- Project Runeberg -  Bibelen /
5. Mosebog 34

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

5.Mosebog 34

  1.  Derpå steg Moses fra Moabs Sletter op på Nebobjerget, til Toppen
      af Pisga, lige over for Jeriko; og HERREN Ind ham skue ud over
      hele Landet: Gilead lige til Dan,
  2.  hele Naftali, Efraims og Manasses Land, hele Judas Land indtil
      Havet i Vest,
  3.  Sydlandet og Jordanegnen, Sænkningen ved Jeriko, Palmestaden,
      lige til Zoar.
  4.  Og HERREN sagde til ham: "Det er det Land, jeg tilsvor Abraham,
      Isak og Jakob, da jeg sagde: Dit Afkom vil jeg give det!  Nu har
      jeg ladet dig skue ud over det med dine egne Øjne; men du skal
      ikke drage derover"

  5.  Og Moses, HERRENs Tjener, døde der i Moabs Land, som HERREN
      havde sagt.
  6.  Og han begravede ham i Dalen i Moab lige over for Bet Peor.
      Indtil denne Dag har intet Menneske kendt hans Grav.
  7.  Moses var 120 År, da han døde; hans Øje var ikke sløvet og hans
      Livskraft ikke svundet.
  8.  Og Israelitterne græd over Moses i tredive Dage på Moabs
      Sletter, indtil Tiden for Dødeklagen over Moses var til Ende.
  9.  Og Josua, Nuns Søn, var fuld af Visdoms Ånd, fordi Moses havde
      lagt sine Hænder på ham, og Israelitterne adlød ham og gjorde,
      som HERREN havde pålagt Moses.

 10.  Men i Israel opstod der ikke mere en Profet som Moses, hvem
      HERREN omgikkes Ansigt til Ansigt,
 11.  når der ses hen til alle de Tegn og Undere, HERREN Ind ham
      udføre i Ægypten over for Farao, alle hans Tjenere og hele hans
      Land,
 12.  og til den vældige Kraft og alt det forfærdelige og store, Moses
      udførte i hele Israels Påsyn.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:56 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/05_34.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free