- Project Runeberg -  Bibelen /
Nehemias 13

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Nehemias 13

  1.  På den Tid blev der læst op af Moses's Bog for Folket, og man
      fandt skrevet deri, at ingen Ammonit eller Moabit nogen Sinde
      måtte få Adgang til Guds Menighed,
  2.  fordi de ikke kom Israeliterne i Møde med Brød og Vand, og fordi
      han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte
      Forbandelsen til Velsignelse.
  3.  Da de nu hørte Loven, udskilte de alle fremmede af Israel.

  4.  Nogen Tid i Forvejen havdePræsten Eljasjib, hvem Opsynet med
      Kamrene i vor Guds Hus var overdraget, og som var i Slægt med
      Tobija,
  5.  ladet indrette et stort Kammer til Tobija der, hvor man før
      henlagde Afgrødeofferet, Røgelsen, Karrene, Tienden af Kornet,
      Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne Afgifter til Leviterne,
      Sangerne og Dørvogterne såvel som Offerydelsen til Præsterne.
  6.  Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i Kong
      Artaxerxes af Babels to og tredivte Regeringsår var jeg rejst
      til Kongen. Men nogen Tid efter bad jeg Kongen om Tilladelse til
      at rejse,
  7.  og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde
      øvet for Tobijas Skyld ved at indrette ham et Kammer i Guds
      Hus's Forgårde,
  8.  harmede det mig højligen; og jeg kastede alt Tobijas Bohave ud
      af Kammeret
  9.  og bød, at man skulde rense Kammeret, hvorefter jeg atter bragte
      Guds Hus's Kar, Afgrødeofferet og Røgelsen derind.

 10.  Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Leviterne ikke svaredes
      dem, og derfor var de Leviter og Sangere, der skulde gøre
      Tjeneste, flyttet ud hver til sin Landejendom;
 11.  så gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte dem: Hvorfor er
      Guds Hus blevet vanrøgtet?" Og jeg fik atter Leviterne samlet og
      satte dem på deres Pladser.
 12.  Så bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten og Olien til
      Forrådskamrene;
 13.  og jeg overdrog Tilsynet med Forrådskamrene til Præsten
      Sjelemja, Skriveren Zadok og Pedaja af Leviterne og gav dem til
      Medhjælper Hanan, en Søn af Zakkur, en Søn af Mattanja, da de
      regnedes for pålidelige; og dem pålå det så at uddele Tienden
      til deres Brødre.
 14.  Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke de
      Kærlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds Hus til Gavn for
      Tjenesten der!

 15.  I de Dage så jeg i Juda nogle træde Persekarrene på Sabbaten, og
      andre så jeg bringe Korn i Hus eller læsse det på deres Æsler,
      ligeledes Vin, Druer, Figener og alle Slags Varer, og bringe det
      til Jerusalem på Sabbaten. Dem formanede jeg da, når de solgte
      Levnedsmidler.
 16.  Også havde Folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med Fisk og
      alskens Varer og solgte dem på Sabbaten til Jøderne i Jerusalem.
 17.  Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem:
      Hvor kan I handle så ilde og vanhellige Sabbatsdagen?
 18.  Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os og over denne By,
      fordi eders Fædre handlede således? Og I bringer endnu mere
      Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten!
 19.  Og så snart Mørket faldt på i Jerusalems Porte ved Sabbatens
      Frembrud, bød jeg, at Portene skulde lukkes, og at de ikke måtte
      åbnes, før Sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine Folk
      ved Portene for at vogte på, at der ikke førtes Varer ind på
      Sabbaten.
 20.  Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, et Par
      Gange var blevet uden for Jerusalem Natten over,
 21.  advarede jeg dem og sagde: "Hvorfor bliver I Natten over uden
      for Muren?  Hvis I gør det en anden Gang, lægger jeg Hånd på
      eder!" Og siden kom de ikke mere på Sabbaten.
 22.  Fremdeles bød jeg Leviterne, at de skulde rense sig og komme og
      holde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen kunde holdes
      hellig. Kom mig også det i Hu, min Gud, og forbarm dig over mig
      efter din store Miskundhed!

 23.  På samme Tid lagde jeg også Mærke til, at hos de Jøder, der
      havde ægtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske Kvinder,
 24.  talte Halvdelen af børnene Asdoditisk eller et af de andre Folks
      Sprog, men kunde ikke tale Jødisk.
 25.  Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle
      af dem og rykkede dem i Håret og besvor dem ved Gud: Giv dog
      ikke deres Sønner eders Døtre til Ægte og tag ikke deres Døtre
      til Hustruer for eders Sønner eller eder selv!
 26.  Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders Skyld?
      Mage til Konge fandtes dog ikke blandt de mange Folk, og han var
      så elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til Konge over hele
      Israel; og dog fik de fremmede Kvinder endog ham til at synde!
 27.  Skal vi da virkelig høre om eder, at I begår al denne svare
      Misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at ægte fremmede
      Kvinder?

 28.  En af Ypperstepræsten Eljasjibs Søn Jojadas Sønner, der var
      Horoniten Sanballats Svigersøn, jog jeg bort fra min Nærhed.
 29.  Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Præstedømmet og
      Præsternes og Leviternes Pagt!

 30.  Således rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede
      Tjenesten for Præsterne og Leviterne efter det Arbejde, hver
      især havde.
 31.  og Ydelsen af Brænde til fastsatte Tider og af
      Førstegrøderne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:02 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/16_13.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free