- Project Runeberg -  Bibelen /
Dommer 19

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Dommer 19

  1.  I de Dage, da der ingen Konge var i Israel, var der en Mand, en
      Levit, der boede som fremmed i Udkanten af Efraims Bjerge. Han
      tog sig en Kvinde fra Betlehem i Juda til Medhustu.
  2.  Men Medhustruen blev vred på ham, forlod ham og tog til sin
      Faders Hus i Betlehem i Juda. Da hun havde været der en fire
      Måneders Tid,
  3.  drog hendes Mand af Sted efter hende for at overtale hende til
      at vende tilbage. Han havde sin Tjener og et Par Æsler med. Da
      han kom til hendes Faders Hus, fik den unge Kvindes Fader Øje på
      ham og kom ham glad i Møde;
  4.  og hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, holdt på ham, så at
      han blev hos ham i tre Dage; og de spiste og drak og overnattede
      der.
  5.  Tidligt om Morgenen den fjerde Dag gjorde han sig rede til at
      drage bort; men den unge Kvindes Fader sagde til sin Svigersøn:
      "Styrk dig først med en Bid Brød, så kan I siden drage bort!"
  6.  De blev da og spiste og drak begge to sammen, og den unge
      Kvindes Fader sagde til Manden: "Bestem dig til at blive Natten
      over og gør dig til gode!"
  7.  Men Manden gjorde sig rede til at drage bort. Da nødte hans
      Svigerfader ham, så han atter overnattede der.
  8.  Tidligt om Morgenen den femte Dag vilde han drage bort, men den
      unge Kvindes Fader sagde til ham: "Styrk dig først!" De ventede
      da, til Dagen hældede, og spiste og drak begge to.
  9.  Så gjorde Manden sig rede til at drage bort med sin Medhustru og
      sin Tjener. Men hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, sagde
      til ham: "Se, det lider mod Aften, overnat dog her; se, Dagen
      hælder, bliv dog her i Nat og gør dig til gode, så kan I i
      Morgen tidlig begive eder på Vej og du drage til dit Hjem!"
 10.  Men Manden vilde ikke blive Natten over; han begav sig på Vej og
      kom ud for Jebus, det er Jerusalem, fulgt af sine to belæssede
      Æsler, sin Medhustru og sin Tjener.

 11.  Da de var i Nærheden af Jebus og Dagen hældede stærkt, sagde
      Tjeneren til sin Herre: "Kom, lad os tage ind her i Jebusiternes
      By og blive der Natten over!"
 12.  Men hans Herre svarede: "Vi vil ikke tage ind i en By, der ejes
      af fremmede, som ikke hører til Israelitterne, men vi vil drage
      videre til Gibea!"
 13.  Og han sagde til sin Tjener: "Kom, lad os tage hen til et af de
      andre Steder og overnatte i Gibea eller Rama!"
 14.  De drog så videre, og Solen gik ned, som de var ved Gibea i
      Benjamin.
 15.  Så bøjede de af i den Retning for at nå til Gibea og overnatte
      der. Da han var kommet derind, Blev han på Byens Torv; men der
      var ingen, som bød dem ind i sit Hus for Natten.
 16.  Så kom der om Aftenen en gammel Mand fra sit Arbejde på Marken,
      og Manden var fra Efraims Bjerge og boede som fremmed i Gibea,
      medens Stedets Indbyggere var Benjaminiter;
 17.  og da den gamle Mand så op og fik Øje på den vejfarende Mand på
      Byens Torv, spurgte han: "Hvorhen gælder Rejsen, og hvorfra
      kommer du?"
 18.  Han svarede ham: "Vi er på Rejse fra Betlehem i Juda til
      Udkanten af Efraims Bjerge, hvor jeg har hjemme; jeg har været i
      Betlehem i Juda og er nu på Vejen hjem; men der er ingen, som
      byder mig ind i sit Hus,
 19.  skønt jeg har både Strå og Foder til vore Æsler og Brød og Vin
      til mig selv, din Trælkvinde og din Træls Tjener; vi mangler
      intet!"
 20.  Da sagde den gamle Mand: "Vær velkommen! Lad kun alt, hvad du
      trænger til, være min Sag; men på Torvet må du ikke overnatte!"
 21.  Så førte han ham ind i sit Hus og sørgede for Foder til Æslerne;
      og da de havde tvættet deres Fødder, spiste de og drak.

 22.  Men medens de gjorde sig til gode, se, da omringede Mændene i
      Byen, Niddinger som de var, Huset og hamrede på Døren og råbte
      til den gamle Mand, Husets Ejer: "Før Manden, som er taget ind i
      dit Hus, herud, så at vi kan stille vor Lyst på ham!"
 23.  Men Manden, der ejede Huset, gik ud til dem og sagde til dem:
      "Nej, mine Brødre, gør dog ikke noget ondt! Når denne Mand er
      taget ind i mit Hus, må I ikke øve sådan en Skændselsdåd!
 24.  Se, her er min Datter, som er Jomfru; hende fører jeg herud, så
      kan I skænde hende og handle med hende, som I finder for godt!
      Men mod denne Mand må I ikke øve sådan en Skændselsdåd!"
 25.  Men Mændene vilde ikke høre ham. Så greb Manden sin Medhustru og
      førte hende ud på Gaden til dem, og de stillede deres Lyst på
      hende og mishandlede hende Natten igennem til om Morgenen; først
      da Morgenen gryede, slap de hende.
 26.  Ved Morgenens Frembrud kom Kvinden og faldt sammen ved Indgangen
      til den Mands Hus, hvor hendes Herre var, og lå der, til det
      blev lyst.
 27.  Og da hendes Herre om Morgenen lukkede Husets Dør op og gjorde
      sig rede til at drage videre, se, da lå Kvinden, hans Medhustru,
      ved Indgangen til Huset med Hænderne på Tærskelen.
 28.  Han sagde da til hende: "Rejs dig og lad os komme af Sted!"  Men
      der kom intet Svar. Så løftede han hende op på Æselet og rejste
      til sit Hjem.
 29.  Men da han kom hjem, greb han en Kniv, tog sin Medhustru, skar
      hende i tolv Stykker, Ledemod for Ledemod, og sendte Stykkerne
      rundt i hele Israels Land;
 30.  og han gav de Mænd, han udsendte, den Befaling: "Således skal I
      sige til alle Israels Mænd: Er sligt hidtil hændet, siden
      Israelitterne drog op fra Ægypten? Overvej Sagen, hold Råd og
      sig eders Mening!" Og enhver, som så det, sagde: "Sligt er ikke
      hidtil hændet eller set, siden Israelitterne drog op fra
      Ægypten!"


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:57 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/07_19.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free