Bibelen / 4. Mosebog 32 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

4.Mosebog 32

  1.  Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kvæg i store mængder. Da de
      nu så Jazers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnede
      sig til Kvægavl.
  2.  Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og
      Præsten Eleazar og Menighedens Øverste:
  3.  "Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og
      Beon,
  4.  det Land, HERREN har erobret for Israels Menighed, er et Land,
      der egner sig til Kvægavl, og dine Trælle ejer Hjorde."
  5.  Og de sagde: "Dersom vi har fundet Nåde for dine Øjne, så lad
      dine Trælle få dette Land i Eje; før os ikke over Jordan!"

  6.  Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: "Skal eders Brødre
      drage i Krig, medens I bliver boende her?
  7.  Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til at drage over
      til det Land, HERREN har givet dem?
  8.  Det gjorde eders Fædre, da jeg fra Kadesj Barnea sendte dem hen
      for at se på Landet;
  9.  da de var draget op til Esjkoldalen og havde set på Landet, det
      og de Israelitterne Modet til at drage ind i det Land, HERREN
      havde givet dem.
 10.  Men HERRENs Vrede blussede den Gang op, og han svor:
 11.  De Mænd, der er draget op fra Ægypten, fra Tyveårsalderen og
      opefter, skal ikke få det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak
      og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed,
 12.  med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Søn, og Josua, Nuns
      Søn, thi de viste HERREN fuld Lydighed!
 13.  Og HERRENs Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om
      i Ørkenen i fyrretyve År, indtil hele den Slægt var gået til
      Grunde, der gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.
 14.  Og se, I træder nu i eders Fædres Fodspor, en Yngel af Syndere,
      for yderligere at øge HERRENs Vrede mod Israel!
 15.  Når I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer i
      Ørkenen, og I bringer Fordærvelse over hele dette Folk."

 16.  Da trådte de frem for ham og sagde: "Vi vil kun bygge Kvægfolde
      til vore Hjorde her og Byer til vore Familier;
 17.  men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for
      Israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens
      skal vore Familier blive i de befæstede Byer i Ly for Landets
      indbyggere.
 18.  Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, før enhver af
      Israelitterne har fået sin Arvelod;
 19.  thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem på den anden Side af
      Jordan og længere borte, eftersom vi har fået vor Arvelod her på
      denne Side af Jordan på Østsiden."
 20.  Da sagde Moses til dem: "Hvis I gør det, hvis I ruster eder til
      Kamp for HERRENs Åsyn,
 21.  hvis alle eders kamprustede Mænd overskrider Jordan for HERRENs
      Åsyn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra
      sit Åsyn,
 22.  og hvis I først vender tilbage, når Landet er undertvunget for
      HERRENs Åsyn, skal I være sagesløse over for HERREN og Israel,
      og så skal Landet her blive eders Ejendom for HERRENs Åsyn.
 23.  Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod HERREN, og da skal
      I få eders Synd at mærke, den skal nok finde eder.
 24.  Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Småkvæg og
      gør, som I har sagt!"
 25.  Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine Trælle vil
      gøre, som min Herre byder;
 26.  vore Børn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvæg skal blive der i
      Gileads Byer,
 27.  men dine Trælle vil drage over og tage Del i Krigen, så mange
      som er rustet til Kamp for HERRENs Åsyn, således som min Herre
      har sagt."

 28.  Så gav Moses Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og
      Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse Befaling
      om dem,
 29.  og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, så mange
      som er rustet til Kamp for HERRENs Åsyn, går over Jordan sammen
      med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead
      i Eje;
 30.  men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til Kamp,
      skal de have Bopæl anvist blandt eder i Kana'ans Land."
 31.  Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad HERREN har talt til
      dine Trælle, vil vi gøre;
 32.  vi vil, rustede til Kamp for HERRENs Øjne, drage over til
      Kana'ans Land, men vor Arvelod på den anden Side af Jordan
      bliver i vort Eje."

 33.  Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Søn Manasses halve
      Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans
      kongerige, Landet med Byerne og deres Område, Landets Byer rundt
      om.
 34.  Så byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer.
 35.  Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba,
 36.  Bet Nimra, Bet Haran, befæstede Byer, og Kvægfolde;
 37.  og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim,
 38.  Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ændredes, og Sibma; og de
      opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne.
 39.  Og Manasses Søn Makirs Sønner drog til Gilead og erobrede det og
      drev de der boende Amoriter bort;
 40.  og Moses overdrog Gilead til Manasses Søn Makir, og han bosatte
      sig der;
 41.  men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og
      kaldte dem Jairs Teltbyer.
 42.  Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhørende Småbyer og
      kaldte det Noba efter sit eget Navn.