- Project Runeberg -  Bibelen /
Anden Krønikebog 14

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Anden Krønikebog 14

  1.  Så lagde Abija sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham
      i Davidsbyen; og hans Søn Asa blev Konge i hans Sted. På hans
      Tid havde Landet Fred i ti År.
  2.  Asa gjorde, hvad der var godt og ret i HERREN hans Guds Øjne.
  3.  Han fjernede de fremmede Altre og Offerhøjene, sønderbrød
      Stenstøtterne og omhuggede Asjerastøtterne
  4.  og bød Judæerne søge HERREN, deres Fædres Gud, og holde Loven og
      Budet,
  5.  og han fjernede Offerhøjene og Solstøtterne fra alle Judas Byer,
      og Landet havde Fred, så længe han levede.
  6.  Han byggede Fæstninger i Juda, thi Landet havde Fred, og han
      havde ingen Krig i de År, thi HERREN lod ham have Ro.
  7.  Han sagde da til Judæerne: "Lad os befæste disse Byer og omgive
      dem med Mure og Tårne, Porte og Portslåer, medens vi endnu har
      Landet i vor Magt, thi vi har søgt HERREN vor Gud; vi har søgt
      ham, og han har ladet os have Ro til alle Sider!" Så byggede de,
      og Lykken stod dem bi.
  8.  Asa havde en Hær, af Juda 300.000 væbnet med Skjold og Spyd, og
      af Benjamin 280.000, der har Småskjolde og spændte Buer, alle
      sammen dygtige Krigere.

  9.  Men Kusjiten Zera drog ud imod dem med en Hær på 1.000.000 Mand
      og 300 Stridsvogne. Da han havde nået Maresja,
 10.  rykkede Asa ud imod ham, og de stillede sig op til Kamp i
      Zefatadalen ved Maresja.
 11.  Da råbte Asa til HERREN sin Gud: "HERRE, hos dig er der ingen
      Forskel på at hjælpe den, der har megen Kraft, og den, der ingen
      har; hjælp os, HERRE vor Gud, thi til dig støtter vi os, og i
      dit Navn er vi draget mod denne Menneskemængde, HERRE, du er vor
      Gud, mod dig kan intet Menneske holde Stand."
 12.  Da slog HERREN Kusjiterne foran Asa og Judæerne, og Kusjiterne
      tog Flugten.
 13.  Asa og hans Folk forfulgte dem til Gerar, og alle Kusjiterne
      faldt, ingen reddede Livet, thi de knustes foran HERREN og hans
      Hær. Judæerne gjorde et umådeligt Bytte
 14.  og indtog alle Byerne i Omegnen af Gerar, thi en HERRENs Rædsel
      var kommet over dem, og de plyndrede alle Byerne, thi der var et
      stort Bytte i dem;
 15.  også indtog de Teltene til Kvæget og slæbte en Mængde Småkvæg og
      Kameler med sig; så vendte de tilbage til Jerusalem.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:01 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/14_14.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free