- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
831

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulverstone ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

831

Utah.

Uskjup, St. i det Europæiske Tyrki,

tvst. i Ejalet af f. N., 82
M. V. t. N. f. onstantinopel. 12,000 I. for
Størstedelen

Bulgarere. Græsk Erkebiskop.

Uslar.. St. i Hannover, Lddr. og 8 M.

S. S. V. f. Hildesheim. 2.263 I. (185^).

Jernværk.

Usman, St. i Rnsland, Gvt. og 19
M. S. V. f. Tambow. 4,611 I.(1851).

Uspallata, fe Andes 1. S. 94.

Ussel, St. i Frankrig, Dpt. Corr^ze, Hvst. i Arr.,
71/2 M. N. Ø. f. Tulle. 4,022 I. (1856). Uld- og
Sejldugsmanufakturer.

Usson, 1) Flk. i Frankrig, Dpt. Loire, .^lrr. og 3
M. S. f. Montbrison. 4,000 I. 2) Flk. i Dpt. Puy de
D^me, Arr. og 1 M. Ø. f. Isfoire. 1,000 I.

Ustaritz, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre

Pyrenæerne, Arr. og 11/2 M. S. f. Bayonne.

2,500 I.

Ust’ Asowsk ell. Genitschesk, St. i

Rusland, Gvt. Taurin, 23 M. Ø. S. Ø.

f. Cherson, ved Indløbet til det Raadne

Hav. 2,000 I. Befæstet.

Ust’ Bjelokalitwenskaja , Kosakflk. i Rusland, Donske
Kosakkers Land, 13 M. N. Ø. f. Nowo Tscherkask,
ved Douetz. 7,500 I.

Ust’ Kamenogorsk, Fstn. i Siberien,

Dst. og 27 M. Ø. S. Ø. f. Semipalatinsk, ved
Irtysch. 2,292 I. (1850). Ust’ Laba, Fstn. i Rnsland,
Gvt. og

20 M. V. t. N. f. Stawropol, ved Kuban.

^,764 I. (1849). Ust’ Medwjedizkaja , Kosakflk. i
Rus-

laud, Donske Kosakkers Land, 42 M. N. Ø. f.

Nowo Tscherkask, ved Don. 9,752 I. (1850). Ust’
Syssolsk, St. i Rusland, Gvt. og 85
M. Ø. N. Ø. f. Wologda. 3,501 I. (1849).

Uster, Ober og Nieder, Flk. i Schweiz,

Knt. og 2 M. Ø. S. Ø. f. Z^rich. 5,081 I.

(1850). Bomuldsvæverier.

Ustica, en lille frugtbar Ø i Middelha-vet, 9
M. N. f. Palermo, hører til Sicilien.

Ustilug, Flk. i Rusland, Gvt. Volhy-nien, 45
M. V. t. N. f. Shitomir. 2,229 I. (1850).

Ustjug Welikij, St. i Rnsland, Gvt. og 48
M. N. Ø. f. Wologda, ved Fl. Suchona. 7,763
I. (1849). Erkebispesæde.

Garverier, Lysestøberier.

Ustjushna, St. i Rusland, Gvt. og 40
M. Ø. t. N. f. Nowgorod, ved Fl. Mologa. 4,155
I. (1851).

Ustou, St. i Frankrig, Dpt. Ari^ge, Arr. og 21/2
M. S. S. Ø. f. Saint Gi-rons. 3,500 I.

Ustruga, St. i det Europæiske Tyrki, Albanien,
18 M. S. Ø. f. Skntari, ved Nordenden af Ochrida
Søen. 3,000 I.

Usundschova, St. i det Europæiske

Tyrki, Rumili, 12 M. V. N. V. f. Adria-

nopel. Stor aaarlig Messe, der besøges as

henved 100,000 Mennesker.

Utah, et af de saakaldte Territorier i de Forenede
Stater i N. Amerika, beliggende

mellem 37° og 42° n. Br. og mellem 88° og 102°
v. L. og omgwet as Oregon mod N., Nebraska, Arkansas
og New Mexico

mod Ø., New Mexico mod S. og Cali-

fornia mod V. 8,839 [_]M. med 40,295 I. (1860) mod
11,380 I. (1850,. Landet, der

mod Ø. indesluttes as Rocky Mountains og mod V. af
Sierra Nevada, er en temmelig nøgen og øde Højslette,
der ved Wahsatch^ Bjergene deles i en større vestlig
og en

mindre østlig Deel. Den vestlige Deel, det

saakaldte ,,Great ell. Fremont^ Basin^, er paa alle
Sider indesluttet as Bjerge, nem-lig, soruden de
alt nævnte, af Oregons Bjerge mod N. og et endnu kun
lidet be-

kjendt Bjergsystem mod S., og ligger mel-

lem 4,000 og 5,000 F. over Havet. Om-trent i Midten
af Bækkenet strække Hum-boldt River Bjergene sig fra
N. til S., i

en Højde af 2,000 til 5,000 F. over det

omliggende Land. Wahsatch Bjergene hæve

sig 4,000 til 5,000 F. over det omliggende

Land og have Punkter over Sneelinien.

Dette Bækken har sit eget System af Flo-

der og Søer, der ikke have noget Asløb til Havet. Den
betydeligste Sø er den Store

Saltsø (^r^t ^1t1^), 15 M. lang og

6 ^ 8 M. bred; dens Vand er en næsten

reen Opløsning as Køkkensalt og faa salt-holdigt,
at intet Dyr kan leve deri. Den

modtager fra Sydsiden Tilløb gjennem Fl. Jordan fra
den mindre Ferskvandssø

Utah , der er rig paa Fisk , og fra N. Ø.

as Bear River. S. S. V. s. den Store Saltsø ligge de
to mindre Søer Nicollet og Seviers, der begge optage
Floder af s. N. Langs Foden af Sierra Nevada ligger
en

Række Søer, af hvilke de betydeligste ere Humboldt,
der optager Fl. af s. N., Mud,

Pyramide, Carson og Walker. Fremonts Bækkenet hører
i den største Deel af dets

Udstrækning til Jordens meest øde Egne.

Oversladen bestaaer i den østlige Deel af en
Saltskorpe, der mod V. gaaer over til

en løs Blanding af Salt, Sand og Leer,

hvori Dyrene synke ned til Knæerne. Kun i Bjergdalene,
langs Vandløbene og Søerne findes en Jordbund, der
egner sig til Ager-dyrkning. Landet mellem Wahsatch
Bjer-gene og Rocky Mountains beskrives om muligt endnu
mere afskrækkende. Her flyde de to Floder Green og
Grand River, der ved deres Forening danne Colorado,
som gjennem New Mexico løber til den Kali-forniske
Bngt. Klimaet ligner endeel det paa de store Asiatiske
Højstepper. Luften er om Sommeren tør og heed;
Middagsvar-

men stiger til 26° .^ 32° R., men Morgen

og Aften ere kølige. Vinteren er mild og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0833.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free