- Project Runeberg -  Bibelen /
1. Samuel 17

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

1.Samuel 17

      Filisterne samlede deres Hær til Kamp. De samlede sig ved Soko i
      Juda og slog Lejr mellem Soko og Azeka i Efes-Dammim.
  2.  Ligeledes samlede Saul og Israels Mænd sig og slog Lejr i
      Terebintedalen og gjorde sig rede til at angribe Filisterne.
  3.  Filisterne stod ved Bjerget på den ene Side, Israeliterne ved
      Bjerget på den anden, med Dalen imellem sig.
  4.  Da trådte en Tvekæmper ved Navn Goliat fra Gat ud af Filisternes
      Rækker, seks Alen og et Spand høj.
  5.  Han havde en Kobberhjelm på Hovedet, var iført en Skælbrynje,
      hvis Kobber vejede 5000 Sekel,
  6.  og havde Kobberskinner på Benene og et Kobberspyd over
      Skulderen.
  7.  Hans Spydstage var som en Væverbom, og hans Spydsod var af Jern
      og vejede 600 Sekel; hans Skjolddrager gik foran ham.
  8.  Han stod frem og råbte over til Israels Slagrækker: "Hvorfor
      drager I ud til Angreb? Er jeg ikke en Filister og I Sauls
      Trælle? Vælg jer en Mand og lad ham komme herned til mig!
  9.  Hvis han kan tage Kampen op med mig og dræber mig, vil vi være
      eders Trælle, men får jeg Bugt med ham og dræber ham, skal I
      være vore Trælle og trælle for os!"
 10.  Yderligere sagde Filisteren: "I Dag har jeg hånet Israels
      Slagrækker; kom med en Mand, så vi kan kæmpe sammen!"
 11.  Da Saul og hele Israel hørte disse Filisterens Ord, blev de
      forfærdede og grebes af Rædsel.
 12.  David var Søn af en Efratit i Betlehem i Juda ved Navn Isaj, som
      havde otte Sønner. Denne Mand var på Sauls Tid gammel og til
      Års.
 13.  Isajs tre ældste Sønner havde fulgt Saul i Krigen, og Navnene på
      hans tre ældste Sønner, som var draget i Krigen, var Eliab, den
      førstefødte, Abinadab, den næstældste, og Sjamma, den tredje;
 14.  David var den yngste. De tre ældste havde fulgt Saul;
 15.  og David gik af og til hjem fra Saul for at vogte sin Faders
      Småkvæg i Betlehem.
 16.  Men Filisteren trådte frem og tilbød Kamp hver Morgen og Aften i
      fyrretyve Dage.
 17.  Nu sagde Isaj engang til sin Søn David: "Tag en Efa af det
      ristede Korn her og disse ti Brød til dine Brødre og løb hen til
      dem i Lejren med det
 18.  og bring disse ti Skiver Flødeost til Tusindføreren; og se så,
      hvorledes det går dine Brødre, og få et Pant af dem;
 19.  Saul ligger med dem og alle Israels Mænd i Terebintedalen og
      kæmper med Filisterne!"

 20.  Næste Morgen tidlig overlod David Småkvæget til en Vogter, tog
      Sagerne og gav sig på Vej,som Isaj havde pålagt ham; og han kom
      til Vognborgen, netop som Hæren rykkede ud til Slag og opløftede
      Kampråbet.
 21.  Både Israel og Filisterne stod rede til Kamp, Slagorden mod
      Slagorden.
 22.  David lagde sine Sager fra sig og overlod dem til Vagten ved
      Trosset, løb ind mellem Slagrækkerne og gik hen og hilste på
      sine Brødre.
 23.  Medens han talte med dem, se, da kom Tvekæmperen - Filisteren
      Goliat hed han og var fra Gat - frem fra Filisternes Slagrækker
      og talte, som han plejede, medens David hørte på det.
 24.  Da Israels Mænd så Manden, flygtede de alle rædselsslagne for
      ham.
 25.  Og Israels Mænd sagde: "Ser I den Mand, som kommer der? Det er
      for at håne Israel, han kommer; den, som dræber ham, vil Kongen
      give stor Rigdom; sin Datter vil han give ham, og hans
      Fædrenehus vil han fritage for Skat i Israel!"
 26.  David spurgte da de Mænd,som stod om ham: "Hvilken Løn får den,
      som dræber denne Filister og tager Skammen fra Israel? Thi hvem
      er vel denne uomskårne Filister, at han vover at håne den
      levende Guds Slagrækker?"
 27.  Og Folkene gentog for ham: "Det og det får den, som dræber ham!"
 28.  Men da hans ældste Broder Eliab hørte ham tale med Mændene, blev
      han vred på David og sagde: "Hvad vil du her? Og hvem har du
      overladt de stakkels Får i Ørkenen? Jeg kender dit Overmod og
      dit Hjertes Ondskab; du kom jo herned for at se på Kampen!"
 29.  Da sagde David: "Hvad har jeg nu gjort? Det var jo da kun et
      Spørgsmål!"
 30.  Og han vendte sig fra ham til en anden og sagde det samme, og
      Folkene svarede ham som før.

