- Project Runeberg -  Bibelen /
Første Krønikebog 18

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Første Krønikebog 18

  1.  Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og han
      fratog Filisterne Gat med Småbyer.
  2.  Fremdeles slog han Moabiterne; og Moabiterne blev Davids
      skatskyldige Undersåtter.
  3.  Ligeledes slog David Kong Hadar'ezer af Zoba i Nærheden af
      Hamat, da han var draget ud for at underlægge sig Egnene ved
      Eufratfloden.
  4.  David fratog ham 1.000 Vogne, 7.008 Ryttere og 20.000 Mand
      Fodfolk og lod alle Hestene lamme på hundrede nær, som han
      skånede.
  5.  Og da Aramæerne fra Darmaskus kom Kong Hadar'ezer af Zoba til
      Hjælp, slog David 22.000 Mand af Aramæerne.
  6.  Derpå indsatte David Fogeder i det darmaskenske Aram, og
      Aramæerne blev Davids skatskyldige Undersåtter. Således gav
      HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
  7.  Og David tog de Guldskjolde, Hadar'ezers Folk havde båret, og
      bragte dem til Jerusalem;
  8.  og fra Hadar'ezers Byer, Tibhat og Kun, bortførte David Kobber i
      store Mængder; deraf lod Salomo Kobberhavet, Søjlerne og
      Kobbersagerne lave.

  9.  Men da Kong To'u af Hamat hørte, at David havde slået hele Kong
      Hadar'ezer af Zobas Stridsmagt,
 10.  sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse på ham og
      lykønske ham til, at han havde kæmpet med Hadar'ezer og slået
      ham - Hadar'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'u - og han
      medbragte alle Hånde Sølv-, Guld og Kobbersager.
 11.  Også dem helligede Kong David HERREN tillige med det Sølv og
      Guld, han havde taget fra alle Folkeslagene, Edom, Moab,
      Ammoniterne, Filisterne og Amalek.
 12.  Og Absjaj, Zerujas Søn, slog Edom i Saltdalen, 18000 Mand;
 13.  derpå indsatte han Fogeder i Edom, og alle Edomiterne blev
      Davids Undersåtter. Således gav HERREN David Sejr, overalt hvor
      han drog frem.
 14.  Og David var Konge over hele Israel, og han øvede Ret og
      Retfærdighed mod hele sit Folk.

 15.  Joab, Zerujas Søn, var sat over Hæren; Josjafat, Ahiluds Søn,
      var Kansler;
 16.  Zadok, Ahitubs Søn, og Abimelek, Ebjatars Søn, var Præster;
      Sjavsja var Statsskriver;
 17.  Benaja, Jojadas Søn, var sat over Kreterne og Pleterne, og
      Davids Sønner var de ypperste ved Kongens Side.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:00 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/13_18.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free