- Project Runeberg -  Bibelen /
2. Samuel 8

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

2.Samuel 8

  1.  Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og
      David fratog Filisterne Meteg-Ha'amma.
  2.  Fremdeles slog han Moabiterne, og han målte dem med en Snor,
      idet han lod dem lægge sig ned på Jorden og afmålte to
      Snorlængder, der skulde dræbes, og een, der skulde blive i Live.
      Således blev Moabiterne Davids skatskyldige Undersåtter.
  3.  Ligeledes slog David Rehobs Søn, Kong Hadad'ezer af Zoba, da han
      var draget ud for at genoprette sit Herredømme ved Floden.
  4.  David fratog ham 1700 Ryttere og 20000 Mand Fodfolk og lod alle
      Stridshestene lamme på hundrede nær, som han skånede.
  5.  Og da Aramæerne fra Damaskus kom Hadad'ezer af Zoba til Hjælp,
      slog David 22000 Mand af Aramæerne.
  6.  Derpå indsatte David Fogeder i det damaskenske Aram, og
      Aramæerne blev Davids skatskyldige Undersåtter. Således, gav
      HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
  7.  Og David tog de Guldskjolde, Hadad'ezers Folk havde båret, og
      bragte dem til Jerusalem;
  8.  og fra Hadad'ezers Byer Teba og Berotaj bortførte Kong David
      Kobber i store Mængder.

  9.  Men da Kong To'i af Hamat hørte, at David havde slået hele
      Hadad'ezers Stridsmagt,
 10.  sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse på ham og
      lykønske ham til, at han havde kæmpet med Hadad'ezer og slået
      ham - Hadad'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'i - og han
      medbragte Sølv-, Guld- og Kobber-sager.
 11.  Også dem helligede Kong David HERREN tillige med det Sølv og
      Guld, han havde helliget af Byttet fra alle de undertvungne
      Folk,
 12.  Edom, Moab Ammoniterne, Filisterne, Amalek, og af det Bytte, han
      havde taget fra Rehobs Søn, Kong Hadad'ezer af Zoba.

 13.  Og David vandt sig et Navn. Da han vendte tilbage fra Sejren
      over Aram, slog han Edom i Saltdalen, 18000 Mand;
 14.  derpå indsatte han Fogeder i Edom; i hele Edom indsatte han
      Fogeder, og alle Edomiterne blev Davids Undersåtter, Således gav
      HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
 15.  Og David var Konge over hele Israel, og han øvede Ret og
      Retfærdighed mod hele sit Folk.

 16.  Joab, Zerujas Søn, var sat over Hæren; Josjafat, Ahiluds Søn,
      var Kansler;
 17.  Zadok, Abitubs Søn, og Ebjatar, Ahimeleks Søn, var Præster;
      Seraja var Statsskriver;
 18.  Benaja, Jojadas Søn, var sat over Kreterne og Pleterne, og
      Davids Sønner var Præster.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:58 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/10_08.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free