- Project Runeberg -  Bibelen /
3. Mosebog 13

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

3.Mosebog 13

  1.  Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
  2.  Når der på et Menneskes Hud viser sig en Hævelse eller Udslæt
      eller en lys Plet, som kan blive til Spedalskhed på hans Hud,
      skal han føres hen til Præsten Aron eller en af hans Sønner,
      Præsterne.
  3.  Præsten skal da syne det syge Sted på Huden, og når Hårene på
      det syge Sted er blevet hvide og Stedet ser ud til at ligge
      dybere end Huden udenom, så er det Spedalskhed, og så skal
      Præsten efter at have synet ham erklære ham for uren.
  4.  Men hvis det er en hvid Plet på Huden og den ikke ser ud til at
      ligge dybere end Huden udenom og Hårene ikke er blevet hvide.
      så skal Præsten lukke den angrebne inde i syv Dage;
  5.  og på den syvende Dag skal Præsten syne ham. Viser det sig da,
      at Ondet ikke har skiftet Udseende eller bredt sig på Huden,
      skal Præsten igen lukke ham inde i syv Dage;
  6.  og på den syvende Dag skal Præsten atter syne ham. Hvis det da
      viser sig, at Ondet er ved at svinde, og at det ikke har bredt
      sig på Huden, skal Præsten erklære ham for ren; da er det
      almindeligt Udslæt på Huden; han skal da tvætte sine Klæder og
      være ren.
  7.  Men hvis Udslættet breder sig på Huden, efter at han har ladet
      Præsten syne sig for at blive erklæret for ren, og hvis Præsten,
      når han anden Gang lader sig syne af ham,
  8.  ser, at Udslættet har bredt sig på Huden, så skal Præsten
      erklære ham for uren; det er Spedalskhed.

  9.  Når et Menneske angribes af Spedalskhed, skal han føres hen til
      Præsten,
 10.  og Præsten skal syne ham; og når der da viser sig at være en
      hvid Hævelse på Huden og Hårene derpå er blevet hvide og der
      vokser vildt Kød i Hævelsen,
 11.  så er det gammel Spedalskhed på hans Hud, og da skal Præsten
      erklære ham for uren; han behøver ikke at lukke ham inde, thi
      han er uren.
 12.  Men hvis Spedalskheden bryder ud på Huden og Spedalskheden
      bedækker hele den angrebnes Hud fra Top til Tå, så vidt Præsten
      kan se,
 13.  og Præsten ser, at Spedalskheden bedækker hele hans Legeme, så
      skal han erklære den angrebne for ren; han er blevet helt hvid,
      han er ren.
 14.  Men så snart der viser sig vildt Kød på ham, er han uren;
 15.  og når Præsten ser det vilde Kød, skal han erklære ham for uren;
      det vilde Kød er urent, det er Spedalskhed.
 16.  Hvis derimod det vilde Kød forsvinder og han bliver hvid, skal
      han gå til Præsten;
 17.  og hvis det, når Præsten syner ham, viser sig, at den angrebne
      er blevet hvid, skal Præsten erklære den angrebne for ren; han
      er ren.

 18.  Når nogen på sin Hud har haft en Betændelse, som er lægt,
 19.  og der så på det Sted, som var betændt, kommer en hvid Hævelse
      eller en rødlighvid Plet, skal han lad sig syne af Præsten;
 20.  og hvis Præsten finder, at Stedet ser ud til at ligge dybere end
      Huden udenom og Hårene derpå er blevet hvide, skal Præsten
      erklære ham for uren; det er Spedalskhed, der er brudt frem
      efter Betændelsen.
 21.  Men hvis der, når Præsten syner det, ikke viser sig at være
      hvide Hår derpå og det ikke ligger dybere end Huden udenom, men
      er ved at svinde, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage;
 22.  og når det da breder sig på Huden, skal Præsten erklære ham for
      uren; det er Spedalskhed.
 23.  Men hvis den hvide Plet bliver, som den er, uden at brede sig,
      da er det et Ar efter Betændelsen, og Præsten skal erklære ham
      for ren.

 24.  Eller når nogen får et Brandsår på Huden, og det Kød, der vokser
      i Brandsåret, frembyder en rødlighvid eller hvid Plet,
 25.  så skal Præsten syne ham, og hvis det da viser sig, at Hårene på
      Pletten er blevet hvide og den ser ud til at ligge dybere end
      Huden udenom, så er det Spedalskhed, der er brudt frem i
      Brandsåret; og da skal Præsten erklære ham for uren; det er
      Spedalskhed.
 26.  Men hvis det, når Præsten synet ham, viser sig, at der ingen
      hvide Hår er på den lyse Plet, og at en ikke ligger dybere end
      Huden udenom, men at den er ved at svinde, så skal Præsten lukke
      ham inde i syv Dage;
 27.  og på den syvende Dag skal Præsten syne ham, og når den da har
      bredt sig på Huden, skal Præsten erklære ham for uren; det er
      Spedalskhed.
 28.  Men hvis den lyse Plet bliver, som den er, uden at brede sig på
      Huden, og er ved at svinde, så er det en Hævelse efter
      Brandsåret, og da skal Præsten erklære ham for ren; thi det er
      et Ar efter Brandsåret.

