- Project Runeberg -  Bibelen /
Anden Kongebog 23

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Anden Kongebog 23

  1.  Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste
      kalde sammen hos sig.
  2.  Derpå gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mænd og
      alle Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Profeterne og hele
      Folket, små og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod i
      Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.
  3.  Så tog Kongen Plads ved Søjlen og sluttede Pagt for HERRENs Åsyn
      om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud,
      Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres
      Sjæl, for at han kunde opfylde denne Pagts Ord, således som de
      var skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten.

  4.  Derpå bød Kongen Ypperstepræsten Hilkija og Andenpræsten og
      Dørvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al,
      Asjera og hele Himmelens Hær, ud af HERRENs Helligdom, og han
      lod dem opbrænde uden for Jerusalem på Markerne ved Hedron, og
      Asken lod han bringe til Betel.
  5.  Og han afsatte Afgudspræsterne, som Judas Konger havde indsat,
      og som havde tændt Offerild på Højene i Judas Byer og Jerusalems
      Omegn, ligeledes dem, som havde tændt Offerild for Ba'al og for
      Solen, Månen, Stjernebillederne og hele Himmelens Hær.
  6.  Og han lod Asjerastøtten bringe fra HERRENs Hus uden for
      Jerusalem til Kedrons Dal og opbrænde der, og han lod den knuse
      til Støv og Støvet kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave.
  7.  Han lod Mandsskøgernes Kamre i HERRENs Hus rive ned, dem i
      hvilke Kvinderne vævede Kjortler til Asjera.
  8.  Han lod alle Præsterne hente fra Judas Byer og vanhelligede
      Offer: højene, hvor Præsterne havde tændt offerild, fra Geba til
      Be'er-sjeba. Og han lod Portofferhøjen rive ned, som var ved
      Indgangen til Byøversten Jehosjuas Port til venstre, når man går
      ind ad Byporten.
  9.  Dog fik Præsterne ved Højene ikke Adgang til HERRENs Alter i
      Jerusalem, men de måtte spise usyret Brød blandt deres Brødre.
 10.  Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms Søns Dal, så at ingen mere
      kunde lade sin Søn eller Datter gå igennem Ilden for Molok.
 11.  Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solen
      ved Indgangen til HERRENs Hus hen imod Hofmanden Netan Me'leks
      Kammer i Parvarim, og Solens Vogne lod han opbrænde.
 12.  Altrene, som Judas Konger havde rejst på Taget (Akaz's
      Tagbygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i begge
      Forgårdene til HERRENs Hus, lod Kongen nebdryde og knuse på
      Stedet, og Støvet lod han kaste, hen i Kedrons Dal.
 13.  Og Offerhøjene østen for Jerusalem på Sydsiden af Fordærvelsens
      Bjerg, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte;
      Zidoniernes væmmelige Gud, Kemosj, Moabiternes væmmelige Gud, og
      Milkom, Ammoniternes vederstyggelige Gud, vanhelligede Kongen.
 14.  Han lod Stenstøtterne nedbryde og Asjerastøtterne omhugge og
      Pladsen fylde med Menneskeknogler.

 15.  Også Alteret i Betel, den Offerhøj, som Jeroboam, Nebats Søn
      havde rejst han der forledte Israel til Synd, også det Alter
      tillige med Offerhøjen lod han nedbryde; Stenene lod han nedrive
      og knuse til Støv, og Asjerastøtten lod han opbrænde.
 16.  Da Josias vendte sig om og fik Øje på Gravene på Bjerget, sendte
      han Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbrænde
      dem på Alteret for, at vanhellige det efter HERRENs Ord, som den
      Guds Mand udråbte, da han kundgjorde disse Ting,
 17.  Så sagde han: "Hvad er det for et Gravmæle, jeg ser der?" Byens
      Folk svarede ham: "Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Juda
      og kundgjorde det, du nu har gjort med Alteret i Betel."
 18.  Da sagde han: "Lad ham ligge i Ro, ingen må flytte hans Ben!" Så
      lod de både hans og Profeten fra Samarias Ben fred.

 19.  Også alle Offerhusene på Højene i Samarias Byer, som Israels
      Konger havde opført for at krænke HERREN, lod Josias fjerne, og
      han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel;
 20.  og han lod alle Højenes Præster, som var der ved Altrene, dræbe,
      og han opbrændte Menneskeknogler på Altrene. Så vendte han
      tilbage til Jerusalem.

 21.  Derefter gav Kongen alt Folket, den Befaling: "Hold Påske for
      HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!"
 22.  Thi slig en Påske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels og
      Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne dømte Israel;
 23.  men først i Kong Josias's attende Regeringsår blev en sådan
      Påske fejret for HERREN i Jerusalem.

 24.  Også Dødemanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne og
      alle de væmmelige Guder, der var at se i Judas Land og
      Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stod
      skrevet i den Bog, Præsten Hilkija havde fundet i HERRENs Hus.
 25.  Der havde ikke før været nogen Konge, der som han af hele sit
      Hjerte og hele sin Sjæl og al sin Kraft omvendte sig til HERREN
      og fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans
      Lige.

 26.  Alligevel lagde HERRENs mægtige Vredesglød sig ikke, thi hans
      Vrede var blusset op mod Juda over alle de Krænkelser, Manasse
      havde tilføjet ham.
 27.  Og HERREN sagde: "Også Juda vil jeg fjerne fra mit Åsyn, ligesom
      jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min
      udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal
      være der!"

 28.  Hvad der ellers er at fortælle om Josias, alt, hvad han udførte,
      står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

 29.  I hans Dage drog Ægypterkongen Parao Neko op til Eufratfloden
      imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko
      fældede ham ved Megiddo, straks han så ham.
 30.  Og hans Folk førte ham død bort fra Megiddo, bragte ham til
      Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog
      Joahaz, Josias's Søn, og salvede og hyldede ham til Bonge i hans
      Faders Sted.

 31.  Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
      herskede tre Måneder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var
      en Datter af Jirmeja fra, Libna.
 32.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans
      Fædre.
 33.  Men Farao Neko lod ham fængsle i Ribla i Hamats Land og gjorde
      dermed Ende på hans Herredømme i Jerusalem og lagde en Skat af
      hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på Landet.
 34.  Derpå gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's Søn, til Konge i hans
      Fader Josias's Sted, og han ændrede hans Navn til Jojakim;
      Joahaz derimod tog han med til Ægypten, og der døde han.
 35.  Sølvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for.at kunne
      udrede Pengeneefter Faraos Befaling satte han Landet i Skat;
      efter som hver især var sat i Skat, inddrev han Sølvet og Guldet
      for at give Farao Neko det.

 36.  Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
      herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en
      Datter af Pedaja fra Ruma.
 37.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans
      Fædre.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:00 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/12_23.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free