- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
444

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olav Haraldssøn - Olav hvite - Olavides, Pablo - Olavius, Ólafur - Olav Kyrre - Olav Magnussøn - Olavsdag - Olavs-Ordenen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var forbleven tro, over Oplandene og Sverige
til Gardarike, hvor Kong Jarisleiv modtog ham
vel. Knud den Store blev nu hyldet af
Nordmændene og indsatte den fordrevne Haakon
Eriksson Jarl til Styrer. Men da denne snart
kom bort paa Søen, vaagnede Hjemlængselen
hos O. H., der Sommeren 1030 med en Hær
drog over Sverige og Jämtland og trængte ind
i Værdalen. Ved Stiklestad kom en stor
Bondehær ham i Møde, ført af Høvdingerne Kalv
Arnessøn, Tore Hund og Haarek af Tjotta, og
i den Kamp, som udspandt sig her 29. Juli 1030,
fandt Kongen og en større Del af hans Mænd
Heltedøden. Ved sin Død sikrede O. H. sit
Livsværk varig Bestaaen. Der opstod Rygter om, at
han var en hellig Mand, og at der skete
Undere ved hans Grav uden for Nidaros. Folket
rejste sig i Anger mod det af den danske
Konge indsatte Styre — hans Søn Svein og dennes
Moder Alfiva —; dette maatte vige for et
nationalt Kongedømme, som, indtoges af O. H.’s Søn
Magnus, senere af hans Halvbroder Harald og
dennes Efterslægt. Selv blev O. H. erkendt for
Landets Skytshelgen, og han dyrkedes ogsaa i
Nordens øvrige Lande. Hans Hvilested,
Trondhjems Domkirke, var hele Middelalderen
igennem besøgt af Pilegrimme, der valfartede
herhen fra fjerne Egne. Traditionen om O. H. er
det centrale i den gl. Kongesaga-Litteratur; det
Billede, den tegner af Kongen, er stærkt
præget af hans Helgenry og kan ikke uden videre
akcepteres som historisk paalideligt.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Olav hvite, norsk Kongesøn og
Vikingehøvding, oprettede i Aaret 852 i Dublin et norsk
Kongerige, der bestod til 1170. Fra denne By
drog han paa Hærge- og Erobringstog til
Wales, Skotland og England. For at hjælpe sin
Fader Godfred (Gudrød), Konge i Lochlann
(Norge), mod hans Fjender drog han i Følge
med denne tilbage til sit opr. Hjemland og maa
her være falden. Hans Forsvinden er af Gustav
Storm sat i Forbindelse med Harald
Haarfagre’s Sejr i Hafrsfjord; denne Antagelse er dog
afhængig af, om det traditionelle Aarstal for
Slaget (872) kan opretholdes. (Litt.: »Norsk
hist. Tidsskrift«, 2. R. II, 313]).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Olavides [åla’wiðæs], Pablo, sp.
Embedsmand (1725—1803), var født i Lima i Peru og
udfoldede stor Virksomhed efter Jordskælvet i
sin Fødeby 1749; kom senere til Madrid, hvor
han tjente sig en Formue ved Handel, og
besøgte jævnlig Paris, hvor han knyttede nøje
Forbindelse med »Oplysningstidens« Mænd.
Han søgte at overføre deres Lære til sit
Hjemland, støttede Grev Aranda imod Jesuitterne og
blev 1767 Greve og som Generalintendant i
Sevilla sat i Spidsen for Forvaltningen i
Andalusien. Han arbejdede for at fremme Industrien
og grundlagde Nybygder i Sierra Morena, men
blev 1776 fængslet af Inkvisitionen som Kætter,
bl. a. fordi han ogsaa havde medtaget tyske
Protestanter bl. Nybyggerne. 1778 dømtes han
til 8 Aars Indespærring i et Kloster, men
undveg derfra 1780 og levede senere i Frankrig,
indtil han 1798 fik Lov at vende hjem. Han
havde nemlig opgivet sit tidligere Fritænkeri
og aabent udtalt sin Lydighed mod den katolske
Kirke.
E. E.

