- Project Runeberg -  Bibelen /
Salme 10

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Salme 10

  1.  Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i
      Trængselstider?
  2.  Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han
      spinder;
  3.  thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske
      forbander, ringeagter HERREN.
  4.  Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen
      Gud"; det er alle hans Tanker.
  5.  Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han
      blæser ad alle sine Fjender.
  6.  Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt
      til Slægt."
  7.  Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er
      under hans Tunge;
  8.  han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri,
      efter Staklen spejder hans Øjne;
  9.  han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer
      han, han fanger den arme ind i sit Garn;
 10.  han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans
      Kløer.
 11.  Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser
      det aldrig."

 12.  Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!
 13.  Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger
      ikke?
 14.  Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager def i din Hånd;
      Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
 15.  Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den
      ej findes!

 16.  HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af
      hans Land;
 17.  du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte,
      vender Øret til
 18.  for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer
      øve Vold.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:03 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/19_10.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free