- Project Runeberg -  Bibelen /
1. Samuel 20

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

1.Samuel 20

  1.  Men David flygtede fra Najot i Rama og kom til Jonatan og sagde:
      "Hvad har jeg gjort? Hvad er min Brøde? Og hvad er min Synd mod
      din Fader, siden han står mig efter Livet?"
  2.  Han svarede: "Det være langt fra! Du skal ikke dø! Min Fader
      foretager sig jo intet, hverken stort eller småt, uden at lade
      mig det vide; hvorfor skulde min Fader så dølge dette for mig?
      Der er intet om det!"
  3.  Men David svarede: "Din Fader ved sikkert, at du har fattet
      Godhed for mig, og tænker så: Det må Jonatan ikke få at vide, at
      det ikke skal gøre ham ondt; nej, så sandt HERREN lever, og så
      sandt du lever, der er kun et Skridt imellem mig og Døden!"
  4.  Da sagde Jonatan til David: "Alt, hvad du ønsker, vil jeg gøre
      for dig!"
  5.  David sagde til Jonatan: "I Morgen er det jo Nymånedag, og jeg
      skulde sidde til Bords med Kongen; men lad mig gå bort og skjule
      mig på Marken indtil Aften.
  6.  Hvis din Fader savner mig, så sig: David har bedt mig om Lov til
      at skynde sig til Betlehem, sin Fødeby, da hele hans Slægt har
      sit årlige Slagtoffer der.
  7.  Hvis han så siger: Godt! er der ingen Fare for din Træl; men
      bliver han vred, så vid, at han vil min Ulykke.
  8.  Vis din Træl den Godhed, siden du er gået i Pagt med din Træl
      for HERRENs Åsyn. Men har jeg forbrudt mig, så slå du mig ihjel;
      thi hvorfor skulde du bringe mig til din Fader?"
  9.  Jonatan svarede: "Det være langt fra! Hvis jeg virkelig kommer
      under Vejr med, at min Fader vil din Ulykke, skulde jeg så ikke
      lade dig det vide?"
 10.  Da sagde David til Jonatan: "Men hvem skal lade mig det vide, om
      din Fader giver dig et hårdt Svar?"
 11.  Jonatan svarede David: "Kom, lad os gå ud på Marken!" Og de gik
      begge ud på Marken.

 12.  Da sagde Jonatan til David: "HERREN, Israels Gud, er Vidne: Jeg
      vil i Morgen ved denne Tid udforske min Faders Sindelag, og hvis
      der ingen Fare er for David, skulde jeg da ikke sende dig Bud og
      lade dig det vide?
 13.  HERREN ramme Jonatan både med det ene og det andet: Hvis det er
      min Faders bestemte Vilje at bringe Ulykke over dig, vil jeg
      lade dig det vide og hjælpe dig bort, så du kan fare i Fred.
      HERREN være med dig, som han har været med min Fader.
 14.  Og måtte du så, hvis jeg endnu er i Live, måtte du så vise
      HERRENs Godhed imod mig. Men skulde jeg være død,
 15.  så unddrag ingen Sinde min Slægt din Godhed. Og når HERREN
      udrydder hver eneste af Davids Fjender af Jorden,
 16.  måtte da Jonatans Navn ikke blive udryddet, men bestå sammen med
      Davids Hus, og måtte HERREN kræve det af Davids Fjenders Hånd!"
 17.  Da svor Jonatan på ny David en Ed, fordi han elskede ham; thi
      han elskede ham af hele sin Sjæl.

 18.  Da sagde Jonatan til ham: "I Morgen er det Nymånedag; da vil du
      blive savnet, når din Plads står tom;
 19.  men i Overmorgen vil du blive savnet endnu mere; gå så hen til
      det Sted, hvor du holdt dig skjult, den Dag Skændselsdåden
      skulde have fundet Sted, og sæt dig ved Jorddyngen der;
 20.  i Overmorgen vil jeg så skyde med Pile der, som om jeg skød til
      Måls.
 21.  Jeg sender så Drengen hen for at lede efter Pilen, og hvis jeg
      da siger til ham: Pilen ligger her på denne Side af dig, hent
      den! så kan du komme; thi da står alt vel til for dig, og der er
      ingen Fare, så sandt HERREN lever.
 22.  Men siger jeg til den unge Mand: Pilen ligger på den anden Side
      af dig, bedre frem! så fly,thi da vil HERREN have dig bort.
 23.  Men om det, vi to har aftalt sammen, gælder, at HERREN står
      mellem mig og dig for evigt!"

