Bibelen / Første Krønikebog 21 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Første Krønikebog 21

  1.  Satan trådte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtal
      over Israel.
  2.  David sagde da til Joab og Hærførerne: "Drag ud og tæl Israel
      fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan
      få Tallet på dem at vide!"
  3.  Men Joab svarede: "Måtte HERREN forøge sit Folk hundredfold! Er
      de ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vil
      min Herre det?  Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?"
  4.  Men Joab måtte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig
      derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til
      Jerusalem.
  5.  Joab opgav derpå David Tallet, der var fundet ved
      Folketællingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige Mænd,
      Juda 470.000.
  6.  Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord
      var Joab en Gru.

  7.  Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel.
  8.  Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har
      gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som
      en stor Dåre!"
  9.  Men HERREN talede således til Gad, Davids Seer:
 10.  "Gå hen og sig således til David: Så siger HERREN: Jeg
      forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times
      dig!"
 11.  Gad kom da til David og sagde til ham: "Så siger HERREN: Vælg!
 12.  Vælger du tre Hungersnødsår, eller vil du i tre Måneder flygte
      for dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der komme
      tre Dage med HERRENs Sværd og Pest i Landet, i hvilke HERRENs
      Engel spreder Ødelæggelse i hele Israels Område? Se nu til, hvad
      jeg skal svare ham, der har sendt mig!"
 13.  David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad mig så falde
      i HERRENs Hånd, thi hans Barmhjertighed er såre stor; i
      Menneskehånd vil jeg ikke falde!"

 14.  Så sendte HERREN Pest over Israel, og af Israel døde 70.000
      Mennesker.
 15.  Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men
      lige som han skulde til at ødelægge Byen, så HERREN til og
      angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at
      ødelægge: "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!"  HERRENs Engel
      stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads.
 14.  Da David løftede sit Blik og så HERRENs Engel stå mellem Himmel
      og Jord med draget Sværd i Hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han
      og de Ældste, der var klædt i Sæk, på deres Ansigt;
 17.  og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folket
      skulde tælles? Det er mig, der har syndet, og såre ilde har jeg
      handlet; men Fårene der, hvad har de gjort? HERRE min Gud, lad
      din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke
      ramme dit Folk!"

 18.  Da sagde HERRENs Engel til Gad, at han skulde byde David gå op
      og rejse HERREN et Alter på Jebusiten Ornans Tærskeplads.
 19.  Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i HERRENs Navn.
 20.  Da Ornan vendte sig om, så han Kongen og hans fire Sønner, der
      var hos ham, komme gående. Ornan var ved at tærske Hvede.
 21.  Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan så op og fik Øje på
      David,forlodhanTærskepladsen og kastede sig på sit Ansigt til
      Jorden for ham.
 22.  Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Tærskeplads, for at
      jeg der kan bygge HERREN et Alter! For fuld betaling skal du
      overlade mig den, at Folkett må blive friet fra Plagen!"
 23.  Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og gøre,
      hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre,
      Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeg
      giver det hele!"
 24.  - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil købe det for fuld
      Betaling, thi til HERREN vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller
      bringe et Brændoffer, som intet koster mig!"
 25.  Så gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen;
 26.  og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og
      Takofre; og da han råbte til HERREN, svarede HERREN ham ved at
      lade Ild falde ned fra Himmelen på Brændofferalteret,
 27.  Og på HERRENs Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.

 28.  På den Tid ofrede David på Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordi
      han havde set, at HERREN havde svaret ham der;
 29.  men HERRENs Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, og
      Brændofferalteret stod på den Tid på Offerhøjen i Gibeon.
 30.  Men David kunde ikke gå hen og søge Gud foran Alteret, thi han
      var rædselsslagen over HERRENs Engels Sværd.