Bibelen / 1. Mosebog 35 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

1.Mosebog 35

  1.  Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg
      der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede
      for din Broder Esau!"
  2.  Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede
      Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,
  3.  og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter
      for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på
      den Vej, jeg vandrede!"
  4.  De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og
      alle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under
      Egen ved Sikem.
  5.  Derpå brød de op; og en Guds Rædsel kom over alle Byerne rundt
      om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.
  6.  Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er
      Betel;
  7.  og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi
      der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin
      Broder.
  8.  Så døde Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel
      under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

  9.  Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra
      Paddan Aram og velsignede ham;
 10.  og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du
      ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav
      ham Navnet Israel.
 11.  Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv
      frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme
      fra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd;
 12.  det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom
      efter dig giver jeg Landet!"
 13.  Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med
      ham;
 14.  og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med
      ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikoffer over den og udgød
      Olie på den.
 15.  Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

 16.  Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra
      Efrat, skulde Rakel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.
 17.  Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til
      hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"
 18.  Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun
      ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".
 19.  Så døde Rakel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er
      Betlehem;
 20.  og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er Rakels
      Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

 21.  Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.
 22.  Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og lå hos sin
      Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner
      var tolv i Tal;

 23.  Leas Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda,
      Issakar og Zebulon;
 24.  Rakels Sønner: Josef og Benjamin;
 25.  Rakels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;
 26.  Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs
      Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.

 27.  Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er
      Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.
 28.  Isaks Leveår var 180;
 29.  så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og
      mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,