Bibelen / Anden Krønikebog 33 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Anden Krønikebog 33

  1.  Manasse var tolv År gammel, da han blev Konge, og han herskede
      fem og halvtredsindstyve År i Jerusalem.
  2.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og efterlignede de
      Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort
      foran Israeliterne.
  3.  Han byggede atter de Offerhøje, som hans Fader Ezekias havde
      nedrevet, rejste Altre for Ba'alerne, lavede Asjerastøtter og
      tilbad hele Himmelens Hær og dyrkede dem.
  4.  Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN havde
      sagt: "I Jerusalem skal mit Navn være til evig Tid."
  5.  Og han byggede Altre for hele Himmelens Hær i begge HERRENs
      Hus's Forgårde.
  6.  Han lod sine Sønner gå igennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, drev
      Trolddom og tog Varsler, drev hemmelige Kunster og ansatte
      Dødemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i
      HERRENs Øjne, og krænkede ham.
  7.  Det Gudebillede, han lod lave, opstillede han i Guds Hus, om
      hvilket Gud havde sagt til David og hans Søn Salomo: "I dette
      Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer,
      vil jeg stedfæste mit Navn til evig Tid;
  8.  og jeg vil ikke mere fjerne Israels Fod fra det Land, jeg gav
      deres Fædre, dog kun på det Vilkår, at de omhyggeligt overholder
      alt, hvad jeg har pålagt dem, hele Loven, Anordningerne og
      Lovbudene, som de fik ved Moses,"
  9.  Men Manasse forførte Juda og Jerusalems Indbyggere til at handle
      værre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet for Israeliterne.

 10.  Da talede HERREN Manasse og hans Folk til, men de ænsede det
      ikke.
 11.  Så førte HERREN Assyrerkongens Hærførere mod dem, og de fangede
      Manasse med Kroge, lagde ham i Kobberlænker og førte ham til
      Babel.
 12.  Men da han var i Nød, bad han HERREN sin Gud om Nåde og ydmygede
      sig dybt for sine Fædres Gud.
 13.  Og da han bad til ham, bønhørte han ham; han hørte hans Bøn og
      bragte ham tilbage til Jerusalem til hans Kongedømme; da indså
      Manasse, at HERREN er Gud.

 14.  Senere byggede han en ydre Mur ved Davidsbyen vesten for Gihon i
      Dalen og hen imod Fiskeporten, så at den omsluttede Ofel; og han
      byggede den meget høj. I alle de befæstede Byer i Juda ansatte
      han Hærførere.
 15.  Han fjernede de fremmede Guder og Gudebilledet fra HERRENs Hus
      og alle de Altre, han havde bygget på Tempelbjerget og i
      Jerusalem, og kastede dem uden for Byen.
 16.  Og han istandsatte HERRENs Alter og ofrede Tak- og
      Lovprisningsofre derpå; og han bød Juda at dyrke HERREN, Israels
      Gud.
 17.  Men Folket vedblev at ofre på Offerhøjene, dog kun til HERREN
      deres Gutd.

 18.  Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans Bøn til sin Gud
      og de Seeres Ord, som talte til ham i HERRENs, Israels Guds,
      Navn, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike;
 19.  hans Bøn og Bønhørelse, al hans Synd og Troløshed og de Steder,
      hvor han opførte Offerhøje og opstillede Asjerastøtter og
      Gudebilleder, før han ydmygede sig, står jo optegnet i Seernes
      Krønike.
 20.  Så lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede
      ham i Haven ved hans Hus; og hans Søn Amon blev Konge i hans
      Sted.

 21.  Amon var to og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
      hersltede to År i Jerusalem.
 22.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom hans Fader
      Manasse, og Amon ofrede til alle de Gudebilleder, hans Fader
      Manasse havde ladet lave, og dyrkede dem.
 23.  Han ydmygede sig ikke for HERRENs Åsyn, som hans Fader Manasse
      havde gjort, men Amon dyngede Skyld på Skyld.
 24.  Hans Tjenere sammensvor sig imod ham og dræbte ham i hans Hus;
 25.  men Folket fra Landet dræbte alle dem, der havde sammensvoret
      sig imod Kong Amon, og gjorde hans Søn Josias til Konge i hans
      Sted.