 29.  Når en Mand eller Kvinde angribes i Hoved eller Skæg,
 30.  skal Præsten syne det syge Sted, og hvis det da ser ud til at
      ligge dybere end Huden udenom og der er guldgule, tynde Hår
      derpå, så skal Præsten erklære ham for uren; det er Skurv,
      Spedalskhed i Hoved eller Skæg.
 31.  Men hvis det skurvede Sted, når Præsten syner det, ikke ser ud
      til at ligge dybere end Huden udenom, uden at dog Hårene derpå
      er sorte, da skal Præsten lukke den skurvede inde i syv dage;
 32.  og på den syvende Dag skal Præsten syne ham, og hvis da Skurven
      ikke har bredt sig og der ikke er kommet guldgule Hår derpå og
      Skurven ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom,
 33.  da skal den angrebne lade sig rage uden dog at lade det skurvede
      Sted rage; så skal Præsten igen lukke den skurvede inde i syv
      Dage.
 34.  På den syvende Dag skal Præsten syne Skurven, og hvis det da
      viser sig, at Skurven ikke har bredt sig på Huden, og at den
      ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, så skal
      Præsten erklære ham for ren; da skal han tvætte sine Klæder og
      være ren.
 35.  Men hvis Skurven breder sig på Huden, efter at han er erklæret
      for ren,
 36.  da skal Præsten syne ham; og hvis det så viser sig, at Skurven
      har bredt sig, behøver Præsten ikke at undersøge, om der er
      guldgule Hår; han er uren.
 37.  Men hvis Skurven ikke har skiftet Udseende og der er vokset
      sorte Hår frem derpå, da er Skurven lægt; han er ren, og Præsten
      skal erklære ham for ren.

 38.  Når en Mand eller Kvinde får lyse Pletter, hvide Pletter på
      Huden,
 39.  skal Præsten syne dem; og hvis der da på deres Hud viser sig
      hvide Pletter, det er ved at svinde, er det Blegner, der er
      brudt ud på Huden; han er ren.

 40.  Når nogen bliver skaldet på Baghovedet, så er han kun
      isseskaldet; han er ren.
 41.  Og hvis han bliver skaldet ved Panden og Tindingerne, så er han
      kun pandeskaldet; han er ren.
 42.  Men kommer der på hans skaldede isse eller Pande et rødlighvidt
      Sted, er det Spedalskhed. der bryder frem på hans skaldede Isse
      eller Pande.
 43.  Så skal Præsten syne ham, og viser det sig da, at Hævelsen på
      det syge Sted på hans skaldede Isse eller Pande er rødlighvid,
      af samme Udseende som Spedalskhed på Huden,
 44.  så er han spedalsk; han er uren, og Præsten skal erklære ham for
      uren; på sit Hoved er han angrebet.

 45.  Den, der er spedalsk, den, som lider af Sygdommen, skal gå med
      sønder1evne Klæder, hans Hår skal vokse frit, han skal tilhylle
      sit Skæg, og: "uren, uren!" skal han råbe.
 46.  Så længe han er angrebet, skal han være uren; uren er han, for
      sig selv skal han bo, uden for Lejren skal hans Opholdsted være.

 47.  Når der kommer Spedalskhed på en Klædning enten af Uld eller
      Lærred
 48.  eller på vævet eller knyttet Stof af Lærred eller Uld eller på
      Læder eller Læderting af enhver Art
 49.  og det angrebne Sted på Klædningen, Læderet, det vævede eller
      knyttede Stof eller Lædertingene viser sig at være grønligt
      eller rødligt, så er det Spedalskhed og skal synes af Præsten.
 50.  Og når Præsten har synet Skaden, skal han lukke den angrebne
      Ting inde i syv Dage.
 51.  På den syvende Dag skal han syne den angrebne Ting, og dersom
      Skaden har bredt sig på Klædningen, det vævede eller knyttede
      Stof eller Læderet, de forskellige Læderting, så er Skaden
      ondartet Spedalskhed, det er urent.
 52.  Da skal han brænde Klædningen eller det af Uld eller Lærred
      vævede eller knyttede Stof eller alle de Læderting, som er
      angrebet; thi det er ondartet Spedalskhed, det skal opbrændes.
 53.  Men hvis Præsten finder, at Skaden ikke har bredt sig på
      Klædningen eller det vævede eller knyttede Stof eller på de
      forskellige Slags Læderting,
 54.  så skal Præsten påbyde, at den angrebne Ting skal tvættes, og
      derpå igen lukke den inde i syv Dage.
 55.  Præsten skal da syne den angrebne Ting, efter at den er tvættet,
      og viser det sig da, at Skaden ikke har skiftet Udseende, så er
      den uren, selv om Skaden ikke har bredt sig; du skal opbrænde
      den; det er ædende Udslæt på Retten eller Vrangen.
 56.  Men hvis det, når Præsten syner det, viser sig, at Skaden er ved
      at svinde efter Tvætningen, så skal han rive det angrebne Sted
      af Klædningen eller Læderet eller det vævede eller knyttede
      Stof.
 57.  Viser det sig da igen på Klædningen eller det vævede eller
      knyttede Stof eller de forskellige Læderling, da er det
      Spedalskhed, der er ved at bryde ud; du skal opbrænde de
      angrebne Ting.
 58.  Men den Klædning eller det vævede eller knyttede Stof eller de
      forskellige Læderting, hvis Skade svinder efter Tvætningen, skal
      tvættes på ny; så er det rent.
 59.  Det er Loven om Spedalskhed på Klæder af Uld eller Lærred eller
      på vævet eller knyttet Stof eller på alskens Læderting; efter
      den skal de erklæres for rene eller urene.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:54 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/03_13.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free