- Project Runeberg -  Bibelen /
Salme 108

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Salme 108

  2.  Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil
      synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!
  3.  Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
  4.  Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt
      Folkefærd;
  5.  thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
  6.  Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

  7.  Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
  8.  Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel,
      udmåle Sukkots Dal;
  9.  mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda
      min Herskerstav,
 10.  Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over
      Filisterland jubler jeg."
 11.  Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til
      Edom?

 12.  Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
 13.  Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.
 14.  Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:05 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/19_a8.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free