- Project Runeberg -  Bibelen /
Dommer 6

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Dommer 6

  1.  Men da Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne,
      gav han dem syv År i Midjans Hånd.
  2.  Og Midjan fik Overtaget over Israel. For at værge sig mod Midjan
      indrettede Israelitterne sig de Smuthuller, som findes i
      Bjergene, Hulerne og Klippeborgene.
  3.  Hver Gang Israelitterne havde sået, kom Midjaniterne,
      Amalekiterne og Østens Stammer og drog op imod dem
  4.  og lejrede sig imod dem, ødelagde Jordens Afgrøde lige til Egnen
      om Gaza og levnede intet at leve af i Israel, ej heller Småkvæg,
      Hornkvæg eller Æsler;
  5.  thi de drog op med deres Hjorde og Telte og kom talrige som
      Græshopper, så hverken de selv eller deres Kameler kunde tælles,
      og de trængte ind i Landet for at hærge det.
  6.  Således blev Israel rent forarmet ved Midjaniternes indfald, og
      Israelitterne råbte til HERREN.
  7.  Men da Israelitterne råbte til HERREN over Midjaniterne,
  8.  sendte han en Profet til dem, og denne sagde til dem: "Så siger
      HERREN, Israels Gud: Jeg førte eder op fra Ægypten, jeg førte
      eder ud af Trællehuset,
  9.  jeg friede eder af Ægyptens Hånd og af deres Hånd, der trængte
      eder, og jeg drev dem bort foran eder og gav eder deres Land.
 10.  Og jeg sagde til eder: Jeg er HERREN eders Gud; frygt ikke
      Amoriternes Guder, i hvis Land I bor! Men I adlød ikke min
      Røst!"

 11.  Da kom HERRENs Engel og satte sig under Egen i Ofra, som
      tilhørte Abiezriten Joasj, medens hans Søn Gideon var ved at
      tærske Hvede i Vinpersen for at have den i Sikkerhed for
      Midjaniterne.
 12.  HERRENs Engel viste sig for ham og sagde til ham: "HERREN er med
      dig, stærke Kriger!"
 13.  Men Gideon svarede ham: "Ak, Herre! Hvis HERREN er med os,
      hvorledes er da alt dette kommet over os? Og hvad er der blevet
      af alle hans Undergerninger, som vore Fædre fortalte os om, idet
      de sagde: Førte HERREN os ikke ud af Ægypten? Nu har HERREN
      forstødt os og givet os i Midjans Hånd!"
 14.  Da vendte HERREN sig til ham og sagde: "Drag hen i denne din
      Kraft, så skal du frelse Israel af Midjans Hånd; sandelig, jeg
      sender dig!"
 15.  Men han svarede ham: "Ak, Herre! Hvorledes skal jeg kunne frelse
      Israel? Se, min Slægt er den ringeste i Manasse og jeg den
      yngste i mit Fædrenehus!"
 16.  Han svarede ham: "HERREN vil være med dig, og du skal hugge
      Midjaniterne ned alle som een!"
 17.  Da sagde han til ham: "Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne,
      så lad mig få et Tegn på, at det er dig, som taler med mig;
 18.  gå ikke herfra, før jeg kommer tilbage til dig og bringer dig
      min Gave og stiller den frem for dig!" Han svarede: "Jeg skal
      blive, til du kommer tilbage!"