Olavius (Ólafsson), Ólafur, isl.
økonomisk Forf. (1741—88), var Student fra
Skalholt’s Skole 1762, blev immatrikuleret ved
Kjøbenhavns Univ. 1766 og studerede Teologi og
Naturvidenskaber i nogle Aar. 1773 oprettede
han sammen med Bogi Benediktsson et
Bogtrykkeri paa Hrappsey i Island. 1775—77 rejste
han efter offentlig Foranstaltning 3 Somre i
Træk igennem Kystlandskaberne i hele det
nordvestlige, nordlige og nordøstlige Island og
beskrev udførlig Jordbruget, Fiskeriet og andre
økonomiske; Forhold i disse Dele af Landet i et
større Værk »Oeconomisk Reise igennem Island«
(1780). O. var en dygtig og arbejdsom Mand og
skrev mange værdifulde økonomiske og nogle
naturhistoriske Afhandlinger. 1779 blev han
Tolder i Skagen og udgav en
»Økonomisk-physisk Beskrivelse over Skagens Købsted og
Sogn« (1787) (Litt.: Þ. Thoroddsen,
»Landfræðissaga« III).
B. Th. M.

Olav Kyrre, Konge i Norge 1066—93, var
Søn af Kong Harald Haardraade og Dronning
Thora, Thorberg Arnessøn’s Datter. Han
ledsagede 1066 Faderen paa hans Tog til England,
og efter dennes Fald i Slaget ved Stanford Bro
førte han det flg. Aar Hæren og Flaaden
tilbage til Norge. Her blev han tagen til Konge
ved Siden af sin ældre Broder Magnus, der
allerede ved Faderens Afrejse med Kongenavn
havde overtaget Landsstyrelsen. Efter Magnus’
Død 1069 førte han Regeringen som Enekonge,
og da denne var helt igennem fredelig og mild,
fik han Tilnavnet Kyrre, d. e. den
fredsommelige. Landsfolket omfattede hans Minde som den
store Velgørers. Paa mange Hold gjorde Landet
store Fremskridt i materiel Udvikling. Bergen
anlagdes. Handel og Næringsveje blomstrede.
Folket ændrede sit huslige Stel og sin Klædsel
efter udenlandsk Skik. Kristendommen fik
bedre Indgang ved den Agtelse, den fromme Konge
viste Gejstligheden, ved Oprettelsen af faste
Bispestole og ved Bygning af Kirker.
Gildevæsenet fik ligeledes Grundfæste i Byerne og
blev et Sammenknytningsbaand mellem
Borgerne indbyrdes.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Olav Magnussøn, Konge i Norge 1103—15,
var Søn af Kong Magnus Barfod; han blev ved
Faderens Død tagen til Konge sammen med
sine ældre Brødre Eystein og Sigurd
Jorsalafare, men døde allerede i 15 Aars Alderen.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Olavsdag, se Olsok.

Olavs-Ordenen (officielle Navn »Den kgl.
norske St Olavs Orden«) indstiftedes af Kong
Oskar I 21. Aug. 1847 for at belønne
udmærkede Fortjenester af Konge og Fædreland, af
Menneskeheden eller af Kunst og Videnskab.
Allerede 1815 (8. Septbr) besluttede Stortinget
at indgaa til Kongen med en Adresse, vedtagen
4. Oktbr s. A., om Oprettelse af en national
norsk Ridderorden. Efter et fornyet
Andragende fra Stortinget 1818 udtalte Kongen ved
Resolution, afgiven i Ekstra-Ordenskapitel i
Trondhjem 4. Septbr 1818, at han fandt det
rettest at opsætte med Oprettelse af en norsk
Orden, fornemmelig af den Grund, at der ikke
eksisterede Fonds til Dannelse af en
Ordenskasse. Samtidig hermed og i den nærmest
flg. Tid blev der imidlertid truffet
Bestemmelser, hvorved Grunden kunde lægges til Kasse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 31 03:27:30 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free