- Project Runeberg -  Bibelen /
Job 26

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Job 26

  1.  Så tog Job til Orde og svarede:
  2.  "Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den
      kraftløse Arm!
  3.  Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af
      Visdom!
  4.  Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af
      dig?
  5.  Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene;
  6.  blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække.
  7.  Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet;
  8.  Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke
      derunder;
  9.  han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover;
 10.  han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles.
 11.  Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel;
 12.  med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt;
 13.  ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den
      flygtende Slange.
 14.  Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end
      Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?



Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:03 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/18_26.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free