- Project Runeberg -  Bibelen /
1. Samuel 11

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

1.Samuel 11

  1.  Siden efter drog Ammoniten Nahasj op og belejrede Jabesj i
      Gilead. Da sagde alle Mændene i Jabesj til Nahasj: "Slut Pagt
      med os, så vil vi underkaste os!"
  2.  Men Ammoniten Nahasj svarede: "Ja, på det Vilkår vil jeg slutte
      Pagt med eder, at jeg må stikke det højre Øje ud på enhver af
      eder til Forsmædelse for hele Israel!"
  3.  Da sagde de Ældste i Jabesj til ham: "Giv os syv Dages Frist, så
      vi kan sende Bud rundt i hele Israels Land; hvis så ingen kommer
      os til Hjælp, vil vi overgive os til dig!"

  4.  Da Sendebudene kom til Sauls Gibea og forebragte Folket Sagen,
      brast hele Folket i Gråd.
  5.  Og se, Saul kom netop hjem med sine Okser fra Marken, og han
      spurgte: "Hvad er der i Vejen med Folket, siden det græder?" De
      fortalte ham da, hvad Mændene fra Jabesj havde sagt;
  6.  og da Saul hørte det, overvældede Guds Ånd ham, og hans Vrede
      blussede heftigt op.
  7.  Så tog han et Spand Okser og sønderhuggede dem, sendte Folk ud
      med Stykkerne i hele Israels Land og lod sige: "Hvis nogen ikke
      følger Saul og Samuel, skal der handles således med hans Okser!"
      Da faldt en HERRENs Rædsel over Folket, så de alle som een drog
      ud.
  8.  Og han mønstrede dem i Bezek, og der var 300000 Israeliter og
      30000 Judæere.

  9.  Derpå sagde han til Sendebudene, som var kommet: "Således skal I
      sige til Mændene i Jabesj i Gilead: I Morgen, når Solen begynder
      at brænde, skal I få Hjælp!" Da Sendebudene kom og meddelte
      Mændene i Jabesj det, blev de glade.
 10.  Og Mændene i Jabesj sagde: "I Morgen vil vi overgive os til
      eder, så kan I gøre med os, hvad I finder for godt!"
 11.  Dagen efter delte Saul Hæren i tre Afdelinger, og de trængte ind
      i Lejren ved Morgenvagten og huggede ned blandt Ammoniterne, til
      det blev hedt; og de, som undslap, splittedes til alle Sider, så
      ikke to og to blev sammen.

 12.  Da sagde Folket til Samuel: "Hvem var det, som sagde: Skal Saul
      være Konge over os? Bring os de Mænd, at vi kan slå dem ihjel!"
 13.  Men Saul sagde: "I Dag skal ingen slås ihjel; thi i Dag har
      HERREN givet Israel Sejr!"
 14.  Da sagde Samuel til Folket: "Kom, lad os gå til Gilgal og
      gentage Kongevalget der!"
 15.  Så gik hele Folket til Gilgal og gjorde Saul til Konge for
      HERRENs Åsyn der i Gilgal, og de bragte Takofre der for Herrens
      Åsyn. Og Saul og alle Israels Mænd var højlig glade.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:57 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/09_11.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free