- Project Runeberg -  Bibelen /
Salme 57

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Salme 57

  2.  Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt
      Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet
      over.
  3.  Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
  4.  han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som
      vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.
  5.  Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild,
      hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
  6.  Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
  7.  Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal
      hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde
      deri. - Sela.

  8.  Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil
      synge og lovprise dig,
  9.  vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække
      Morgenrøden.
 10.  Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt
      Folkefærd;
 11.  thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
 12.  Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:04 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/19_57.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free