Bibelen / Anden Krønikebog 36 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Anden Krønikebog 36

  1.  Folket fra Landet tog nu Josias's Søn Joahaz og hyldede ham til
      Konge i Jerusalem i hans Faders Sted.
  2.  Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
      herskede tre Måneder i Jerusalem.
  3.  Men Ægypterkongen afsatte ham fra Regeringen i Jerusalem og
      lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på
      Landet.
  4.  Derpå gjorde Ægypterkongen hans Broder Eljakim til Konge over
      Juda og Jerusalem, og han ændrede hans Navn til Jojakim; hans
      Broder Joahaz derimod tog Neko med til Ægypten.

  5.  Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
      herskede elleve År i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i
      HERREN hans Guds Øjne.
  6.  Kong Nebukadnezer af Babel drog op imod ham og lagde ham i
      Kobberlænker for at føre ham til Babel;
  7.  og Nebukadnezar lod en Del af HERRENs Hus's Kar bringe til Babel
      og opstillede dem i sin Borg i Babel.
  8.  Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim og de
      Vederstyggeligheder, han øvede, hvad der er at sige om ham, står
      optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. Og hans Søn Jojakin
      blev Konge i hans Sted.

  9.  Jojakin var atten År gammel, da han blev Konge, og han herskede
      tre Måneder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var
      ondt i HERRENs Øjne.
 10.  Næste År sendfe Kong Nebukadnezar Folk og lod ham bringe til
      Babel tillige med HERRENs Hus's kostelige Kar; og han gjorde
      hans Broder Zedekias til Konge over Juda og Jerusalem.

 11.  Zedekias var een og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
      herskede i elleve År i Jerusalem.
 12.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne. Han
      ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra
      HERRENs Mund.
 13.  Desuden faldt han fra Kong Nebudkanezar, der havde taget ham i
      Ed ved Gud; og han var halsstarrig og forhærdede sit Hjerte, så
      han ikke omvendte sig til HERREN, Israels Gud.
 14.  Ligeledes gjorde alle Judas Øverster og Præsterne og Folket sig
      skyldige i megen Troløshed ved at efterligne alle
      Hedningefolkenes Vederstyggeligheder, og de besmittede HERRENs
      Hus, som han havde helliget i Jerusalem.
 15.  HERREN, deres Fædres Gud, sendte tidlig og silde manende Ord til
      dem ved sine Sendebud, fordi han ynkedes oer sit Folk og sin
      Bolig;
 16.  men de spottede Guds Sendebud, lod hånt om hans Ord og gjorde
      sig lystige over hans Profeter, indtil HERRENs Vrede mod hans
      Folk tog til i den Grad, at der ikke mere var Lægedom.
 17.  Han førte Kaldæernes Konge imod dem, og han dræbte deres unge
      Mandskab med Sværdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke over
      Yngling eller Jomfru, gammel eller Olding - alt overgav han i
      hans Hånd.
 18.  Alle Karrene i Guds Hus, store og små, HERRENs Hus's Skatte og
      Kongens og hans Øverstes Skatte lod han alt sammen bringe til
      Babel.
 19.  De stak Ild på Guds Hus, nedrev Jerusalems Mur, opbrændte alle
      dets Borge og ødelagde alle kostelige Ting deri.
 20.  Dem, Sværdet levnede, førte han som Fanger til Babel, hvor de
      blev Trælle for ham og hans Sønner, indtil Perserriget fik
      Magten,
 21.  for at HERRENs Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, indtil
      Landet fik sine Sabbater godtgjort; så længe Ødelæggelsen
      varede, hvilede det, til der var gået halvfjerdsindstyve År.

 22.  Men i Perserkongen Kyros's første Regeringsår vakte HERREN, for
      at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen
      Kyros's Ånd, så han lod følgende udråbe i hele sit Rige og
      desuden kundgøre ved en Skrivelse:
 23.  "Perserkongen Kyros gør vitterligt: Alle Jordens Riger har
      HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har pålagt mig at bygge
      ham et Hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hører til
      hans Folk, med ham være HERREN hans Gud, og han drage derop!"