- Project Runeberg -  Bibelen /
Første Kongebog 20

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Første Kongebog 20

  1.  Kong Benhadad af Aram samlede hele sin Hær, og to og tredive
      Konger fulgte ham med Heste og Stridsvogne; og han drog op og
      indesluttede Samaria og belejrede det.
  2.  Han sendte nu Sendebud ind i Byen til Kong Akab af Israel
  3.  og lod sige til ham: "Således siger Benhadad: Dit Sølv og Guld
      er mit, men dine Hustruer og børn kan du beholde!"
  4.  Israels Konge lod svare: "Som du byder, Herre Konge! Jeg og alt,
      hvad mit er, tilhører dig."
  5.  Men Sendebudene vendte tilbage og sagde: "Således siger Benha
      dad: Jeg sendte Bud til dig og lod sige: Dit Sølv og Guld og
      dine Hustruer og Børn skal du give mig!
  6.  Så sender jeg da i Morgen ved denne Tid mine Folk til dig, og de
      skal gennemsøge dit Hus og dine Folks Huse og tilvende sig og
      tage alt, hvad de lyster!"

  7.  Da lod Israels Konge alle Landets Ældste kalde og sagde: "Der
      ser I, at Manden har ondt i Sinde, thi nu sender han Bud til mig
      om mine Hustruer og Børn, og mit Sølv og Guld havde jeg ikke
      nægtet ham!"
  8.  Alle de Ældste og alt Folket svarede ham: "Hør ham ikke; du må
      ikke give efter!"
  9.  Da sagde han til Benhadads Sendebud: "Sig til min Herre Kongen:
      Alt, hvad du første Gang krævede af din Træl, vil jeg gøre, men
      dette Krav kan jeg ikke opfylde!" Med det Svar vendte
      Sendebudene tilbage.
 10.  Da sendte Benhadad Bud til ham og lod sige: "Guderne ramme mig
      både med det ene og det andet, om Støvet i Samaria forslår til
      at fylde Hænderne på alle de Krigere, der følger mig!"
 11.  Men Israels Konge lod svare: "Sig således: Den, der spænder
      Bæltet, skal ikke rose sig som den, der løser det!"
 12.  Benhadad modtog Svaret, just som han sad og drak sammen med
      Kongerne i Løvhytterne; da sagde han til sine Folk: "Til Storm!"
      Og de gjorde sig rede til at storme Byen.

 13.  Men en Profet trådte hen til Kong Akab af Israel og sagde: "Så
      siger HERREN: Ser du hele den vældige Menneskemængde der? Se,
      jeg giver den i Dag i din Hånd, og du skal kende, at jeg er
      HERREN!"
 14.  Akab spurgte: "Ved hvem?" Han svarede: "Så siger HERREN: Ved
      Fogedernes Folk!" Derpå spurgte han: "Hvem skal åbne Kampen?"
      Han svarede: "Du!"
 15.  Så mønstrede han Fogedernes Folk, og de var 232; derefter
      mønstrede han hele Hæren, alle Israeliterne, 7000 Mand.
 16.  Og ved Middagstid gjorde de et Udfald, just som Benhadad og de
      to og tredive Konger, der fulgte ham, sad og drak i Løvhytterne.
 17.  Først rykkede Fogedernes Folk ud. Man sendte da Bud til Benhadad
      og meldte: "Der rykker Mænd ud fra Samaria!"
 18.  Da sagde han: "Hvad enten de rykker ud for at få Fred eller for
      at kæmpe, så grib dem levende!"
 19.  Da Fogedernes Folk og Hæren, som fulgte efter, var rykket ud fra
      Byen,
 20.  huggede de ned for Fode, så at Aramæerne tog Flugten; og
      Israeliterne satte efter dem. Men Kong Benhadad af Aram undslap
      til Hest sammen med nogle Ryttere.
 21.  Da rykkede Israels Konge ud og gjorde Hestene og Vognene til
      Bytte, og han tilføjede Aramæerne et stort Nederlag.

 22.  Men Profeten trådte hen til Israels Konge og sagde til ham: "Tag
      dig sammen og se vel til, hvad du vil gøre, thi næste År drager
      Arams Konge op imod dig igen!"

