- Project Runeberg -  Bibelen /
3. Mosebog 17

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

3.Mosebog 17

  1.  HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem:
      Dette har HERREN påbudt:
  3.  Om nogen af Israels Hus slagter et Stykke Hornkvæg, et Får eller
      en Ged i Lejren, eller han slagter dem uden for Lejren,
  4.  uden at bringe dem hen til Åbenbaringsteltets Indgang for at
      bringe HERREN en Offergave foran HERRENs Bolig, da skal dette
      tillegnes den Mand som Blodskyld; han har udgydt Blod, og den
      Mand skal udryddes af sit Folk.
  5.  Dette er anordnet, for at Israeliterne skal bringe deres
      Slagtofre, som de slagter ude på Marken, til HERREN, til
      Åbenbaringsteltets Indgang, til Præsten, og ofre dem som Takofre
      til HERREN.
  6.  Præsten skal da sprænge Blodet på HERRENs Alter ved Indgangen
      til Åbenbaringsteltet og bringe Fedtet som Røgoffer, en liflig
      Duft for HERREN.
  7.  Og de må ikke mere ofre deres Slagtofre til Bukketroldene, som
      de boler med. Det skal være en evig gyldig Anordning for dem fra
      Slægt til Slægt!

  8.  Og du skal sige til dem: Om nogen af Israels Hus eller de
      fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et Brændoffer eller
      Slagtoffer
  9.  og ikke bringer det hen til Åbenbaringsteltets Indgang for at
      ofre det til HERREN, da skal den Mand udryddes af sin Slægt.

 10.  Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede, der bor iblandt
      dem, nyder noget Blod, så vender jeg mit Åsyn mod den, der nyder
      Blodet, og udrydde1 ham af hans Folk.
 11.  Thi Kødets Sjæl er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brug
      på Alteret til at skaffe eders Sjæle Soning; thi det er Blodet,
      som skaffer Soning, fordi det er Sjælen.
 12.  Derfor har jeg sagt til Israeliterne: Ingen af eder må nyde
      Blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, må nyde
      Blod.
 13.  Om nogen af Israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandt
      dem, nedlægger et Stykke Vildt eller en Fugl af den Slags, der
      må spises, da skal han lade Blodet løbe ud og dække det med
      Jord.
 14.  Thi om alt Køds Sjæl gælder det, at dets Blod er dets Sjæl;
      derfor har jeg sagt til Israeliterne: I må ikke nyde Blodet af
      noget som helst Kød, thi alt Køds Sjæl er dets Blod; enhver, der
      nyder det, skal udryddes.

 15.  Enhver, der spiser seldøde eller sønderrevne Dyr, det være sig
      en indfødt eller en fremmed, skal tvætte sine Klæder og bade sig
      i Vand og være uren til Aften; så er han ren.
 16.  Men hvis han ikke tvætter sine Klæder og bader sig, skal han
      undgælde for sin Brøde.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:54 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/03_17.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free