- Project Runeberg -  Bibelen /
Salme 9

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Salme 9

  2.  Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine
      Undere,
  3.  glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
  4.  fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.
  5.  Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds
      Dommer.
  6.  Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du
      slettet for evigt.
  7.  Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de
      mindes ej mer.

  8.  Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
  9.  skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
 10.  HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i
      Trængselstider;
 11.  og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej
      dem, der søgte dig, HERRE.
 12.  Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad
      han har gjort!
 13.  Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de
      armes Råb:
 14.  "HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som
      løfter mig op fra Dødens Porte,
 15.  at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions
      Datters Porte!"
 16.  Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet,
      de satte.
 17.  HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine
      Hænders Gerning. - Higgajon Sela.
 18.  Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud
      i Hu.
 19.  Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig
      ydmyges Håb.

 20.  Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene
      dømmes for dit Åsyn;
 21.  HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er
      Mennesker! - Sela.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:03 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/19_09.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free