 19.  Gideon gik da ind og tillavede et Gedekid og usyrede Brød af en
      Efa Mel; Kødet lagde han i en Kurv, og Suppen hældte han i en
      Krukke og bar det ud til ham under Egen. Da han kom hen til ham
      med det,
 20.  sagde Guds Engel til ham: "Tag Kødet og det usyrede Brød. Læg
      det på Klippen der og hæld Suppen ud derover!" Og han gjorde
      det.
 21.  Da udrakte HERRENs Engel Spidsen af den Stav, han havde i
      Hånden, og rørte ved Kødet og Brødet. Og Ild slog op af Klippen
      og fortærede Kødet og Brødet; og HERRENs Engel forsvandt for
      hans Blik.
 22.  Gideon skønnede nu, at det havde været HERRENs Engel; og han
      sagde: "Ve, Herre, HERRE, jeg har jo set HERRENs Engel Ansigt
      til Ansigt!"
 23.  Men HERREN sagde til ham: "Fred være med dig! Frygt ikke, du
      skal ikke dø!"
 24.  Da byggede Gideon HERREN et Alter der og kaldte det "HERREN er
      Fred"; det står endnu den Dag i Dag i Abiezriternes Ofra.

 25.  Samme Nat sagde HERREN til ham: "Tag ti af dine Trælle og en
      syvårs Tyr; nedbryd din Faders Ba'alsalter og hug Asjerastøtten
      om, som står derved;
 26.  byg så af Stensætningen HERREN din Gud et Alter på Toppen af
      Klippen her og tag Tyren og brænd den som Brændoffer med Træet
      af den omhuggede Asjerastøtte!"
 27.  Gideon tog da ti af sine Trælle og gjorde, som HERREN bød ham;
      men han gjorde det om Natten, thi af Frygt for sin Familie og
      sine Bysbørn turde han ikke gøre det om Dagen.
 28.  Da Byens Folk næste Morgen tidlig så Ba'alsalteret nedbrudt,
      Asjerastøtten ved Siden af hugget om og Tyren ofret på det
      nybyggede Alter,
 29.  sagde de til hverandre: "Hvem mon der har gjort det?" Og da de
      spurgte sig for og foretog en Undersøgelse, blev der sagt, at
      det var Gideon, Joasjs Søn.
 30.  Og Byens Folk sagde til Joasj: "Udlever din Søn, for at han kan
      lide Døden, thi han har nedbrudt Ba'alsalteret og omhugget
      Asjerastøtten ved Siden af!"
 31.  Men Joasj svarede alle dem, der stod omkring ham: "Vil I
      virkelig stride for Ba'al eller hjælpe ham? Den, der strider for
      ham, skal dø inden i Morgen! Er han Gud, så lad ham stride for
      sig selv, siden hans Alter er nedbrudt!"
 32.  Ved den Lejlighed fik Gideon Navnet Jerubba'al, idet man sagde:
      "Lad Ba'al stride med ham, siden han har nedbrudt hans Alter!"

 33.  Alle Midjaniterne, Amalekiterne og Østens Stammer sluttede sig
      sammen, satte over Jordan og slog Lejr på Jizre'elsletten.
 34.  Da iklædte HERRENs Ånd sig Gideon, og han stødte i Hornet; og
      Abiezriterne fylkede sig om ham.
 35.  Og da han sendte Bud ud i hele Manasse, fylkede de sig også om
      ham; og han sendte Bud ud i Aser, Zebulon og Naftali, og de drog
      op før at møde Fjenderne.
 36.  Da sagde Gideon til Gud: "Hvis du vil frelse Israel ved min
      Hånd, som du har lovet,
 37.  så lægger jeg nu dette Fåreskind på Tærskepladsen, og falder der
      så Dug alene på Skindet, medens Jorden ellers bliver ved at være
      tør, da ved jeg, at du vil frelse Israel ved min Hånd, som du
      har lovet."
 38.  Og det skete således. Da han næste Morgen vred Skindet, pressede
      han Dug af det, en hel Skålfuld Vand.
 39.  Men Gideon sagde til Gud: "Vredes ikke på mig, når jeg endnu
      denne ene Gang taler til dig, lad mig blot denne Gang endnu
      prøve med Skindet: Lad Skindet alene være tørt, medens der
      falder Dug på Jorden rundt om!"
 40.  Da gjorde Gud således om Natten: Skindet alene var ført, men der
      faldt Dug på Jorden rundt om.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:57 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/07_06.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free