Bibelen / 1. Mosebog 42 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

1.Mosebog 42

  1.  Da Jakob hørte, at der var Korn at få i Ægypten, sagde han til
      sine Sønner: "Hvad venter I efter?"
  2.  Og han sagde: "Jeg hører, at der er Korn at få i Ægypten; drag
      ned og køb os noget, at vi kan blive i Live og undgå Døden!"
  3.  Så drog de ti af Josefs Brødre ned for at købe Korn i Ægypten;
  4.  men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brødre,
      thi han tænkte, der kunde tilstøde ham en Ulykke.

  5.  Blandt dem, der kom for at købe Korn, var også Israels Sønner;
      thi der var Hungersnød i Kana'ans Land.
  6.  Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgte
      Korn til alt Folket i Landet, så kom Josefs Brødre og kastede
      sig til Jorden for ham.
  7.  Da Josef så sine Brødre, kendte han dem; men han lod fremmed
      over for dem, talte dem hårdt til og sagde til dem: "Hvorfra
      kommer I?" De svarede: "Fra Kana'ans Land for at købe Føde!"
  8.  Josef kendte sine Brødre, men de kendte ikke ham.
  9.  Da kom Josef de Drømme i Hu. han havde drømt om dem; og han
      sagde til dem; "I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet
      er åbent!"
 10.  De svarede: "Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!
 11.  Vi er alle Sønner af en og samme Mand; vi er ærlige Folk.  dine
      Trælle er ikke Spejdere!"
 12.  Men han sagde: "Jo vist så! I kommer for at se, hvor Landet er
      åbent!"
 13.  De svarede: "Vi, dine Trælle. var tolv Brødre, Sønner af en og
      samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos
      vor Fader, og een er ikke mere!"
 14.  Men Josef sagde til dem: "Det er, som jeg siger eder: I er
      Spejdere!
 15.  Men nu skal I sættes på Prøve: Så sandt Farao lever, slipper I
      ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!
 16.  Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens
      holdes I andre fangne; så vil det. vise sig, om eders Ord er
      Sandhed; og hvis ikke, så er I, så sandt, Farao lever,
      Spejdere!"
 17.  Derpå holdt han dem i Forvaring tre Dage.

 18.  Men Tredjedagen sagde Josef til dem: "Vil I beholde Livet, så
      skal I gøre således, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:
 19.  Er I virkelig ærlige Folk, lad så en af eder blive tilbage som
      Fange i det Fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med
      Korn til at stille Hungeren i eders Huse;
 20.  og bring så eders yngste Broder til mig, så skal eders Ord stå
      til Troende, og I skal slippe for at dø!" Og således gjorde de.
 21.  Da sagde de til hverandre: "Sandelig, nu må vi bøde for, hvad vi
      forbrød mod vor Broder, da vi så hans Sjælevånde, medens han
      bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne
      Vånde!"
 22.  Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: "Sagde jeg eder ikke
      dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke høre;
      se, nu kræves hans Blod!"
 23.  Således talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thi
      han forhandlede med dem ved Tolk;
 24.  og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til
      dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham
      fængsle for deres Øjne.

 25.  Så gav Josef Befaling til at fylde deres Sække med Korn og lægge
      Pengene tilbage i hver enkelts Sæk og give dem Rejsekost; og
      således skete det.
 26.  Så læssede de deres Korn på Æslerne og drog bort.
 27.  Men da en af dem i Natteherberget åbnede sin Sæk for at give sit
      Æsel Foder, fik han Øje på sine Penge, der lå oven i Sækken;
 28.  og han sagde til sine Brødre: "Mine Penge er kommet igen; se, de
      er i min Sæk!" Da sank Hjertet i Livet på dem, og de så
      forfærdede på hverandre og sagde: "Hvad har Gud dog gjort imod
      os!"

 29.  Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land,
      fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde:
 30.  "Manden, der er Landets Herre, talte os hårdt til og holdt os i
      Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;
 31.  men vi sagde til ham: Vi er ærlige Folk og ikke Spejdere;
 32.  vi var tolv Brødre, Sønner af en og samme Fader; een er ikke
      mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans
      Land.
 33.  Så sagde Manden, der er Landets Herre: Derpå vil jeg kende, at I
      er ærlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre
      Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!
 34.  Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan
      kende, at I ikke er Spejdere, men ærlige Folk; så vil jeg
      udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet."

 35.  Da de nu tømte deres Sække, fandt hver sin Pengepose i sin Sæk;
      og da de og deres Fader så Pengeposerne, blev de forfærdede.
 36.  Og deres Fader Jakob sagde til dem: "I gør mig barnløs; Josef er
      ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin;
      det går alt sammen ud over mig!"
 37.  Så sagde Ruben til sin Fader: "Du må tage mine to Sønners Liv,
      hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg
      skal bringe ham tilbage til dig!"
 38.  Men han sagde: "Min Søn skal ikke rejse derned med eder, thi
      hans Broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham
      en Ulykke på den Rejse, I har for, så bringer I mine grå Hår ned
      i Dødsriget med Sorg!"