- Project Runeberg -  Bibelen /
5. Mosebog 17

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

5.Mosebog 17

  1.  Du må ikke ofre HERREN din Gud en Okse eller et Stykke Småkvæg,
      som har nogen Lyde, nogen som helst Fejl; thi det er HERREN din
      Gud en Vederstyggelighed.

  2.  Når der et steds i din Midte inden dine Porte, som HERREN din
      Gud vil give dig, findes nogen, Mand eller Kvinde, der gør, hvad
      der er ondt i HERREN din Guds Øjne, og overtræder hans Pagt,
  3.  idet han går hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem, Solen,
      Månen eller Himmelens hele Hær, hvad jeg ikke har pålagt eder,
  4.  og det bliver dig meldt, så du får det af høre, da skal du
      omhyggeligt undersøge Sagen, og hvis det viser sig, at det
      virkelig forholder sig således, at der er øvet en sådan
      Vederstyggelighed i Israel,
  5.  da skal du føre Manden eller Kvinden, som har øvet denne Udåd,
      ud til Byporten, hvad enten det nu er en Mand eller en Kvinde,
      og stene dem til Døde.
  6.  På to eller tre Vidners Udsagn skal Dødsdommen udføres; den må
      ikke udføres på et enkelt Vidnes Udsagn.
  7.  Vidnernes Hånd skal først løfte sig imod ham for at slå ham
      ihjel, siden alle de andres Hånd. Således skal du udrydde det
      onde af din Midte.

  8.  Når en Retssag angående Blodsudgydelse eller et
      Ejendomsspørgsmål eller Legemsskade, når i det hele en eller
      anden Retstrætte inden dine Porte er dig for vanskelig, skal du
      stå op og drage til det Sted, HERREN din Gud udvælger,
  9.  og henvende dig til Levitpræsterne og den Dommer, som er der til
      den Tid, og spørge dem til Råds, så skal de give dig til Hen,
      hvorledes der skal dømmes i Sagen.
 10.  Og du skal rette dig efter den Afgørelse, de giver dig til kende
      fra det Sted, HERREN udvælger, og omhyggeligt handle efter alt
      det, som de lærer dig.
 11.  Efter den Vejledning, de giver dig, og efter den Kendelse, de
      kundgør dig, skal du handle uden at vige til højre eller venstre
      fra, hvad de giver dig til Kende.
 12.  Og den Mand, der formaster sig til ikke at lyde Præsten, som gør
      Tjeneste der for HERREN din Gud, eller Dommeren, den Mand skal
      dø, og du skal udrydde det onde af Israel.
 13.  Og det skal høres i hele Folket, så de gribes af Frygt og ikke
      mere handler formasteligt.

 14.  Når du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, og
      får taget det i Besiddelse og fæstet Bo der, og du så får den
      Tanke, at du vil have en Konge over dig ligesom alle de andre
      Folk rundt om dig,
 15.  så må du kun sætte den Mand til Konge over dig, som HERREN din
      Gud udvælger. Af dine Brødres Midte skal du tage dig en
      konge. En fremmed, der ikke hører til dine Brødre, må du ikke
      tage til konge over dig.
 16.  Kun må han ikke holde mange Heste og sende Folket tilbage til
      Ægypten for at skaffe sig mange Heste; thi HERREN har jo sagt
      til eder: "I må ikke mere vende tilbage ad den Vej!"
 17.  Heller ikke må han have mange Hustruer, for at hans Hjerte ikke
      skal forledes til Frafald, og han må ikke samle sig Sølv og Guld
      i Overflod.
 18.  Når han så har sat sig på Tronen, skal han skaffe sig en
      Afskrift af denne Lov hos Levitpræsterne;
 19.  og han skal have den hos sig og læse i den alle sine Levedage,
      at han kan lære at frygte HERREN sin Gud, så han tager Vare på
      alle denne Lovs Ord og på disse Anordninger og holder dem,
 20.  for at hans Hjerte ikke skal hovmode sig over hans Brødre eller
      vige til højre eller venstre fra Budet, at han og hans Sønner i
      lange Tider må have Kongemagten i Israel.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:56 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/05_17.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free