk Ostindien og Tibet.

Heraf hører Laudet Ø. f. Mnstagh og Bo-

lortagh til Cluna, hvorinlod det, som ligger

V. f. disse Bjergstrækninger, til Forskjel fra
hint benævnes det frie Tatari. Dets Grændser ere
vanskelige at bestemme, uavn-lig fordi Russerne
stadig udvide deres Her-redømme fra Siberien længer
mod Syd. Det frie Tatari kaldes ogsaa Turkestan som
Tyrkernes Stammeland; Perserne kalde det Turan. Det
omfatter de tre Stater Bok-hara, Khokand og Khiva,
der ere beskrevne i e^ne Artikler, og desuden
forskjellige Land-skaber, der i det Hele kun ere
lidet bekjendte. De vigtigste af disse ere: Kunduz,
der ligger paa Nordskraaningen af Hindukosch,

og G il gi t, der indesluttes af Hindukosch, Bolor
Tagh og Kyenlyn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0775.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free