- Project Runeberg -  Bibelen /
4. Mosebog 25

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

4.Mosebog 25

  1.  Israeliterne slog sig derpå ned i Sjitim. Men Folket begyndte at
      bedrive Hor med de moabitiske Kvinder;
  2.  og da de indbød Folket til deres Guders Slagtofre, spiste Folket
      deraf og tilbad deres Guder.
  3.  Og Israel holdt til med Bål Peor; derover blussede HERRENs Vrede
      op mod Israel,
  4.  og HERREN sagde til Moses: "Kald alle Folkets Overhoveder sammen
      og hæng dem op for HERREN under åben Himmel, for at HERRENs
      Vrede må vige fra Israel!"
  5.  Og Moses sagde til Israeliternes Dommere: "Enhver af eder skal
      slå dem af sine Mænd ihjel, der har holdt til med Ba'al Peor!"

  6.  Og se, en af Israeliterne kom og førte en midjanitisk Kvinde hen
      til sine Landsmænd lige for Øjnene af Moses og hele
      Israeliternes Menighed, medens de stod og græd ved Indgangen til
      Åbenbaringsteltet.
  7.  Da nu Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, så det, trådte
      han frem af Menighedens Midte, greb et Spyd,
  8.  fulgte den israelitiske Mand ind i Sengekammeret og gennemborede
      dem begge, både den israelitiske Mand og Kvinden, hende gennem
      Underlivet. Da standsede Plagen blandt Israeliterne.
  9.  Men Tallet på dem, Plagen havde kostet Livet, løb op til 24000.

 10.  Da talede HERREN således til Moses:
 11.  Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fra
      Israeliterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed,
      så at jeg ikke tilintetgjorde Israeliterne i min Nidkærhed.
 12.  Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt!
 13.  Et evigt Præstedømmes Pagt skal blive hans og efter ham hans
      Efterkommeres Lod, til Løn for at han var nidkær for sin Gud og
      skaffede Israeliterne Soning."

 14.  Den dræbte Israelit, han, der dræbtes sammenmed den midjanitiske
      kvinde, hed Zimri, Salus Søn, og var Øverste for et Fædrenehus
      blandt Simeoniterne;
 15.  og den dræbte midjanitiske Kvinde hed Hozbi og var en Datter af
      Zur, der var Stammehøvding for et Fædrenehus blandt
      Midjaniterne,

 16.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 17.  "Fald over Midjaniterne og slå dem;
 18.  thi de faldt over eder med de Rænker, de spandt imod eder i den
      Sag med Peor og med Hozbi, den midjanitiske Høvdings Datter,
      deres Landsmandinde, der dræbtes, den Dag Plagen brød løs for
      Peors Skyld."


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:55 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/04_25.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free