 23.  Men Aramæerkongens Folk sagde til ham: "Deres Gud er en
      Bjerggud, derfor blev de os for stærke; men lad os se, om vi
      ikke kan blive de stærkeste, når vi angriber dem på
      Slettelandet!
 24.  Således skal du gøre: Afsæt alle Kongerne, sæt Statholdere i
      deres Sted
 25.  og stil lige så stor en Hær på Benene som den, du mistede, og
      lige så mange Heste og Vogne som før! Når vi så kæmper med dem
      på Slettelandet, sandelig, om vi ikke bliver de stærkeste!" Og
      han fulgte deres Råd og handlede derefter.

 26.  Næste År mønstrede Benha dad Aramæeme og drog op til Atek for at
      kæmpe med Israel.
 27.  Også Israeliterne blev mønstret og forsynede sig med
      Levnedsmidler, hvorefter de rykkede dem i Møde og lejrede sig
      lige over for dem som to små Gedehjorde, medens Aramæerne
      oversvømmede Landet.
 28.  Da trådte en Guds Mand hen til Israels Konge og sagde: "Så siger
      HERREN: Fordi Aramæerne siger: HERREN er en Bjerggud og ikke en
      Dalgud! vil jeg give hele den vældige Menneskemængde der i din
      Hånd, og I skal kende, at jeg er HERREN!"
 29.  De lå nu lejret over for hinanden i syv Dage, men Syvendedagen
      kom det til Kamp, og Israeliterne huggede Aramæerne ned, 100.000
      Mand Fodfolk på een Dag.

 30.  De, der blev tilovers, flygtede til Byen Afek, men Muren
      styrtede ned over dem, der var tilbage, 27000 Mand. Benhadad
      flygtede ind i Byen, hvor han løb fra Kammer til Kammer.
 31.  Da sagde hans Folk til ham: Vi har hørt, at Kongerne over
      Israels Hus er nådige Konger; lad os binde Sæk om Lænderne og
      Reb om Hovederne og gå ud til Israels Konge, måske han da vil
      skåne dit Liv!"
 32.  Så bandt de Sæk om Lændeme og Reb om Hovederne og kom til
      Israels Konge og sagde: "Din Træl Benhadad siger: Lad mig leve!"
      Han svarede: "Er han endnu i Live? Han er min Broder!"
 33.  Det tog Mændene for et godt Varsel. og de tog ham straks på
      Ordet, idet de sagde: "Benhadad er din Broder!" Da sagde han:
      "Gå hen og hent ham!" Så gik Benhadad ud til ham, og han tog ham
      op i Vognen til sig.
 34.  Benhadad sagde nu til ham: "De Byer, min Fader fratog din Fader,
      vil jeg give tilbage, og du må bygge dig Gader i Damaskus, lige
      som min Fader gjorde i Samaria! På disse Vilkår give du mig
      fri!" Og han sluttede Pagt med ham og lod ham gå.

 35.  Men en af Profetsønnerne sagde med HERRENs Ord til sin Fælle:
      "Slå mig!"  Men han vægrede sig derved.
 36.  Da sagde han til ham: "Fordi du ikke har adlydt HERRENs
      Ord. skal en Løve dræbe dig, når du går bort fra mig!" Og da han
      gik bort fra ham, traf en Løve på ham og dræbte ham.
 37.  Så traf Profetsønnen en anden og sagde til ham: "Slå mig!" Og
      den anden slog ham og sårede ham.
 38.  Så gik Profeten hen og stillede sig på den Vej, Kongen kom, og
      gjorde sig ukendelig med et Bind for Øjnene.
 39.  Da Kongen kom forbi, råbte han til ham: "Din Træl var draget med
      i Kampen; da kom en hen til mig med en Mand og sagde: Vogt den
      Mand vel! Slipper han bort, skal du svare for hans Liv med dit
      eget Liv eller bøde en Talent Sølv!
 40.  Men din Træl var optaget snart her, snart der, og borte var
      han." Da sagde Israels Konge til ham: "Det er din Dom, du har
      selv fældet den!"
 41.  Så tog han hurtig Bindet fra Øjnene, og Israels Konge genkendte
      ham som en af Ptofeterne.
 42.  Og han sagde til ham: "Så siger HERREN: Fordi du gav Slip på den
      Mand, der var hjemfaldet til mit Band, skal du svare for hans
      Liv med dit eget Liv og for hans Folk med dit eget Folk!"
 43.  Da drog Israels Konge hjem, misfornøjet og ilde til Mode, og han
      kom til Samaria.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:59 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/11_20.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free