 24.  David skjulte sig så ude på Marken. Da Nymånedagen kom,satte
      Kongen sig til Bords for at spise;
 25.  Kongen sad på sin vante Plads, på Pladsen ved Væggen, medens
      Jonatan sad lige overfor og Abner ved Siden af Saul, men Davids
      Plads stod tom.
 26.  Saul sagde intet den Dag, thi han tænkte: "Der er vel hændet ham
      noget, så han ikke er ren, fordi han endnu ikke har renset sig."
 27.  Men da Davids Plads også stod tom næste Dag, Dagen efter
      Nymånedagen, sagde Saul til sin Søn Jonatan: "Hvorfor kom Isajs
      Søn hverken til Måltidet i Går eller i Dag?"
 28.  Jonatan svarede Saul: "David bad mig om Lov til at gå til
      Betlehem;
 29.  han sagde: Lad mig gå, thi vor Slægt har Offerfest der i Byen,
      og mine Brødre har pålagt mig at komme; hvis du har Godhed for
      mig, lad mig så få fri, for at jeg kan besøge mine Slægtninge!
      Det er Grunden til, at han ikke er kommet til Kongens Bord!"
 30.  Da blussede Sauls Vrede op imod Jonatan, og han sagde til ham;
      "Du Søn af en vanartet Kvinde! Ved jeg ikke, at du er Ven med
      Isajs Søn til Skam for dig selv og for din Moders Blusel?
 31.  Thi så længe Isajs Søn er i Live på Jorden, er hverken du eller
      dit Kongedømme i Sikkerhed. Send derfor Bud og hent ham til mig,
      thi han er dødsens!"
 32.  Jonatan svarede sin Fader Saul: "Hvorfor skal han dræbes? Hvad
      har han gjort?"
 33.  Da kastede Saul Spydet efter ham for at ramme ham. Så skønnede
      Jonatan, at det var hans Faders bestemte Vilje at dræbe David.
 34.  Og Jonatan rejste sig fra Bordet i heftig Vrede og spiste intet
      den anden Nymånedag, thi det gjorde ham ondt for David, at hans
      Fader havde smædet ham.

 35.  Næste Morgen gik Jonatan fulgt af en dreng ud i Marken, til den
      Tid han havde aftalt med David.
 36.  Derpå sagde han til Drengen, han havde med: "Løb hen og led
      efter den Pil, jeg skyder af!" Medens Drengen løb, skød han
      Pilen af over hans Hoved,
 37.  og da Drengen nåede Stedet, hvor Pilen, som Jonatan havde
      afskudt, lå, råbte Jonatan til ham: "Pilen ligger jo på den
      anden Side af dig, bedre frem!"
 38.  Derpå råbte Jonatan til Drengen: "Skynd dig alt, hvad du kan, og
      bliv ikke stående!" Så tog Jonatans dreng Pilen og bragte sin
      Herre den.
 39.  Og Drengen vidste ikke noget, thi kun Jonatan og David kendte
      Sammenhængen.
 40.  Jonatan gav derpå sin Dreng Våbnene og sagde til ham: "Tag dem
      med til Byen!"
 41.  Da Drengen var gået, rejste David sig fra sit Skjul ved
      Jorddyngen og faldt til Jorden på sit Ansigt og bøjede sig ned
      tre Gange. Og de kyssede hinanden og græd bitterlig sammen.
 42.  Derpå sagde Jonatan til David: "Far i Fred! Om det, vi to har
      tilsvoret hinanden i HERRENs Navn, gælder, at HERREN står mellem
      mig og dig, mellem mine og dine Efterkommere for evigt!"
 43.  Så brød David op og drog bort, medens Jonatan gik ind i Byen.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:58 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/09_20.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free