- Project Runeberg -  Bibelen /
Salme 83

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Salme 83

  2.  Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!
  3.  Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,
  4.  oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du
      værner:
  5.  "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man
      ihukomme Israels Navn!"
  6.  Ja, de rådslår i Fællig og slutter Pagt imod dig,
  7.  Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,
  8.  Gebal, Ammon, Amalek, Filisterland med Tyrus's Borgere;
  9.  også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en
      Arm. - Sela.

 10.  Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons
      Bæk,
 11.  der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning på Marken!
 12.  Deres Høvdinger gå det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som
      Zeba og Zalmunna,
 13.  fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje."
 14.  Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv som Strå, der flyver
      for Vinden.
 15.  Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,
 16.  så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din
      Hvirvelvind;
 17.  fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE;
 18.  lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde
 19.  Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al
      Jorden!


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:05 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/19_83.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free