- Project Runeberg -  Bibelen /
3. Mosebog 7

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

3.Mosebog 7

  1.  Dette er Loven om Skyldofferet. Det er højhelligt
  2.  Der, hvor Brændofferet slagtes, skal Skyldofferet slagtes.  Dets
      Blod skal sprænges rundt om på Alteret,
  3.  og alt dets Fedt skal frembæres. Fedthalen, Fedtet, der dækker
      Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene,
  4.  begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved
      Lændemusklerne, og Leverlappen, som skal skilles fra ved
      Nyrerne.
  5.  Og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret, et Ildoffer
      for HERREN. Det er et Skyldoffer.
  6.  Alle af Mandkøn blandt Præsterne må spise det; på et helligt
      Sted skal det spises; det er højhelligt.
  7.  Det er med Skyldofferet som med Syndofferet, en og samme Lov
      gælder for dem: Det tilfalder den Præst, der skaffer Soning ved
      det.
  8.  Den Præst, som frembærer nogens Brændoffer, ham skal Huden af
      det Brændoffer, han frembærer, tilfalde.
  9.  Ethvert Afgrødeoffer, der bages i Ovnen, eller som er tilberedt
      i Pande eller på Plade, tilfalder den Præst, der frembærer det;
 10.  men ethvert Afgrødeoffer, der er rørt i Olie eller tørt,
      tilfalder alle Arons Sønner, den ene lige så vel som den anden.

 11.  Dette er Loven om Takofferet, som bringes HERREN.
 12.  Hvis det bringes som Lovprisningsoffer, skal han sammen med
      Slagtofferet, der hører til hans Lovprisningsoffer, frembære
      usyrede Kager, rørte i Olie, usyrede Fladbrød, smurte med Olie,
      og fint Hvedemel, æltet til Kager, rørte i Olie;
 13.  sammen med syrede Brødkager skal han frembære sin Offergave som
      sit Lovprisningstakoffer.
 14.  Han skal deraf frembære een Kage af hver Offergave som en
      Offerydelse til HERREN; den tilfalder den Præst, der sprænger
      Blodet af Takofferet på Alteret.
 15.  Kødet af hans Lovprisningstakoffer skal spises på selve
      Offerdagen, intet de1af må gemmes til næste Morgen.
 16.  Er hans Offergaver derimod et Løfteoffer eller et
      Frivilligoffer, skal det vel spises på selve Offerdagen, men
      hvad der levnes, må spises Dagen efter;
 17.  men hvad der så er tilbage af Offerkødet, skal opbrændes på den
      tredje Dag;
 18.  og hvis der spises noget af hans Takoffers Kød på den tredje
      Dag, så vil den, som bringer Offeret, ikke kunne finde Guds
      Velbehag, det skal ikke tilregnes ham, men regnes for urent Kød,
      og den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde.
 19.  Det Kød, der kommer i Berøring med noget som helst urent, må
      ikke spises, det skal opbrændes. I øvrigt må enhver, der er ren,
      spise Kødet;
 20.  men enhver, som i uren Tilstand spiser Kød af HERRENs Takoffer,
      skal udryddes af sin Slægt;
 21.  og når nogen rører ved noget urent, enten menneskelig Urenhed
      eller urent Kvæg eller nogen Slags urent Kryb, og så spiser Kød
      af HERRENs Takoffer, skal han udryddes af sin Slægt.

 22.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 23.  Tal til Israeliterne og sig: I må ikke spise noget som helst
      Fedt af Okser, Får eller Geder.
 24.  Fedt af selvdøde og sønderrevne Dyr må bruges til alt, men I må
      under ingen Omstændigheder spise det.
 25.  Thi enhver, der spiser Fedtet af det Kvæg, hvoraf der bringes
      HERREN Ildofre, den, der spiser noget deraf, skal udryddes af
      sit Folk.
 26.  Og I må heller ikke nyde noget som helst Blod af Fugle eller
      Kvæg, hvor I end opholder eder;
 27.  enhver, der nyder noget som helst Blod, skal udryddes af sin
      Slægt.

 28.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 29.  Tal til Israeliterne og sig: Den, der bringer HERREN sit
      Takoffer, skal af sit Takoffer frembære for HERREN den ham
      tilkommende Offergave;
 30.  med egne Hænder skal han frembære HERRENs Ildofre. Han skal
      frembære Fedtet tillige med Brystet; Brystet, for at Svingningen
      kan udføres dermed for HERRENs Åsyn;
 31.  og Præsten skal bringe Fedtet som Røgoffer på Alteret, men
      Brystet skal tilfalde Aron og hans Sønner.
 32.  Desuden skal I give Præsten højre Kølle som Offerydelse af eders
      Takofre.
 33.  Den af Arons Sønner, der frembærer Takofferets Blod og Fedtet,
      ham tilfalder højre Kølle som hans Del.
 34.  Thi Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen tager jeg fra
      Israeliterne af deres Takofre og giver dem til Præsten Aron og
      hans Sønner, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav på hos
      Israeliterne.
 35.  Det er Arons og hans Sønners Del af HERRENs Ildofre, den, som
      blev givet dem, den dag han lod dem træde frem for at gøre
      Præstetjeneste for HERREN,
 36.  den, som HERREN, den Dag han salvede dem, bød Israeliterne at
      give dem, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav på fra Slægt
      til Slægt.

 37.  Det er Loven om Brændofferet, Afgrødeofferet, Syndofferet,
      Skyldofferet, Indsættelsesofferet og Takofferet,
 38.  som HERREN pålagde Moses på Sinaj Bjerg, den Dag han bød
      Israeliterne at bringe HERREN deres Offergaver i Sinaj Ørken.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:54 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/03_07.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free