 31.  Imidlertid rygtedes det, hvad David havde sagt; det kom også
      Saul for Øre, og han lod ham hente.
 32.  Da sagde David til Saul: "Min Herre må ikke tabe Modet! Din Træl
      vil gå hen og kæmpe med den Filister!"
 33.  Saul svarede David: "Du kan ikke gå hen og kæmpe med den
      Filister; thi du er en ung Mand, og han har været Kriger fra sin
      Ungdom!"
 34.  Men David sagde til Saul: "Din Træl har vogtet sin Faders Små
      kvæg; og kom der en Løve eller en Bjørn og slæbte et Dyr bort
      fra Hjorden,
 35.  løb jeg efter den og slog den og rev det ud af Gabet på den;
      kastede den sig så over mig, greb jeg den i Skægget og slog den
      ihjel.
 36.  Både Løve og Bjørn har din Træl dræbt, og det skal gå denne
      uomskårne Filister som en at dem; thi han har hånet den levende
      Guds Slagrækker!"
 37.  Fremdeles sagde David: "HERREN, som har reddet mig fra Løvers og
      Bjørnes Vold, vil også redde mig fra denne Filisters Hånd!"Da
      sagde Saul til David: "Gå! HERREN være med dig!"

 38.  Saul iførte nu David sin Våbenkjortel, satte en Kobberhjelm på
      hans Hoved, iførte ham en Brynje
 39.  og spændte sit Sværd om ham over Våbenkjortelen; men det var
      forgæves, han søgte at gå dermed, thi han havde aldrig prøvet
      det før. Da sagde David til Saul: "Jeg kan ikke gå dermed, thi
      jeg har aldrig prøvet det før!" Og David tog det af.
 40.  Derpå tog han sin Stav i Hånden og udsøgte sig fem af de
      glatteste Sten i Flodlejet, lagde dem i sin Hyrdetaske, der
      tjente ham som Slyngestenstaske, tog sin Slynge i Hånden og gik
      mod Filisteren.
 41.  Imidlertid kom Filisteren David nærmere og nærmere med
      Skjolddrageren foran sig;
 42.  og da Filisteren så til og fik Øje på David, ringeagtede han
      ham, fordi han var en ung Mand, rødmosset og smuk at se til.
 43.  Og Filisteren sagde til David:"Er jeg en Hund, siden du kommer
      imod mig med en Stav?" Og Filisteren forbandede David ved sin
      Gud.
 44.  Derpå sagde Filisteren til David: "Kom herhen, så skal jeg give
      Himmelens Fugle og Markens vilde Dyr dit Kød!"
 45.  David svarede Filisteren: "Du kommer imod mig med Sværd og Spyd
      og kastevåben, men jeg kommer imod dig i Hærskarers HERREs,
      Israels Slagrækkers Guds, Navn, ham, du har hånet.
 46.  I Dag giver HERREN dig i min Hånd; jeg skal slå dig ned og hugge
      Hovedet af dig og i Dag give Himmelens Fugle og Jordens vilde
      Dyr din og Filisterhærens døde Kroppe, for at hele Jorden kan
      kende, at der er en Gud i Israel,
 47.  og for at hele denne Forsamling kan kende, at HERREN ikke giver
      Sejr ved Sværd eller Spyd; thi HERREN råder for Kampen, og han
      vil give eder i vor Hånd!"

 48.  Da Filisteren nu satte sig i Bevægelse og gik nærmere hen imod
      David, løb David hurtigt hen imod Slagrækken for at møde
      Filisteren.
 49.  Og David greb ned i Tasken, tog en Sten af den, slyngede den ud
      og ramte Filisteren i Panden, så Stenen trængte ind i hans
      Pande, og han styrtede næsegrus til Jorden.
 50.  Således fik David Bugt med Filisteren med Slynge og Sten, og han
      slog Filisteren ihjel, skønt han ikke havde Sværd i Hånden.
 51.  Så løb David hen ved Siden af Filisteren, greb hans Sværd, drog
      det af Skeden og gav ham Dødsstødet og huggede Hovedet af ham
      dermed. Da Filisterne så, at deres Helt var død, flygtede de;
 52.  men Israels og Judas Mænd satte sig i Bevægelse, opløftede
      Kampråbet og forfulgte Filisterne lige til Gat og Ekrons Porte,
      og de faldne Filistere lå på Vejen fra Sja'arajim lige til Gat
      og Ekron.
 53.  Derpå vendte Israeliterne tilbage fra Forfølgelsen af Filisterne
      og plyndrede deres Lejr.
 54.  Og David tog Filisterens Hoved og bragte det til Jerusalem, men
      hans Våben lagde han i sit Telt.

 55.  Da Saul så David gå imod Filisteren, sagde han til Hærføreren
      Abner: "Hvis Søn er denne unge Mand, Abner?" Abner svarede: "Så
      sandt du lever, Konge, jeg ved det ikke!"
 56.  Da sagde Kongen: "Forhør dig om, hvis Søn denne Yngling er!"
 57.  Da så David vendte tilbage efter at have dræbt Filisteren, tog
      Abner ham og førte ham frem for Saul, og han havde Filisterens
      Hoved i Hånden.
 58.  Saul sagde til ham: "Hvis Søn er du, unge Mand?" David svarede:
      "Jeg er Søn af din Træl, Betlehemiten Isaj!"


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:58 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/09_17.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free