Bibelen / 2. Mosebog 13 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

2.Mosebog 13

  1.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  "Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der åbner
      Moders Liv hos Israeliterne både af Mennesker og Kvæg; det skal
      tilhøre mig!"

  3.  Og Moses sagde til Folket: "Kom denne Dag i Hu, på hvilken I
      vandrer ud af Ægypten, af Trællehuset, thi med stærk Hånd førte
      HERREN eder ud derfra! Og der må ikke spises syret Brød.
  4.  I Dag vandrer I ud, i Abib Måned.
  5.  Når nu HERREN fører dig til Kana'anæernes, Hetiternes,
      Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor
      dine Fædre at ville give dig, et Land, der flyder med Mælk og
      Honning, så skal du overholde denne Skik i denne Måned.
  6.  I syv Dage skal du spise usyret Brød, og på den syvende Dag skal
      der være Højtid for HERREN.
  7.  I disse syv Dage skal der spises usyret Brød, og der må hverken
      findes syret Brød eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine
      Landemærker.
  8.  Og du skal på den Dag fortælle din Søn, at dette sker i
      Anledning af, hvad HERREN gjorde for dig, da du vandrede ud af
      Ægypten!
  9.  Det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke
      på din Pande, for at HERRENs Lov må være i din Mund, thi med
      stærk Hånd førte HERREN dig ud af Ægypten.
 10.  Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den
      fastsatte Tid, År efter År.
 11.  Og når HERREN fører dig til Kana'anæernes Land, således som han
      tilsvor dig og dine Fædre, og giver dig det,
 12.  da skal du overlade HERREN alt, hvad der åbner Moders Liv; alt
      det førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for så vidt det er
      et Handyr, skal tilhøre HERREN.
 13.  Men alt det førstefødte af Æslerne skal du udløse med et Stykke
      Småkvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets
      Hals; og alt det førstefødte af Mennesker blandt dine Sønner
      skal du udløse.
 14.  Og når din Søn i Fremtiden spørger dig: Hvad betyder dette?
      skal du svare ham: Med stærk Hånd førte HERREN os ud af Ægypten,
      af Trællehuset;
 15.  og fordi Farao gjorde sig hård og ikke vilde lade os drage bort,
      ihjelslog HERREN alt det førstefødte i Ægypten både af Folk og
      Fæ; derfor ofrer vi HERREN alt, hvad der åbner Moders Liv, for
      så vidt det er et Handyr, og alt det førstefødte blandt vore
      Sønner udløser vi!
 16.  Og det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et
      Erindringsmærke på din Pande, thi med stærk Hånd førte HERREN os
      ud af Ægypten."

 17.  Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen til
      Filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde:
      "Folket kunde komme til at fortryde det, når de ser, der bliver
      Krig, og vende tilbage til Ægypten."
 18.  Men Gud lod Folket gøre en Omvej til Ørkenen i Retning af det
      røde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten.
 19.  Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget Israels
      Sønner i Ed og sagt: "Når Gud ser til eder, skal I føre mine Ben
      med eder herfra!"
 20.  De brød op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved Randen af
      Ørkenen.
 21.  Men HERREN vandrede foran dem, om dagen i en Skystøtte for at
      vise dem Vej og om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem; så
      kunde de rejse både Dag og Nat.
 22.  Og Skystøtten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildstøtten
      om Natten.