Bibelen / 4. Mosebog 24 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

4.Mosebog 24

  1.  Men da Bileam så, at HERRENS Hu stod til at velsigne Israel, gik
      han ikke som de forrige Gange hen for at søge Varsler, men
      vendte sig mod Ørkenen
  2.  og Bileam så op og fik Øje på Israel; som lå lejret Stamme for
      Stamme. Da kom Guds Ånd over ham,
  3.  og han fremsatte sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, så siger
      Manden, hvis Øje er lukket,
  4.  så siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden,
      som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje:
  5.  Hvor herlige er dine Telte, JIakob, og dine Boliger, Israel!
  6.  Som Dale, der strækker sig vidt, som Haver langs med en Flod,
      som Aloetræer, HERREN har plantet, som Cedre ved Vandets Bred.
  7.  Dets Spande flyder over med Vand, dets Korn fåt rigelig Væde.
      Mægtigere end Agagerdets Konge, og ophøjet er dets kongedømme.
  8.  Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn; det
      opæder de Folkeslag der står det imod, søndrer deres Ben og
      knuser deres Lænder
  9.  Det lægger sig, hviler som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør
      vække det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo dig
      forbander!

 10.  Da blussede Balaks Vrede op mod Bileam, og han slog Hænderne
      sammen; og Balak sagde til Bileam: "For at forbande mine Fjender
      bad jeg dig komme, og se, nu har du velsignet dem tre Gange!
 11.  Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig rigelig Løn,
      men mon har HERREN unddraget dig den!"
 12.  Men Bileam sagde til Balak: "Sagde jeg ikke allerede til
      Sendebudene, du sendte mig:
 13.  Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus,
      kan jeg ikke være ulydig mod HERREN og gøre noget som helst af
      egen Vilje; hvad HERREN siger, vil jeg sige!
 14.  Vel, jeg drager til mit Folk, men kom, jeg vil lade dig vide,
      hvad dette Folk skal gøre ved dit Folk i de sidste Dage."
 15.  Derpå fremsatte han sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, så
      siger Manden, hvis Øje er lukket,
 16.  så siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden,
      som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje:
 17.  Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nær! En Sterne
      opgår af Jakob, et Herskerspir løfter sig fra Israel! Han knuser
      Moabs Tindinger og alle Setsønnernes Isse.
 18.  Edom bliver et Lydland, og Seirs undslupne går til Grunde,
      Israel udfolder sin Magt,
 19.  og Jakob kuer sine Fjender.

 20.  Men da han så Amalekiterne, fremsatte han sit Sprog: Det første
      af Folkene er Amalek, men til sidst vies det til Undergang!
 21.  Og da han så Keniterne, fremsatte han sit Sprog: Urokkelig er
      din Bolig, din Rede bygget på Klippen.
 22.  Kain er dog hjemfalden til Undergang! Hvor længe? Assur skal
      føre dig bort!
 23.  Derpå fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver i Live, når Gud
      lader det ske!
 24.  Der kommer Skibe fra Kittæernes Kyst; de kuer Assur, de kuer
      Eber men også han er viet til Undergang!
 25.  Så drog Bileam tilbage til sin Hjemstavn; og Balak gik også
      bort.