Bibelen / Josua 24 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Josua 24

  1.  Derpå kaldte Josua alle Israels Stammer sammen i Sikem og lod
      Israels Ældste og Overhoved, Dommere og Tilsynsmænd kalde til
      sig; og de stillede sig op for Guds Åsyn.
  2.  Da sagde Josua til hele Folket: "Så siger HERREN, Israels Gud:
      Hinsides Floden boede eders Forfædre i gamle Dage, Tara,
      Abrahams og Nakors Fader, og de dyrkede andre Guder.
  3.  Da førte jeg eders Stamfader Abraham bort fra Landet hinsides
      Floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans Land, gav ham
      en talrig Æt og skænkede ham Isak.
  4.  Og Isak skænkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs
      Bjerge i Eje, medens Jakob og hans Sønner drog ned til Ægypten.
  5.  Derpå sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede Ægypterne med de
      Gerninger, jeg øvede iblandt dem, og derefter førte jeg eder ud;
  6.  og da jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, og I var kommet til
      Havet, satte Ægypterne efter eders Fædre med Stridsvogne og
      Ryttere til det røde Hav.
  7.  Da råbte de til HERREN, og han satte Mørke mellem eder og
      Ægypterne og bragte Havet over dem, så det dækkede dem; og I så
      med egne Øjne, hvad jeg gjorde ved Ægypterne. Og da I havde
      opholdt eder en Tid lang i Ørkenen,
  8.  førte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides Jordan, og da de
      angreb eder, gav jeg dem i eders Hånd, så I tog deres Land i
      Besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder.
  9.  Da rejste Zippors Søn, Kong Balak af Moab, sig og angreb Israel;
      og han sendte Bud og lod Bileam, Beors Søn, hente, for at han
      skulde forbande eder;
 10.  men jeg vilde ikke bønhøre Bileam, og han måtte velsigne eder;
      således friede jeg eder af hans Hånd.
 11.  Derpå gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne i
      Jeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hetiterne,
      Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne angreb eder, men jeg
      gav dem i eders Hånd.
 12.  Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolv
      Amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Sværd
      eller din Bue.
 13.  Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde med, og Byer,
      I ikke havde bygget, og I tog Bolig i dem; af Vinhaver og
      Oliventræer, I ikke plantede, nyder I nu Frugten.
 14.  Så frygt nu HERREN og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed, skaf
      de Guder bort, som eders Forfædre dyrkede hinsides Floden og i
      Ægypten, og tjen HERREN!
 15.  Men hvis I ikke synes om at tjene HERREN, så vælg i Dag, hvem I
      vil tjene, de Guder, eders Forfædre dyrkede hinsides Floden,
      eller Amoriternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mit
      Hus, vi vil tjene HERREN!"

 16.  Da svarede Folket: "Det være langt fra os at forlade HERREN for
      at dyrke andre Guder;
 17.  nej, HERREN er vor Gud, han, som førte os og vore Fædre op fra
      Ægypten, fra Trællehuset, og gjorde hine store Tegn for vore
      Øjne og bevarede os under hele vor Vandring og blandt alle de
      Folk, hvis Lande vi drog igennem;
 18.  og HERREN drev alle disse Folk og Amoriterne, som boede her i
      Landet, bort foran os. Derfor vil vi også tjene HERREN, thi han
      er vor Gud!"

 19.  Da sagde Josua til Folket: "I vil ikke kunne tjene HERREN, thi
      han er en hellig Gud; han er en nidkær Gud, som ikke vil tilgive
      eders Overtrædelser og Synder.
 20.  Når I forlader HERREN og dyrker fremmede Guder, vil han vende
      sig bort og bringe Ulykke over eder og tilintetgøre eder, skønt
      han tidligere gjorde vel imod eder."

 21.  Da sagde Folket til Josua: "Nej HERREN vil vi tjene!"
 22.  Josua sagde da til Folket: "I er Vidner imod eder selv på, at I
      har valgt at tjene HERREN.
 23.  Så skaf da de fremmede Guder bort, som I har hos eder, og bøj
      eders Hjerte til HERREN, Israels Gud!"
 24.  Da sagde Folket til Josua: "HERREN vor Gud vil vi tjene, og hans
      Røst vil vi lyde!"

 25.  Derpå lod Josua samme bag Folket indgå en Pagt, og han fastsatte
      det Lov og Ret i Sikem.
 26.  Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor
      Sten og rejste den der under den Eg, som står i HERRENs
      Helligdom;
 27.  og Josua sagde til hele Folket: "Se, Stenen her skal være Vidne
      imod os; thi den har hørt alle HERRENs Ord, som han talede til
      os; den skal være Vidne imod eder; at I ikke skal fornægte eders
      Gud!"
 28.  Derpå lod Josua Folket drage bort hver til sin Arvelod.

 29.  Efter disse Begivenheder døde HERRENs Tjener Josua, Nuns Søn 110
      År gammel.
 30.  Og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Sera i Efraims Bjerge
      norden for Bjerget Ga'asj.
 31.  Og Israel dyrkede HERREN, så længe Josua levede, og så længe de
      Ældste var i Live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele
      det Værk, HERREN havde øvet for Israel.

 32.  Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op fra Ægypten
      jordede de i Sikem på den Mark Jakob havde købt af Hamors,
      Sikems Faders, Sønner for hundrede Kesita, og som han havde
      givet Josef i Eje.

 33.  Da Arons Søn Eleazar døde jordede de ham i hans Søn Pinehass By
      Gibea, som var givet ham i Efraims Bjerge.