Bibelen / Josua 7 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Josua 7

  1.  Men Israeliterne forgreb sig på det bandlyste, idet Akan, en Søn
      af Karmi en Søn af Zabdi, en Søn af Zera, af Judas Stamme,
      tilvendte sig noget af det bandlyste. Da blussede HERRENs Vrede
      op mod Israeliterne.

  2.  Derpå sendte Josua nogle Mænd fra Jeriko til Aj, som ligger ved
      Bet Aven, østen for Betel, og sagde til dem: "Drag op og udspejd
      Egnen!" Og Mændene drog op og udspejdede Aj.
  3.  Da de kom tilbage til Josua, sagde de til ham: "Lad ikke hele
      Folket drage derop; lad en to-tre Tusind Mand drage op og
      indtage Aj; du behøver ikke at umage hele Folket med at drage
      derop, thi de er få!"
  4.  Så drog henved 3000 Mand af Folket derop; men de blev slået på
      Flugt af Ajjiterne,
  5.  og Ajjiterne dræbte seks og tredive Mand eller så af dem; de
      forfulgte dem uden for Porten indtil Stenbruddene og huggede dem
      ned på Skråningen. Da sank Folkets Mod og blev til Vand.
  6.  Men Josua og Israels Ældste sønderrev deres Klæder og faldt på
      deres Ansigt på Jorden foran HERRENs Ark og blev liggende til
      Aften og kastede Støv på deres Hoveder.
  7.  Og Josua sagde: "Ak, Herre, HERRE! Hvorfor lod du dette Folk gå
      over Jordan, når du vilde give os i Amoriternes Hånd og lade os
      gå til Grunde? Havde vi dog blot besluttet os til at blive
      hinsides Jordan!
  8.  Ak, Herre! Hvad skal jeg sige, nu Israel har måttet tage Flugten
      for sine Fjender?
  9.  Når Kana'anæerne og alle Landets Indbyggere hører det, falder de
      over os fra alle Sider og udsletter vort Navn af Jorden; hvad
      vil du da gøre for dit store Navns Skyld?"
 10.  Da sagde HERREN til Josua: "Stå op! Hvorfor ligger du på dit
      Ansigt?
 11.  Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min Pagt, som
      jeg pålagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de
      har stjålet; de har skjult det, de har gemt det i deres
      Oppakning.
 12.  Derfor kan Israeliterne ikke holde Stand over for deres Fjender,
      men må flygte for dem; thi de er hjemfaldne til Band!  Jeg vil
      ikke mere være med eder, hvis I ikke bortrydder Bandet af eders
      Midte.
 13.  Stå derfor op, lad Folket hellige sig og sig: Helliger eder til
      i Morgen, thi så siger HERREN, Israels Gud: Der er Band i din
      Midte, Israel; og du kan ikke holde Stand over for dine Fjender,
      før I skaffer Bandet bort fra eder!
 14.  I Morgen skal I træde frem Stamme for Stamme, og den Stamme,
      HERREN rammer, skal træde frem Slægt for Slægt, og den Slægt,
      HERREN rammer, skal træde frem Familie for Familie, og den
      Familie, HERREN rammer, skal træde frem Mand for Mand.
 15.  Den, som da rammes, fordi han har det bandlyste Gods, skal
      brændes tillige med alt, hvad der tilhører ham; thi han har
      brudt HERRENs Pagt og begået en Skændselsdåd i Israel!"

 16.  Tidligt næste Morgen lod Josua Israel træde frem Stamme for
      Stamme, og da blev Judas Stamme ramt.
 17.  Derpå lod han Judas Slægter træde frem, og Zeraiternes Slægt
      blev ramt. Derpå lod han Zeraiternes Slægt træde frem Familie
      for Familie, og Zabdi blev ramt.
 18.  Derpå lod han dennes Familie træde frem Mand for Mand, og da
      blev Akan ramt, en Søn af Harmi, en Søn af Zabdi, en Søn af
      Zera, af Judas Stamme.
 19.  Da sagde Josua til Akan: "Min Søn, giv HERREN, Israels Gud, Ære
      og Pris, og fortæl mig, hvad du har gjort, skjul ikke noget for
      mig!"
 20.  Akan svarede Josua: "Ja, det er mig, som har syndet mod HERREN,
      Israels Gud. Således gjorde jeg:
 21.  Jeg så imellem Byttet en prægtig babylonisk Kappe, 200 Sekel
      Sølv og en Guldtunge på halvtredsindstyve Sekel; det fik jeg
      Lyst til, og jeg tog det; se, det ligger nedgravet i Jorden midt
      i mit Telt, Sølvet nederst."
 22.  Da sendte Josua nogle Folk hen, og de skyndte sig til Teltet, og
      se, det var gemt i hans Telt, Sølvet nederst;
 23.  og de tog det ud af Teltet og bragte det til Josua og alle
      Israeliterne og lagde det hen foran HERREN.
 24.  Men Josua tog sammen med hele Israel Akan, Zeras Søn, og Sølvet,
      Kappen og Guldtungen og hans Sønner og Døtre, hans Hornkvæg,
      Æsler og Småkvæg, hans Telt og alt, hvad der tilhørte ham, og
      førte dem op i Akors dal.
 25.  Og Josua sagde: "Hvorfor har du styrtet os i Ulykke? HERREN skal
      styrte dig i Ulykke på denne Dag!" Derpå stenede hele Israel
      ham, og de brændte eller stenede dem.
 26.  Og de opkastede en stor Stendysse over ham, som står der den Dag
      i Dag. Da lagde HERRENs heftige Vrede sig. Derfor fik Stedet
      Navnet Akors Dal, som det hedder den Dag i Dag.