- Project Runeberg -  Bibelen /
Job 34

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Job 34

  1.  Og Elihu tog til Orde og sagde: "Hør mine Ord, I vise, I
      forstandige Mænd, lån mig Øre!
  3.  Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
  4.  lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der
      er godt!

  5.  Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
  6.  min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg
      såret til Døden!"

  7.  Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
  8.  søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
  9.  Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med
      Gud!"

 10.  Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra
      den Almægtige at gøre ondt;
 11.  nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter
      hans Færd;
 12.  Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
 13.  Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
 14.  Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
 15.  da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!

 16.  Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
 17.  Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den
      Retfærdige, Vældige?
 18.  Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du
      er!" til Stormænd,
 19.  som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller
      foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
 20.  Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og
      borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
 21.  Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
 22.  der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
 23.  Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for
      Gud;
 24.  han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
 25.  Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide
      styrter han dem;
 26.  for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han
      dem,
 27.  fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
 28.  så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes
      Skrig.

 29.  Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo
      vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
 30.  for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets
      Snarer.
 31.  Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
 32.  jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej
      mer!"
 33.  skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender
      noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du
      ved!

 34.  Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig: 35
      "Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
 36.  Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
 37.  Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og
      fremfører mange Ord imod Gud!"



Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:03 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/18_34.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free