- Project Runeberg -  Bibelen /
4. Mosebog 31

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

4.Mosebog 31


  1.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  "Skaf Israelitterne Hævn over Midjaniterne; så skal du samles
      til din Slægt!"
  3.  Da talte Moses til Folket og sagde: "Udrust Mænd af eders Midte
      til Kamp, for at de kan falde over Midjan og fuldbyrde HERRENs
      Hævn på Midjan;
  4.  1000 Mand af hver af Israels Stammer skal I sende i Kamp!"
  5.  Af Israels Tusinder udtoges da 1000 af hver Stamme, i alt 12.000
      Mand, rustede til Kamp.
  6.  Og Moses sendte dem i kamp, 1000 af hver Stamme, og sammen med
      dem Pinehas, Præsten Eleazars Søn, der medbragte de hellige
      Redskaber og Alarmtrompeterne.

  7.  De drog så ud i kamp mod Midjaniterne, som HERREN havde pålagt
      Moses, og dræbte alle af Mandkøn;
  8.  og foruden de andre, der blev slået ihjel, dræbte de også
      Midjans Konger, Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, Midjans fem
      Konger; også Bileam, Beors Søn, dræbte de med Sværdet.
  9.  Og Israelitterne bortførte Midjaniternes kvinder og Børn som
      Krigsfanger, og alt deres Kvæg alle deres Hjorde og alt deres
      Gods tog de med som Bytte;
 10.  og alle deres Byer på de beboede Steder og alle deres Teltlejre
      stak de Ild på.
 11.  Og alt det røvede og hele Byttet, både Mennesker og Dyr, tog de
      med sig,
 12.  og de bragte Fangerne, Byttet og det røvede til Moses og Præsten
      Eleazar og Israelitternes Menighed i Lejren på Moabs Sletter ved
      Jordan over for Jeriko.

 13.  Men Moses, Præsten Eleazar og alle Menighedens Øverste gik dem i
      Møde uden for Lejren,
 14.  og Moses blev vred på Hærens Førere, Tusindførerne og
      Hundredførerne, som kom tilbage fra Krigstoget.
 15.  Og Moses sagde til dem: "Har I ladet alle Kvinder i Live?
 16.  Det var jo dem, der efter Bileams Råd blev Årsag til, at
      Israelitterne var troløse mod HERREN i den Sag med Peor, så at
      Plagen ramte HERRENs Menighed.
 17.  Dræb derfor alle Drengebørn og alle kvinder, der har kendt Mand
      og haft Samleje med Mænd;
 18.  men alle Piger, der ikke har haft Samleje med Mænd, skal I lade
      i Live og beholde,
 19.  Men selv skal I lejre eder uden for Lejren i syv Dage, enhver,
      som har dræbt nogen, og enhver, som har rørt ved en dræbt, og
      rense eder på den tredje og den syvende Dag, både I selv og
      eders Krigsfanger.
 20.  Og enhver Klædning, enhver Læder ting, alt, hvad der er lavet af
      Gedehår,og alle Træredskaber skal I rense!"

 21.  Og Præsten Eleazar sagde til Krigerne, der havde været med i
      Kampen: "Dette er det Lovbud, HERREN har givet Moses:
 22.  Kun Guld, Sølv, kobber, Jern, Tin og Bly,
 23.  alt, hvad der kan tåle Ild, skal I lade gå gennem Ild, så bliver
      det rent; dog må det renses med Renselsesvand. Men alt, hvad der
      ikke kan tåle Ild, skal I lade gå gennem Vand.
 24.  Og eders klæder skal I tvætte på den syvende Dag, så bliver I
      rene og kan gå ind i Lejren."

 25.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
 26.  "Sammen med Præsten Eleazar og Overhovederne for Menighedens
      Fædrenehuse skal du opgøre det samlede Bytte, der er taget, både
      Mennesker og Dyr.
 27.  Derefter skal du dele Byttet i to lige store Dele mellem dem,
      der har taget Del i Krigen og været i Kamp, og hele den øvrige
      Menighed.
 28.  Derpå skal du udtage en Afgift til HERREN fra krigerne, der har
      været i Kamp, et Stykke af hver fem Hundrede, både af Mennesker,
      Hornkvæg, Æsler og Småkvæg;
 29.  det skal du tage af den Halvdel, som tilfalder dem, og give
      Præsten Eleazar det som Offerydelse til HERREN.
 30.  Men af den Halvdel, der tilfalder de andre Israelitter, skal du
      tage et Stykke af hver halvtredsindstyve, både af Mennesker,
      Hornkvæg, Æsler og Småkvæg, alt Kvæget, og give det til
      Leviterne, som tager Vare på, hvad der er at varetage ved
      HERRENs Bolig!"

 31.  Da gjorde Moses og Præsten Eleazar, som HERREN havde pålagt
      Moses.
 32.  Og det, de havde taget, det tiloversblevne af Byttet, som
      Krigsfolket havde gjort, udgjorde 675000 Stykker Småkvæg,
 33.  72 000 Stykker Hornkvæg,
 34.  61 000 Æsler
 35.  og 32008 Mennesker, Kvinder, der ikke havde haft Samleje med
      Mænd.
 36.  Den Halvdel, der tilfaldt dem, der havde været i Kamp, udgjorde
      altså et Tal af 337500 Stykker Småkvæg,
 37.  hvoraf Afgiften til HERREN udgjorde 675 Stykker Småkvæg,
 38.  36000 Stykker Hornkvæg, hvoraf 72 i Afgift til HERREN,
 39.  30 500 Æsler, hvoraf til i Afgift til HERREN,
 40.  og 16 000 Mennesker, hvoraf 32 i Afgift til HERREN.
 41.  Og Moses overgav Afgiften, HERRENs Offerydelse, til Præsten
      Eleazar, som HERREN havde pålagt Moses.
 42.  Og af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, og som
      Moses havde taget som deres del fra de Mænd, der havde været i
      Kamp
 43.  denne Menighedens Halvdel udgjorde 337 500 Stykker Småkvæg,
 44.  36 OOO Stykker Hornkvæg,
 45.  30 500 Æsler
 46.  og 16 000 Mennesker
 47.  af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, udtog Moses
      et Stykke for hver halvtredsindstyve, både af Mennesker og Kvæg,
      og gav dem til Leviterne, som tog Vare på, hvad der var at
      varetage ved HERRENs Bolig, som HERREN havde pålagt Moses.

 48.  Da trådte Førerne for Hærens Afdelinger, Tusindførerne og
      Hundredførerne, hen til Moses
 49.  og sagde til ham: "Dine Trælle har holdt Mandtal over de
      krigere, der stod under os; og der manglede ikke en eneste af
      os;
 50.  derfor frembærer nu enhver af os som Offergave til HERREN, hvad
      han har taget af Guldsmykker, Armbånd, Spange, Fingerringe,
      Ørenringe og Halssmykker, for at skaffe os Soning for HERRENs
      Åsyn."
 51.  Moses og Præsten Eleazar modtog Guldet af dem, alskens med Kunst
      virkede Smykker;
 52.  og alt Offerydelsesguldet, som de ydede HERREN, udgjorde 16 750
      Sekel, hvilket Tusindførerne og Hundredførerne bragte som Gave.
 53.  Krigerne havde taget Bytte hver for sig.
 54.  Så modtog Moses og Præsten Eleazar Guldet af Tusindførerne og
      Hundredførerne og bragte det ind i Åbenbaringsteltet, for at det
      skulde bringe Israelitterne i Minde for HERRENs Åsyn.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:55 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/04_31.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free