Bibelen / Nehemias 4 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Nehemias 4

  1.  Men da Sanballat hørte, at vi byggede på Muren, blev han vred og
      harmfuld; og han spottede Jøderne
  2.  og sagde i Påhør af sine Brødre og Samarias Krigsfolk: "Hvad er
      det, disse usle Jøder har for? Vilo de overlade Gud det? Vil de
      ofre? Kan de gøre det færdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenene
      i disse Grusdynger til Live, når de er forbrændt?"
  3.  Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: "Lad dem
      bygge, så meget de vil; en Ræv kan rive deres Stenmur ned, blot
      den springer derop!"
  4.  Hør, vor Gud, hvorledes vi er blevet hånet! Lad deres Spot falde
      tilbage på deres eget Hoved, og lad dem blive hånet som Fanger i
      et Fremmed Land!
  5.  Skjul ikke deres Brøde og lad ikke deres Synd blive udslettet
      for dit Åsyn, thi med deres Ord krænkede de dem, der byggede!
  6.  Men vi byggede på Muren, og hele Muren blev bygget færdig i halv
      Højde, og Folket arbejdede med god Vilje.

  7.  Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne og
      Asdoditerne børte, at det skred fremad med Istandsættelsen af
      Jerusalems Mure, og at Hullerne i Muren begyndte at lukkes, blev
      de meget vrede,
  8.  og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalem
      og fremkalde Forvirring der.
  9.  Da bad vi til vor Gud og satte Vagt både Dag og Nat for at værne
      os imod dem.
 10.  Men Jøderne sagde: Lastdragernes Kræfter svigter, og
      Grusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge på Muren!
 11.  Og vore Fjender sagde: De må ikke mærke noget, før vi står midt
      iblandt dem og hugger dem ned og således får Arbejdet til at gå
      i Stå!
 12.  Da nu de Jøder, der boede dem nærmest, Gang på Gang kom og lod
      os vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor de
      boede,
 13.  og da Folkene kun turde stille sig op på Steder, der lå lavere
      end Pladsen bag Muren, i Kælderrum, så opstillede jeg Folket
      Slægt for Slægt, væbnet med Sværd, Spyd og Buer;
 14.  og da jeg så det, trådte jeg frem og sagde til Stormændene og
      Forstanderne og det øvrige Folk: Frygt ikke for dem! Kom den
      store, frygtelige Gud i Hu og kæmp for eders Brødre, Sønner og
      Døtre, eders Hustruer og Huse!

 15.  Men da vore Fjender hørte, at vi havde fået det at vide, og at
      Gud gjorde deres Råd til intet, vendte vi alle tilbage til
      Muren, hver til sit Arbejde.
 16.  Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel af mine Folk,
      medens den anden Halvdel stod væbnet med Spyd, Skjolde, Buer og
      Brynjer; og Øversterne stod bag ved alle de Jøder,
 17.  der byggede på Muren. Også Lastdragerne var væbnet; med den ene
      Hånd arbejdede de, og med den anden.holdt de Spydet;
 18.  og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit Sværd bundet
      til Lænden.  Ved Siden af mig stod Hornblæseren;
 19.  og jeg sagde til de store og Forstanderne og det øvrige Folk:
      "Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt på Muren langt
      fra hverandre;
 20.  hvor I nu hører Hornet gjalde, skal I samles om os; vor Gud vil
      stride for os!
 21.  Således udførte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spydene
      rede fra Morgengry til Stjernernes Opgang.
 22.  Samtidig sagde jeg også til Folket: Enhver skal sammen med sin
      Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om
      Natten og til Arbejde om Dagen!"
 23.  Og hverken jeg eller mine Brødre eller mine Folk eller Vagten,
      der fulgte mig, afførte os vore Klæder, og enhver, der blev
      sendt efter Vand, havde Spydet med.