- Project Runeberg -  Bibelen /
1. Mosebog 11

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

1.Mosebog 11

  1.  Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.
  2.  Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog
      de sig ned.
  3.  Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og
      brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som
      Kalk.
  4.  Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top
      når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal
      spredes ud over hele Jorden!"
  5.  Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som
      Menneskebørnene byggede,
  6.  og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og
      når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig
      for, umuligt for dem;
  7.  lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de
      ikke forstår hverandres Tungemål!"
  8.  Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de
      opgav at bygge Byen.
  9.  Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al
      Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele
      Jorden.

 10.  Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han
      Arpaksjad, to År efter Vandfloden;
 11.  og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og
      avlede Sønner og Døtre.
 12.  Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;
 13.  og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og
      avlede Sønner og Døtre.
 14.  Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;
 15.  og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede
      Sønner og Døtre.
 16.  Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;
 17.  og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede
      Sønner og Døtre.
 18.  Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u;
 19.  og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avlede
      Sønner og Døtre.
 20.  Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug;
 21.  og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede
      Sønner og Døtre.
 22.  Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;
 23.  og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede
      Sønner og Døtre.
 24.  Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;
 25.  og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede
      Sønner og Døtre.
 26.  Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.

 27.  Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran.
      Haran avlede Lot.
 28.  Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur
      Kasdim.
 29.  Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors
      Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
 30.  Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
 31.  Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin
      Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur
      Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til
      Karan, slog de sig ned der.
 32.  Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:52 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/01_11.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free