- Project Runeberg -  Bibelen /
5. Mosebog 1

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

5.Mosebog 1

  1.  Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i
      Ørkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og
      Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab,
  2.  elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til
      Kadesj Barnea.
  3.  I det fyrretyvende År på den første Dag i den elevte Måned
      kundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde pålagt ham
      angående dem,
  4.  efter at han havde slået Amoriterkongen Sihon, der boede i
      Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei.
  5.  Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsætte
      følgende Lovudlægning:

  6.  HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu længe
      nok opholdt eder ved Bjerget her;
  7.  bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres
      Naboer i Arabalavningen, på Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet
      og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den
      store Flod, Eufratfloden.
  8.  Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i
      Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob,
      at ville give dem og deres Afkom efter dem."

  9.  Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene bære
      eder.
 10.  HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu så mange
      som Stjernerne på Himmelen;
 11.  måtte kun HERREN, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange så
      talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder;
 12.  men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdet
      med eder og eders Stridigheder?
 13.  Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige.og erfarne
      Mænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!"
 14.  Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, er
      godt!"
 15.  Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne
      Mænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde,
      hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd over
      eders Stammer.
 16.  Dengang gav jeg så eders Dommere det Påbud: "Hold Forhør, når
      der er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt,
      når en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med
      en, der bor som fremmed hos ham;
 17.  vis ingen Personsanseelse for Retten; hør på den ringeste som på
      den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men
      Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, så
      skal jeg holde Forhør i dem!"
 18.  Og dengang gav jeg eder så Pålæg om alt, hvad I skulde gøre.

 19.  Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store,
      grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes
      Bjerge, således som HERREN vor Gud havde pålagt os. Og vi kom
      til Kadesj Barnea.
 20.  Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes Bjerge,
      som HERREN vor Gud vil give os.
 21.  Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op
      og tag det i Besiddelse, således som HERREN, dine Fædres Gud,
      har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!"
 22.  Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle Mænd i
      forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning
      om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!"
 23.  Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hver
      Stamme.
 24.  De begav sig på Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen
      og udspejdede den;
 25.  og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os,
      og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, HERREN vor Gud
      vil give os!"

 26.  Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders
      Guds Befaling.
 27.  I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os førte HERREN
      os ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Hånd og lade os gå
      til Grunde!
 28.  Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, da
      de sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og der
      er store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi så endog
      Efterkommere af Anakiterne der!"
 29.  Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for
      dem!
 30.  HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for
      eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten
 31.  og i Ørkenen, hvor du så, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand
      bærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I nåede
      hertil!"
 32.  Men alligevel troede I ikke på HERREN eders Gud,
 33.  skønt han vandrede foran eder på Vejen for at udsøge Lejrpladser
      til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde
      gå, og om dagen i Skyen.

 34.  Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor:
 35.  "Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal få det
      herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre,
 36.  undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal få det at se, og
      ham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betrådt, fordi
      han har vist HERREN fuld Lydighed!"
 37.  Også på mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde:
      "Heller ikke du skal komme derind!
 38.  Josua, Nuns Søn, der står i din Tjeneste, han skal komme derind;
      sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje."
 39.  Og dets små Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders
      Børn, som i Dag ikke kender Forskel på godt og ondt, de skal
      komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i
      Besiddelse.
 40.  I selv derimod skal vende om og begive eder på Vej til Ørkenen i
      Retning af det røde Hav!"

 41.  Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod HERREN! Vi
      vil drage op og kæmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!" Og
      alle iførte I eder eders Våben og vilde i Letsindighed drage op
      i Bjergene.
 42.  Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indlad
      eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det,
      bliver I slået af eders Fjender!"
 43.  Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige
      mod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.
 44.  Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de
      forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma.
 45.  Da I så kom tilbage, græd I for HERRENs Åsyn; men HERREN vilde
      ikke høre eder og låne eder Øre.
 46.  Så blev I hele den lange Tid i Kadesj.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:55 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/05_01.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free