- Project Runeberg -  Bibelen /
2. Mosebog 12

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

2.Mosebog 12

  1.  Derpå talede HERREN til Moses og Aron i Ægypten og sagde:
  2.  "Denne Måned skal hos eder være Begyndelsesmåneden, den skal hos
      eder være den første af Årets Måneder.
  3.  Tal til hele Israels Menighed og sig: På den tiende Dag i denne
      Måned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver
      Familie.
  4.  Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen
      med sin nærmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes
      Antal; hvor mange der skal være om et Lam, skal I beregne efter.
      hvad hver enkelt kan spise.
  5.  Det skal være et lydefrit, årgammelt Handyr, og I kan tage det
      enten blandt Fårene eller Gederne.
  6.  I skal have det gående til den fjortende Dag i denne Måned, og
      hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.
  7.  Og de skal tage noget af Blodet og stryge det på de to
      Dørstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.
  8.  I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise
      usyret Brød og bitre Urter dertil.
  9.  I må ikke spise noget deraf råt eller kogt i Vand, men kun stegt
      over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad må ikke være skilt fra.
 10.  I må intet levne deraf til næste Morgen, men hvad der bliver
      tilovers deraf til næste Morgen, skal I brænde.
 11.  Og når I spiser det, skal I have Bælte om Lænden ,Sko på
      Fødderne og Stav i Hånden, og I skal spise det i største Hast.
      Det er Påske for HERREN.
 12.  I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslå alt det
      førstefødte i Ægypten både blandt Folk og Fæ; og over alle
      Ægyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HERREN!
 13.  Men for eder skal Blodet på Husene, hvor I er, tjene som Tegn,
      og jeg vil se Blodet og gå eder forbi; intet ødelæggende Slag
      skal ramme eder, når jeg slår Ægypten.

 14.  Denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som en
      Højtid for HERREN, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordning
      skal I fejre den.
 15.  I syv Dage skal I spise usyret Brød. Straks den første Dag skal
      I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser
      noget syret fra den første til den syvende Dag, det Menneske
      skal udryddes af Israel.
 16.  På den første dag skal I holde Højtidsstævne og ligeledes på den
      syvende Dag. Intet Arbejde må udføres på dem; kun det, enhver
      behøver til Føde, det og intet andet må I tilberede.
 17.  I skal holde det usyrede Brøds Højtid, thi på denne selv samme
      Dag førte jeg eders Hærskarer ud af Ægypten, derfor skal I
      højtideligholde denne Dag i alle kommende Slægtled som en evig
      gyldig Ordning.
 18.  På den fjortende Dag i den første Måned om Aftenen skal I spise
      usyret Brød og vedblive dermed indtil Månedens en og tyvende Dag
      om Aftenen.
 19.  I syv Dage må der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver
      den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af
      Israels Menighed, de fremmede så vel som de indfødte i Landet.
 20.  I må ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I
      spise usyret Brød."

 21.  Da kaldte Moses alle Israels Ældste sammen og sagde til dem: "Gå
      ud og hent eder Småkvæg til eders Familier og slagt
      Påskeofferet;
 22.  og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget
      deraf på Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder må
      gå ud af sin Husdør før i Morgen.
 23.  Thi HERREN vil gå omkring og slå Ægypterne, og når han da ser
      Blodet på Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gå Døren
      forbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slå
      eder.
 24.  Dette skal I varetage som en Anordning, der gælder for dig og
      dine Børn til evig Tid.
 25.  Og når I kommer til det Land, HERREN vil give eder, således som
      han har forjættet, så skal I overholde denne Skik.
 26.  Når da eders Børn spørger eder: Hvad betyder den Skik, I der
      har?
 27.  så skal I svare: Det er Påskeoffer for HERREN, fordi han gik
      Israeliternes Huse forbi i Ægypten, dengang han slog Ægypterne,
      men lod vore Huse urørte!" Da bøjede Folket sig og tilbad.
 28.  Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HERREN havde pålagt Moses
      og Aron.

 29.  Men ved Midnatstid ihjelslog HERREN alle de førstefødte i
      Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone,
      til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt
      det førstefødte af Kvæget.
 30.  Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle
      Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var
      intet Hus, hvor der ikke fandtes en død.
 31.  Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: "Bryd op og
      drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud
      og dyrk HERREN, som I har forlangt.
 32.  Tag også eders Småkvæg og Hornkvæg med, som I har forlangt, og
      drag bort; og bed også om Velsignelse for mig!"
 33.  Og Ægypterne trængte på Folket for at påskynde deres Afrejse fra
      Landet, thi de sagde: "Vi mister alle Livet!"
 34.  Og , Folket tog deres Dejg med sig, før den var syret, og de bar
      Dejtrugene på Skulderen, indsvøbte i deres Kapper.
 35.  Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt
      Ægypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder;
 36.  og HERREN havde stemt Ægypterne gunstigt mod Folket, så de havde
      givet dem, hvad de bad om. Således tog de Bytte fra Ægypterne.

 37.  Så brød Israeliterne op fra Rameses til Sukkot, henved 600.000
      Mand til Fods foruden Kvinder og Børn.
 38.  Desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertil
      Småkvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg.
 39.  Og af den Dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyret
      Brød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægypten
      uden at få Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig
      Tæring til Rejsen.
 40.  Den Tid, Israeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 År.
 41.  Netop på den Dag da de 430 År var til Ende, drog alle HERRENs
      Hærskarer ud af Ægypten.
 42.  En Vågenat var det for HERREN, i hvilken han vilde føre dem ud
      af Ægypten. Den Nat er viet HERREN, en Vågenat for alle
      Israeliterne, Slægt efter Slægt.

 43.  HERREN sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen angående
      Påskelammet: Ingen fremmed må spise deraf.
 44.  Men enhver Træl, der er købt for Penge, må spise deraf, såfremt
      du har fået ham omskåret.
 45.  Ingen indvandret eller Daglejer må spise deraf.
 46.  Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet må bringes
      ud af Huset; I må ikke sønderbryde dets Ben.
 47.  Hele Israels Menighed skal fejre Påsken.
 48.  Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Påske for
      HERREN, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; så må han være
      med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den
      indfødte i Landet; men ingen uomskåren må spise deraf.
 49.  En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den
      fremmede, der bor som Gæst hos eder."

 50.  Og Israeliterne gjorde, som HERREN havde pålagt Moses og Aron.
 51.  På denne selv samme Dag førte HERREN Israeliterne ud af Ægypten,
      Hærskare for Hærskare.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:53 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/02_12.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free