Første Kongebog 10
1. Da Dronningen af Saba hørte Salomos Ry, kom hun for at prøve ham
med Gåder.
2. Hun kom til Jerusalem med et såre stort Følge og med Kameler,
der bar Røgelse, Guld i store Mængder og Ædelsten. Og da hun var
kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der lå hende
på Hjerte.
3. Men Salomo svarede på alle hendes Spørgsmål, og intet som helst
var skjult for Kongen, han gav hende Svar på alt.
4. Og da Dronningen af Saba så al Salomos Visdom, Huset han havde
bygget,
5. Maden på hans Bord, hans Folks Boliger, han træden og deres
Klæder, hans Mundskænke og Brændofrene, han ofrede i HERRENs
Hus, var hun ude af sig selv;
6. og hun sagde til Kongen: "Sandt var, hvad jeg i mit Land hørte
sige om dig og din Visdom!
7. Jeg troede ikke, hvad der sagdes, før jeg kom og så det med egne
Øjne; og se, ikke engang det halve er mig fortalt, thi din
Visdom og Herlighed overgår, hvad rygte sagde.
8. Lykkelige dine Hustruer, lykkelige dine Folk, som altid er om
dig og hører din Visdom!
9. Lovet være HERREN din Gud, som fandt behag i dig og satte dig på
Israels Trone! Fordi HERREN elsker Israel evindelig, satte han
dig til Konge, til at øve ret og Retfærdighed."
10. Derpå gav hun Kongen 120 Guldtalenter, Røgelse i store Mængder
og Ædelsten; og aldrig er der siden kommet så megen Røgelse til
Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.
11. Desuden bragte Hirams Skibe, som hentede Guld i Ofir, Almug
gumtræ i store Mængder og Ædel sten fra Ofir,
12. og af Almuggimtræet lod Kongen lave Rækværk til HERRENs Hus og
Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne. Så meget
Almuggimtræ er hidtil ikke set eller kommet til Landet.
13. Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun ønskede og
bad om, foruden hvad han af sig selv kongeligen skænkede
hende. Derpå begav hun sig med sit Følge hjem til sit Land.
14. Vægten af det Guld, som i et År indførtes af Salomo, udgjorde
666 Guldtalenter,
15. de ikke medregnet, hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne
Folk og ved Købmændenes Handel og fra alle Arabiens Konger og
Landets Statholdere.
16. Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert på 600 Sekel Guld,
17. og 300 mindre Guldskjolde, hvert på tre Miner Guld; dem lod
Kongen henlægge i Libanonskovhuset.
18. Fremdeles lod Kongen lave en stor Elfenbenstrone, overtrukket
med lutret Guld.
19. Tronen havde seks Trin, og på dens Ryg var der Tyrehoveder; på
begge Sider af Sædet var der Arme, og ved Armene stod der to
Løver;
20. tillige stod der tolv Løver påde seks Trin, seks på hver
Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.
21. Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i
Libanonskovhuset af fint Guld; Sølv regnedes ikke for noget i
Kong Salomos Dage.
22. Kongen havde nemlig Tarsisskibe i Søen sammen med Hirams Skibe;
og en Gang hvert tredje År kom Tarsisskibene, ladet med Guld,
Sølv, Elfenben, Aber og Påfugle.
23. Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.
24. Fra alle Jordens Egne søgte man hen til Salomo for at høre den
Visdom, Gud havde lagt i hans Hjerte;
25. og alle bragte de Gaver med: Sølv og Guldsager, Klæder, Våben,
Røgelse, Heste og Muldyr; således gik det År efter År.
26. Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han havde 1.400
Vogne og 12.000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels
hos sig i Jerusalem.
27. Kongen bragte det dertil, at Sølv i Jerusalem var lige så
almindeligt som Sten, og Cedertræ lige så almindeligt som
Morbærfigentræ i Lavlandet. -
28. Hestene, Salomo indførte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongens
Handelsfolk købte dem i Kove.
29. En Vogn udførtes fra Mizrajim for 600 Sekel Sølv, en Hest for
150. Ligeledes udførtes de ved Handelsfolkene fil alle
Hetiternes og Arams Konger.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:59 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/11_10.html