- Project Runeberg -  Bibelen /
Ezra 8

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Ezra 8

  1.  Følgende er de Overhoveder over Fædrenehusene og de i deres
      Slægtsfortegnelser opførte, som drog op med mig fra Babel under
      Kong Artaxerxes's Regering:
  2.  Af Pinehas's Efterkommere Ger som; af Itamars Efterkommere
      Daniel; af Davids Efterkommere Hattusj,
  3.  Sjekanjas Søn; af Par'osj's Efterkommere Zekarja, i hvis
      Slægtsfortegnelse der var opført 150 Mandspersoner;
  4.  af Pahat-Moabs Efterkommere Eljoenaj, Zerajas Søn, med 200
      Mandspersoner;
  5.  af Zattus Efterkommere Sjekanja, Jahaziels Søn, med 300
      Mandspersoner;
  6.  af Adins Efterkommere Ebed. Jonatans Søn, med 50 Mandspersoner;
  7.  af Elams Efterkommere Jesja'ja. Ataljas Søn, med 70
      Mandspersoner;
  8.  af Sjefatjas Efterkommere Zebadja, Nikaels Søn, med 80
      Mandspersoner;
  9.  af Joabs Efterkommere 'Obadja. Jehiels' Søn, med 218
      Mandspersoner;
 10.  af Banis Efterkommere Sjelomit, Josifjas Søn, med 160
      Mandspersoner;
 11.  af Bebajs Efterkommere Zekarja, Bebajs Søn, med 28
      Mandspersoner;
 12.  af Azgads Efterkommere Johanan, Hakkatans Søn, med 110
      Mandspersoner;
 13.  af Adonikams Efterkommere de sidst komne, nemlig
      Elifelet. Je'iel og Sjemaja, med 60 Mandspersoner;
 14.  af Bigvajs Efterkommere Utaj og Zabud med 70 Mandspersoner.

 15.  Og jeg samlede dem ved den Flod, der løber ad Ahava til, og vi
      lå lejret der i tre Dage. Men da jeg tog Folket og Præsterne
      nærmere i Øjesyn, fandt jeg ingen Leviter der.
 16.  Jeg sendte derfor Overhovederne Eliezer, Ariel, Sjemaja,
      Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Mesjullam og Lærerne
      Jojarib og Elnatan hen
 17.  og bød dem gå til Overhovedet Iddo i Byen Kasifja, idet jeg
      lagde dem de Ord i Munden, hvormed de skulde overtale Iddo og
      hans Brødre i Byen Kasifja til at sende os Tjenere til vor Guds
      Hus;
 18.  og eftersom vor Guds gode Hånd var over os, sendte de os en
      forstandig Mand afEfterkommerne efter Mali, Israels Søn Levis
      Søn, Sjerebja med hans Sønner og Brødre, atten Mand
 19.  og Hasjabja og Jesja'ja af Meraris Efterkommere med deres Brødre
      og Sønner, tyve Mand,
 20.  og af Tempeltrællene, som David og Øversterne havde stillet til
      Leviternes Tjeneste, 220 Tempeltrælle, alle med Navns Nævnelse.

 21.  Så lod jeg der ved Floden Ahava udråbe en Faste til Ydmygelse
      for vor Guds Åsyn for hos ham at udvirke en lykkelig Rejse for
      os og vore Familier og Ejendele;
 22.  thi jeg undså mig ved at bede Kongen om Krigsfolk og Ryttere til
      at hjælpe os undervejs mod Fjenden, eftersom vi havde sagt til
      Kongen: Vor Guds Hånd er over alle; der søger ham, og hjælper
      dem, men hans Vælde og Vrede kommer over alle dem, der forlader
      ham.
 23.  Så fastede vi og bad til vor Gud derom, og han bønbørte os.

 24.  Derpå udvalgte jeg tolv af Præsternes Øverster og Sjerebja og
      Hasjabja og ti af deres Brødre;
 25.  og dem tilvejede jeg Sølvet og Guldet og gav dem Karrene, den
      Offerydelse til vor Guds Hus, som Kongen, hans Rådgivere og
      Fyrster og alle de der boende Israeliter havde ydet;
 26.  jeg tilvejede dem af Sølv 650 Talenter, Sølvkar til en Værdi af
      100 Talenter, af Guld 100 Talenter,
 27.  tyve Guldbægre til 1000 Darejker og to Kar af fint,
      guldglinsende Kobber, kostbare som Guld.
 28.  Så sagde jeg til dem: I er helliget HERREN, og Karrene er
      helliget, og Sølvet og Guldet er en frivillig Gave til HERREN,
      eders Fædres Gud;
 29.  våg derfor over det og vogt på det, indtil I i Påsyn af
      Præsternes og Leviternes Øverster og Israels Fædrenehuses
      Øverster vejer det ud i Jerusalem i Kamrene i HERRENs Hus!"
 30.  Da modtog Præsterne og Leviterne det tilvejede, Sølvet og Guldet
      og Karrene, for at bringe det til vor Guds Hus i Jerusalem.

 31.  Så brød vi op fra Floden Ahava på den tolvte Dag i den første
      Måned for at drage til Jerusalem; og vor Guds Hånd var over os,
      så han frelste os fra Fjendernes og Røvernes Hånd undervejs.
 32.  Da vi var kommet til Jerusalem, holdt vi os rolige der i tre
      Dage;
 33.  og på den fjerde Dag blev Sølvet, Guldet og Karrene afvejet i
      vor Guds Hus og overgivet Præsten Meremot, Urijas Søn, tillige
      med El'azar, Pinehas's Søn, og Leviterne Jozabad, Jesuas Søn, og
      Noadja, Binnujs Søn,
 34.  alt sammen efter Tal og Vægt, og hele Vægten blev optegnet: På
      samme Tid
 35.  bragte de, der kom fra Fangenskabet, de, der havde været i
      Landflygtighed, Brændofre til Israels Gud: 12 Tyre for hele
      Israel, 96 Vædre, 77 Lam og 12 Gedebukke til Syndofre, alt
      sammen som Brændoffer til HERREN.
 36.  Og de overgav Kongens Befalinger til Kongens Satraper og
      Statholderne hinsides Floden, og disse ydede Folket og Guds Hus
      deres Hjælp.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:02 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/15_08.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free