Bibelen / 2. Mosebog 2 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

2.Mosebog 2

  1.  Og en Mand af Levis Hus gik hen og tog en Levi Datter til Ægte,
  2.  og Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn. Da hun så, at det
      var en dejlig Dreng, skjulte hun ham i tre Måneder;
  3.  og da hun ikke længer kunde holde ham skjult, tog hun en Kiste
      af Papyrusrør, tættede den med Jordbeg og Tjære, lagde drengen i
      den og satte den hen mellem Sivene ved Nilens Bred.
  4.  Og hans Søster stillede sig noget derfra for at se, hvad der
      vilde ske med ham.
  5.  Da kom Faraos Datter ned til Nilen for at bade, og imedens gik
      hendes Jomfruer ved Flodens Bred. Så fik hun Øje på Kisten
      mellem Sivene og sendte sin Pige hen for at hente den.
  6.  Og da hun åbnede den, så hun Barnet, og se, det var et
      Drengebarn, der græd. Da ynkedes hun over det og sagde: "Det må
      være et af Hebræernes Drengebørn!"
  7.  Hans Søster sagde nu til Faraos Datter: "Skal jeg gå hen og
      hente dig en Amme blandt Hebræerkvinderne til at amme Barnet for
      dig?"
  8.  Faraos Datter svarede hende: "Ja, gør det!" Så gik Pigen hen og
      hentede Barnets Moder.
  9.  Og Faraos Datter sagde til hende: "Tag dette Barn med dig og am
      ham for mig, jeg skal nok give dig din Løn derfor!" Og Kvinden
      tog Barnet og ammede ham.
 10.  Men da Drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos
      Datter, og denne antog ham som sin Søn og gav ham Navnet Moses;
      "thi," sagde hun, "jeg har trukket ham op af Vandet."

 11.  På den Tid gik Moses, som imidlertid var blevet voksen, ud til
      sine Landsmænd og så på deres Trællearbejde. Og han så en
      Ægypter slå en Hebræer, en af hans Landsmænd, ihjel.
 12.  Da så han sig om til alle Sider, og efter at have forvisset sig
      om, at der ingen var i Nærheden, slog han Ægypteren ihjel og
      gravede ham ned i Sandet.
 13.  Da han den næste Dag igen gik derud, så han to Hebræere i
      Slagsmål med hinanden. Da sagde han til ham, der havde Uret:
      "Hvorfor slår du din Landsmand?"
 14.  Han svarede: "Hvem har sat dig til Herre og Dommer over os?  Vil
      du måske slå mig ihjel, ligesom du slog Ægypteren ihjel?" Og
      Moses blev bange og tænkte: "Så er det dog blevet bekendt!"
 15.  Da Farao fik Nys derom, søgte han at komme Moses til Livs, men
      Moses flygtede for Farao og tyede til Midjans Land, og der satte
      han sig ved en Brønd.

 16.  Præsten i Midjan havde syv Døtre; de kom nu hen og øste Vand og
      fyldte Trugene for at vande deres Faders Småkvæg.
 17.  Da kom Hyrderne og vilde jage dem bort, men Moses stod op og
      hjalp dem og vandede deres Småkvæg.
 18.  Da de nu kom hjem til deres Fader Reuel, sagde han: "Hvorfor
      kommer I så tidligt hjem i Dag?"
 19.  De svarede: "Der var en Ægypter, som hjalp os over for Hyrderne,
      ja han øste også Vand for os og vandede Småkvæget."
 20.  Da sagde han til sine Døtre: "Hvor er han da? Hvorfor har I
      ladet Manden blive derude? Byd ham ind, at han kan få noget at
      spise!"
 21.  Så bestemte Moses sig til at tage Ophold hos Manden, og han gav
      Moses sin Datter Zippora til Ægte,
 22.  og hun fødte en Søn, som han kaldte Gersom; "thi," sagde han,
      "jeg er blevet Gæst i et fremmed Land."

 23.  Således gik der lang Tid hen, og imidlertid døde
      Ægypterkongen. Men Israeliterne stønnede og klagede under deres
      Trældom, og deres Skrig over Trældommen nåede op til Gud.
 24.  Da hørte Gud deres Jamren, og Gud ihukom sin Pagt med Abraham,
      Isak og Jakob,
 25.  og Gud så til Israeliterne, og Gud kendtes ved dem.