- Project Runeberg -  Bibelen /
Anden Kongebog 5

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Anden Kongebog 5

  1.  Na'aman, Kongen af Arams Hærfører, havde meget at sige hos sin
      Herre og var højt agtet; thi ved ham havde HERREN givet
      Aramæerne Sejr; men Manden var spedalsk.
  2.  Nu havde Aramæerne engang på et Strejtog røvet en lille Pige i
      Israels Land; hun var kommet i Tjeneste hos Na'amans Hustru,
  3.  og hun sagde til sin Frue: "Gid min Herre var hos Profeten i
      Samaria; han vilde sikkert skille ham af med hans Spedalskhed!"
  4.  Så kom Na'aman og fortalte sin Herre, hvad Pigen fra Israels
      Land havde sagt.
  5.  Da sagde Arams Konge: "Rejs derhen! Jeg skal sende etBrevmed til
      Israels Konge!" Så rejste han og tog ti Talenter Sølv, 6000
      Sekel Guld og ti Sæt Festklæder med.
  6.  Og han overbragte IsraelsKonge Brevet. Deri stod der: "Når dette
      Brev kommer dig i Hænde, skal du vide, at jeg sender min Tjener
      Na'aman til dig, for at du skal skille ham af med hans
      Spedalskhed!"
  7.  Da Israels Konge havde læst Brevet, sønderrev han sine klæder og
      sagde: "Er jeg Gud, så jeg råder over Liv og Død, siden han
      skriver til mig, at jeg skal skille en Mand afmed hans
      Spedalskhed Nej, I kan da se, at han søger Lejlighed til Strid
      med mig!"

  8.  Men da den Guds Mand Elisa hørte, at Israels Konge havde
      sønderrevet sine klæder, sendte han det Bud til Kongen: "Hvorfor
      sønderriver du dine Klæder?  Lad ham komme til mig, så skal han
      kende, at der er en Profet i Israel!"
  9.  Da kom Na'aman med Heste og Vogne og holdt uden for Døren til
      Elisas Hus.
 10.  Elisa sendte et Bud ud til ham og lod sige: "Gå hen og bad dig
      syv Gange i Jordan, så bliver dit Legeme atter friskt, og du
      bliver ren!"
 11.  Men Na'aman blev vred og drog bort med de Ord: "Se, jeg havde
      tænkt, at han vilde komme ud til mig, stå og påkalde HERREN sin
      Guds Navn og svinge sin Hånd i Retning af Helligdommen og
      således gøre Ende på Spedalskheden!
 12.  Er ikke Damaskus's Floder Abana og Parpar fuldt så gode som alle
      Israels Vande? Kunde jeg ikke blive ren ved at bade mig i dem?"
      Og han vendte sig og drog bort i Vrede.
 13.  Men hans Trælle kom og sagde til ham: "Dersom Profeten havde
      pålagt dig noget, som var vanskeligt vilde du så ikke have gjort
      det? Hvor meget mere da nu, da han sagde til dig: Bad dig, så
      bliver du ren!"
 14.  Så drog han ned og dykkede sig syv Gange i Jordan efter den Guds
      Mands Ord; og hans Legeme blev atter friskt som et Barns, og han
      blev ren.

 15.  Så vendte han med hele sit Følge tilbage til den Guds Mand, og
      da han var kommet derhen, trådtehan frem forham og sagde: "Nu
      ved jeg, at der ingensteds på Jorden er nogen Gud uden i Israel!
      Så modtag nu en Takkegave af din Træl!"
 16.  Men han svarede: "Så sandt HERREN lever, for hvis Åsyn jeg står,
      jeg modtager ikke noget!" Og skønt han nødte ham, vægrede han
      sig ved at modtage noget.
 17.  Da sagde Na'aman: "Så lad da være! Men lad din Træl få så megel
      Jord, som et Par Muldyr kan bære, thi din Træl vil aldrig mere
      ofre Brændoffer eller Slagtoffer til nogen anden Gud end HERREN!
 18.  Men i een Ting vil HERREN nok bære over med din Træl: Når min
      Herre går ind i Rimmons Hus for at tilbede og støtfer sig til
      min Arm og jeg så sammen med ham kaster mig til Jorden i Rimmons
      Hus, da vil HERREN nok bære over ed din Træl i den Ting!"

 19.  Han svarede: "Far i Fred!" Men da han var kommet et Stykke hen
      ad Vejen,
 20.  sagde Gehazi, den Guds Mand Elisas Tjener, ved sig selv: "Der
      har min Herre ladet denne Aramæer Na'aman slippe og ikke
      modtaget af ham, hvad han havde med; så sandt HERREN lever, jeg
      vil løbe efter ham for at få noget af ham!"
 21.  Så satte Gehazi efter Na'aman. og da Na'aman så ham komme
      løbende efter sig, sprang han af Vognen, gik ham i Møde og
      spurgte: "Står det godt til?"
 22.  Han svarede: "Ja, det står godt til! Min Herre sender mig med
      det Bud: Der kom lige nu to unge Mænd, som hører til
      Profetsønnerne, til mig fra Efraims Bjerge: giv dem en Talent
      Sølv og to Sæt Festklæder!"
 23.  Da sagde Na'aman: "Tag dog mod to Talenter Sølv!" Og han nødte
      ham. Så bandt han to Talenter ind i to Punge og tog to Sæt
      Festklæder og gav to af sine Trælle dem, for at de skulde bære
      dem foran ham.
 24.  Men da de kom til Højen, tog han Pengene fra dem, gemte dem i
      Huset og lod Mændene gå.
 25.  Så gik han ind til sin Herre og trådte hen til ham. Da spurgte
      Elisa: "Hvor har du været, Gehazi?" Han svarede: "Din Træl har
      ingen Steder været!"
 26.  Så sagde han til ham: "Gik jeg ikke i Ånden hos dig, da en stod
      af sin Vogn og gik tilbage for at møde dig? Nu har du fået
      Penge, og du kan få Klæder, Olivenlunde og Vingårde, Småkvæg og
      Hornkvæg, Trælle og Trælkvinder,
 27.  men Na'amans Spedalskhed skal hænge ved dig og dit Afkom til
      evig Tid!" Og Gehazi gik fra ham, hvid som Sne af Spedalskhed.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:59 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/12_05.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free